Da vi i efteråret bragte en stor artikel om Gyldendal (»Giganternes kamp«, 4. november 2022), var der krise i Danmarks største og ældste forlag. Administrerende direktør Morten Hesseldahl var lige blevet skiftet ud med den i første omgang konstituerede ditto Hanne Salomonsen, der i dag er forlagets øverste leder, og fyringen var med særegen timing blevet offentliggjort samme dag som forlagets institution af en efterårsreception, der plejer at være et højtideligt sammenrend af den københavnske medie- og kulturelite, fandt sted.
Siden dengang har Salomonsen stået i spidsen for en oprydning, der tidligere på måneden indebar et underskud på næsten 60 millioner kroner og et farvel til den mangeårige bestyrelsesformand Poul Erik Tøjner, der til daglig er direktør for Louisiana Museum for Moderne Kunst.
Tøjner forlader ikke bare sin formandsplads, men hele bestyrelsen.
Det har altid forekommet mig mærkeligt, at man ikke har forsøgt at styrke sin forlagsportefølje med udenlandske subforlag - i stedet for at sælge udgivelsesrettigheder på andre sprog.
Formodentlig ville mange flere danske forfattere have kunnet sælge i hvert fald det samme i engelsksprogede oversættelser, måske også franske, spanske og tyske.
Det havde været et godt argument i forhold til forfatterne, at man varetog deres kunstneriske integritet i det meste af verden.