Hvis man tændte for P1 Orientering mandag den 13. februar, blev man i tophistorien desorienteret snarere end informeret. Indslaget handlede om de nedskudte objekter i det nordamerikanske luftrum. Objekterne var omgærdet af uvished, og den uvished brugte Orientering som springbræt for at fantasere om, at det kunne være ufoer i form af udenjordiske fartøjer. Det var en tilbagevendende vinkel i deres dækning.
Figenbladet for vinklen var en ordveksling fra et amerikansk pressemøde, hvor en journalist spurgte, om det kunne udelukkes, at objekterne var udenjordiske. Generalen Glen D. VanHerck svarede, at det ville han overlade til efterretningstjenesterne at finde ud af; han udelukkede ikke noget. Det var et afparerende svar, som afspejlede, at objekterne ikke var endeligt identificeret, eller at man ikke ville sige mere om dem. Men i Orientering blev generalens passive afparering fremstillet som en aktiv forklaring, der kunne fodre fantasien:
Naturligvis fascinerende at forestille sig liv i rummet. Men DR folkenes tilgang til UFOer og flyvende tallerkener virker mere som Anders And og kompagni end fakta og kritisk oplysning. Et andet eksempel er den alenlang podcastserie "Flyvende tallerkener" i over 40 selvhøjtidelige afsnit. Den slags svækker tilliden til DRs dømmekraft.
Få nu læst Mikael Rothsteins bog om UFO myten!
Ok, jeg er med på, at der nok ikke er tale om rumskibe fra en ydre galakse, men det ærgrer mig den måde, som begrebet ‘metafysik’ bliver brugt på i artiklen. Metafysik er ikke bombojombo og joints. Snarere noget om vilkårene for det, der findes, men som ikke er materielt: Sandhed, skønhed osv. Metafysik handler ikke om rumskibe.
Jeg kommer til at tænke på Roland Barthes’ lille essay “Marsmænd” (fra “Mytologier”, 1957), hvor hele ufo-mytologien netop ses i lyset af den kolde krig, som vi nu genoplever i en lidt ændret version.
@Torben Nielsen
Jeg tvivler på at du kan have hørt de 40 afsnit af "Flyvende tallerken" for ellers ville du vide at der er tale om alt anden end mytologi.
Der er tale om seriøs journalistisk dækning.
Du indtager et forudindtaget synspunkt.
Ingen i podcasten påstår at det er noget fra det ydre rum.
Men når for eksempel en af verdens førende kræftforskere fortæller at han har hjulpet CIA med at undersøge officerer der har været udsat for stråling fra UFOer,så vil jeg anse ham for at være et troværdigt vidne.
Jeg kan komme med et utal af andre eksempler.
Dertil kommer,at "aliens" ikke nødvendigvis behøver at betyde "noget fra det ydre rum."
Det er ikke kun i USA at man er begyndt at tage spørgsmålet alvorligt,der har også været en stor høring I det Brasilianske parlament.
Kom ind i den nye virkelighed,det er fremragende at DR tager dette spørgsmål alvorligt.
"..Det er fremragende at DR tager dette spørgsmål alvorligt," skriver Meyling her i kommentarsporet. Og jeg ville virkelig også ønske at Orientering laver et eller flere indslag om hvordan det kunne gå til, at man vinklede begivenheder, som ellers rummer rigeligt med stof til bekymrede analyser, med løse fantasterier begrundet i undvigende bemærkninger fra personer, som ikke har kompetence på området (dvs. den amerikanske general).
Det kunne give anledning til et seriøst indslag om hvad der er så fascinerende ved UFO-forestillingerne, at man lokkes til at tilsidesætte kravene til ordentlig journalistik og nyhedformidling.
@Allan Nørgaard Andersen
Podcasten "Flyvende tallerken" lever fuldt ud op til kravene om ordenlig journalistik.
At nogle ikke kan tåle, at man piller ved deres verdensbillede med tørre fakta er en anden snak.
Jeg mener godt man kan skelne – Podcasten "Flyvende tallerken" er fuldt ud sagligt, redeligt og præget af grundskepsis – men grunden til at det eksisterer og er kommet i så mange afsnit er at det kanaliserer lytternes (og den ene værts) fascination af det magiskes mulighed (“hvis nu det var sandt”), som er umodent ja, men noget de fleste kender til.
@Toke Riis Ebbesen
Hvis nu,hvad var sandt?
Der er absolut ingen beviser for at det er noget fra det ydre rum.
Men podcasten dokumenterer meget klart,at det ikke bare er noget,som forskellige skøre mennesker har fundet på.
Der ER noget og rigtigt meget peger på ,at det højteknologisk, intelligent og ikke menneskeligt.
Vi har eksempelvis kun udforsket 0,1 % af verdenshavene.
Dertil kommer at den moderne kvantefysik giver mulighed for paralleluniverser.
Så der er andre muligheder end noget fra det ydre rum.
Noget er der bare.
Jamen jeg er helt enig i at der er noget, deraf navnet. Det står også klart at nye instrumenter og en reel interesse fra USA’s myndigheder har givet mulighed for at observere fænomenet mere systematisk.
Det skelner jeg blot fra hvorfor fænomenet fascinerer