Den ukrainske forfatter og fotograf Yevgenia Belorusets er taget hjem til Kyiv. I begyndelsen af krigen skrev hun til Information om krigen i sin by og sit land, men også om forsøget på at opretholde en hverdag. Nu har hun i en periode boet i Berlin, men er midlertidigt tilbage i den krigsramte by. Find alle tidligere dagbogsopslag her.
Tirsdag den 31. januar 2023
Toget, der tager mig til Ukraine, er fyldt. I min vogn er der næsten kun kvinder. Jeg deler kupé med en kvinde, som er tavs og nogle gange begynder at grine. Hun har været i Polen en uge. Der besøgte hun sin veninde og hyggede sig, men nu skal hun endelig tilbage til Ukraine. Nogle gange bliver vores tavshed afbrudt. I de lange perioder, hvor toget holder stille, passerer pas- og toldkontrollører. Så udveksler vi nogle ord. Hun husker tilbage på februardagene sidste år.