Åsne Seierstad: »Hvad er de sidste 20 år værd, hvis folk sidder spærret inde i deres hjem?«

Efter 20 år har den norske journalist Åsne Seierstad igen skrevet en bog fra Kabul. Første gang var Taleban blevet sat fra magten, nu har de den igen. Information mødte forfatteren til en snak om Taleban, kvindefrigørelse og spørgsmål, man aldrig får svar på

Der er skrevet meget om Taleban som bevægelse. Men sjældent om individerne, fortæller Åsne Seierstad om Bashir, en af karaktererne i hendes ny bog fra Afghanistan.

Frederik Danielsen

Kultur
10. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Jesus will be reborn. He will be reborn in Kabul, and it will be a girl,« reciterer Åsne Seierstad. Først prøvende. For hun er ikke sikker på, hvem præcis der sagde det. Så med selvsikkerhed i stemmen og et smil, der breder sig, mens hun smager på ordene og fortsætter:

»Det er jo religiøst, og meningen for så vidt også ret simpel. En frelser kan blive født hvor som helst. Det satte sig virkelig fast i mig.«

Vi sidder i Politikens Forlags lokaler i Indre København. Forleden kaldte Kristeligt Dagblad hende for »Norges vel nok mest kendte journalist.« I hjemlandet og i Sverige er hendes seneste bog Afghanerne blevet mødt med en regn af stjerner, terninger og hjerter fra anmelderne, og læserne har revet den ned fra hylderne. I dag er tiden knap. Flyet fra Gardermoen var forsinket, og om lidt går turen mod DR Byen og Deadline.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

»Hvad er de sidste 20 år værd, hvis folk sidder spærret inde i deres hjem?« Ingenting.

Der er ikke afghanere nok der vil kæmpe for deres egen frihed, og vi (ikke afghanere) vil ikke ofre flere af vores soldaters liv, når ikke afghanerne selv vil kæmpe for egen frihed. Afghanere vil hellere flygte til sikkerhed i Europa.

Ukrainerne kæmper for deres lands frihed, og så vil vi andre støtte dem alt det vi kan, men ikke med vores soldaters liv.

Torben Kjeldsen

Henning Kjær
Det er så ikke rigtigt og ærgerligt at du ikke bruger lidt mere tid på at undersøge.
1. Afghanistan har været besat af mange, nu Taleban. 2. Afghanistan består af mange stammer og har aldrig nået at udvikle et stabilt og sikkert demokrati, med en veludviklet stat. 3. Der har aldrig været et større professionelt pressekorps og lige nu er der ikke pressefrihed. 4. Der findes ikke en samlet opposition. 5. Landet har rigtigt mange analfabeter. 6. Hoveddelen af befolkningen er stadig primært boende i landsbyer med ringe infrastruktur. Mange kvinder og mænd fik pludselig chancen for at arbejde i offentlige job og begyndende professionelle virksomheder. De er nu stoppet. Så vi burde have satses meget mere både militært og udviklingsmæssigt, men det 'vil' vi ikke , af mange grunde, desværre primært ideologiske , og ikke økonomiske. Så ganske enkelt; et folk der ikke har en synlig og støttende stat, med retssikerhed og pressefrihed holdes nemt nede med vold. Grusom vold. Længere er den ikke. Og for Ukraine, tja et temmelig mere udviklet samfund, med en samlet stat, offentlige institutioner, en relativ udviklet infrastruktur og en temmelig stor militær hjælp siden 2014 og lige nu 'kæmpe massiv ' og mega dyr militærhjælp i form af våben, efterretning og uddannelse. Skal vi sige det forklarer det hele.

Bare for lige at sætte lidt tal på. Ukraine har siden krigen modtaget mere end 850 milliarder kroner primært i form af militærtudstyr på et enkelt år. Iøvrigt er det EU der har doneret mest.

Peter Mikkelsen, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Torben Kjeldsen.
Kender du nogen der vil ofre eget eller familiemedlemmers liv for afghanernes frihed.
Vi og flere andre lande har gennem 20 år allerede ofret soldaters liv og bidraget med/ spildt enorme økonomiske midler, og nu er mange forbedringer væk.
Vi vil ikke ofre/satse mange flere soldaters liv af rent menneskelige grunde, det har ikke med ideologi at gøre.
Afghanerne fik i 20 år muligheden for at opretholde en støttende selvstændig stat.
Vores store mangeårige indsats i soldaterliv og økonomisk støtte har været spildt. Der var ingen/for få afghanere der tog mod stafetten.

erik pedersen

Henning. Kjær har du overhovedet læst Torben Kjeldsens kommentar ?

poul pedersen

At bestemme årsag og virkning i et magtkaos som det afghanske, forekommer lige så svært som at udregne en sikker vejrprognose et år frem.
Det vi kan se er, at en magtgruppering bestående af voldsparate mandlige rockertyper lige nu, baseret på en uhyrlig lavintellektuel og psykopatisk fordomsfuld mandechauvinistisk forestillingsverden, ved vold har røvet magten.
De har reverenter talt fængslet halvdelen af befolkningen (kvinderne) i hjemmet, og frataget dem helt fundamentale og selvfølgelige rettigheder, som gælder i ethvert civiliseret samfund. Her taler vi ikke om en anden kultur, men regulær ondskab og et fatalt tilfælde af manglende kultur skidt ud af satans røv.
Hvordan mon man skal reagere på det?
I en verden med et tiltagende antal skruppelløse autokrater ved roret, er ideen om en international verdensorden under pres.
Fornuft er desværre helt udelukket i dette tilfælde, men måske ville det hjælpe, hvis verdenssamfundet samlet kunne modarbejde forbryderne, i stedet for, som kineserne nu begynder på, på gammeldags imperialistisk grundlag, (som vi selv i historien ikke har holdt os for gode til), at samhandle med, og dermed finansiere banditter og røverbander, ved køb af olie og gas og andre resurser.
Måske kan man kalde det min fordom, men jeg anerkender simpelt ikke legaliteten og lødigheden af styreformer, hvor befolkningen ikke kan afsætte ledelsen, og hvor der ikke findes retssikkerhed for borgerne mod statens overgreb.
Således dømmer jeg med åbne øjne autokrati, diktatur og teokrati til at være styreformer, der rangerer i en lavere klasse end demokrati, hvor staten, hvis opgave er at være til for befolkningens bedste, også er underlagt befolkningens dom på valgdagen.

Forudsætningerne for at forstå Afghanistans sammensætning og menneskenes liv, er først og fremmest at glemme egne vestlige værdier - "vask tavlen ren "
og glem den selvforståelse som den amerikanske krig, med dansk deltagelse forsvarede med en kollektiv løgn .

Det var en katastrofe for det meste af Afghanistan at vesten med våben ville påvirke dette kæmpe land til EN fælles bevidsthed.

De mange nuancer, indviklede rivalisering og magt, som især ses på landet, mellem små-byer og lokal-områder - kan kun over-leveres fra Afganerne selv, fra dem som bor der - eller fra dem som med års ophold ihærdigt og grundigt har samlet vigtig kendskab til landet - sådan har Åsne Seierstad vist os den anden side af det Afghanske liv - TAK

Henning Kjær

Erik Pedersen
Ja jeg læste Torben Kjeldsens kommentar med opremsning af Afghanistans elendigheder, men jeg mener stadig ikke vi burde have satses meget mere både militært og udviklingsmæssigt.
Der er satset uendelig meget på Afghanistan i ressourcer og menneskeliv, og når 20 år ikke var nok, tror jeg ikke på at 10-20 år mere vil kunne gøre det. Udlændinge kan ikke gøre Afghanistan velfungerende efter vores målestok når Afghanerne ikke selv kæmper for det.
Ukraines befolkning kæmpede selv aktivt først mod korruptionen og nu mod Ruslands besættelse.