Danmark er under angreb af en koalition af kommunale kulturmarxister og mænd i høje hæle. I skudlinjen for de regnbuefarvede pailletangreb står de uskyldige danske børn. Ikke mindst hvis de bor på Frederiksberg.
At det står sådan til, kunne man lære af debatten i den forgangne uge, hvor et arrangement på Frederiksberg Hovedbibliotek bragte sindene i kog. Her var der i denne uge planlagt et arrangement, hvor de to dragqueens Diana Diamond og Di Di Cancerella i forbindelse med børnenes kulturnat ville stå for »musik og drag-underholdning i børnehøjde«.
Alt sammen foranlediget af Renée Toft Simonsens børnebog Børnene fra Sølvgade, hvor en mand i dametøj spiller en rolle.
Og straks gik højrefløjen fra Liberal Alliance til DF’s Mette Thiesen i moralsk panik.
»Man kan være dreng og pige på mange måder, og det skal man have lov til i skolen og hjemme hos sine forældre,« sagde Thiesen til lokalavisen FrederiksbergLIV, og fortsatte mere eller mindre oprigtigt forarget: »Problemet med det her arrangement er, at man sætter det op på et helt andet niveau med en woke dagsorden, hvor man spænder børnene for en politisk vogn. Det er en glidebane og dybt bekymrende.«
Da diskussionen var begyndt at hvirvle forvirret rundt, satte Henrik Dahl så trumf på ved at kalde hele arrangement for udtryk for såkaldt »grooming til wokeismen«.
En farlig femtekolonne
Et begreb – »grooming« – som den danske ordbog vel at mærke definerer som »en pædofils gentagne henvendelser til en mindreårig […] med henblik på at skabe et tillidsforhold, der med tiden gør det muligt for den pædofile at forgribe sig seksuelt på sit offer«.
Forestillingen om, at offentligt ansatte skulle forgribe sig på de danske børn ved at udbyde et arrangement, hvor de små blandt andet kan få lov til at tegne deres »egen (selvvalgte) familie-potteplante« og »give Miss Nelly et nyt look i kreahjørnet«, er ikke bare latterlig. Den er også ækel – og har ført til dødstrusler mod de deltagende dragqueens.
Når kulturkæmperne på højrefløjen iscenesætter samfundets humanistiske kerne – bibliotekarerne, skolelærerne og de »normstormende« pædagoger – som en farlig femtekolonne, er de således i sidste ende med til at ødelægge det Danmark, de selv hævder at forsvare.
De reaktionære har altid fantaseret borgerkrigsagtigt om opløsningen af det sociale legeme og set barnet som dets ultimative symbol. Fra den victorianske panik omkring psykoanalysen til nutidens frygt for det sociale køn.
Det nye og politisk tankevækkende er i den forstand ikke så meget fantasierne, men det faktum, at de selvproklamerede liberale nu eksplicit fantaserer med. Den kendsgerning alene fortæller lige så meget om liberalismens ideologiske deroute i dag som alverdens statistikker over den eksploderende ulighed.
For som debatten viser, er det selvfølgelig ikke ’de andre’, der er en trussel mod samfundet – alle de offentligt ansatte og mændene i kjoler, der sminker børnene »fint, skørt eller farligt«, som det hedder i programmet.
Det er Henrik Dahl og hans konsorter.
Uha det er som det plejer, når de højreradikale er presset, kaster de sig ud i sexualmoralen (Frit efter Georg Metz) og uha hvor har den gamle ret.
@ Matthias Dressler-Bredsdorff
Tommelfinger op herfra.
P1 har sendt mange indslag om sagen - fx. med kvinden, der har organiseret en demonstration uden for Frederiksberg Hovedbibliotek.
Men hvorfor forages over, at børn må klæde sig ud og få oplæst en børnebog og så endda i en gammel konservativ højborg. Det er da lidt morsomt.
"Don't be a drag, just be a queen" som Lady Gaga synger på sit nummer 'Born this way': https://www.youtube.com/watch?v=wV1FrqwZyKw
Et maxime som Henrik Dahl i den grad lever op til. :-)
Men vi står sløjt i forhold til kvinder, der klæder sig som mænd.
Tja nogen følger sig magtfulde når de kan forarges. Løber som regel helt løbsk hvis det krydres med narcissisme. Det var det.
Folketingsmedlemmerne Henrik Dahl og Rasmus Jarlov samt Jyllandspostens faste klummeskriver Mikael Jalving forekommer mig at være gjort af fuldstændig samme kedelige stof hvad angår angsten for tolerance og rummelighed i samfundet. Spørgsmålet er så om de alle tre vitterligt er så små i deres udsyn og menneskesyn som de hver især jævnligt giver udytryk for - eller om det sker udfra en politisk kalkule og af profileringshensyn.
Jeg hælder til at tro det sidste og man må jo sige om dem alle tre, at det i så fald lykkes ganske godt for dem på de sociale medier og i dagspressen...
Kan vi ikke vænne os til at ignorere disse udfald.
De tre herrer søger jo netop reaktioner så de kan få deres 10 minutters berømmelse og omtale og boltre sig på alle medier. Lad os lære at trække på skuldrene og sige nå! alle de gange det blot er chancen for at promovere sig selv. Hvorfor dog spille med på at gøre Henrik Dahl kendt i stedet for glemt. Der var grund til at gå til modangreb da han fik lokket folketinget til at vedtage en trussel mod den uafhængige forskning, men her er det helt ligegyldigt. En notits i folk er vel det højeste det fortjener.
Gad vide om "Charlies Tante" også er strøget af de der sure gamle mænds positivliste .....
Det er mærkeligt, som de pludselig kerer sig om børnene, når det ikke koster noget. Ingen af dem virker som regel specielt bekymrede for, hvordan børn evt kunne lide nogen skade af fattigdom, dårligt vedligeholdte skolebygninger, høje klasse-kvotienter eller lave normeringer i daginstitutioner.
Jeg mener, hvis man ikke vidste bedre, kunne man jo nemt gå hen og få det indtryk, at det slet ikke handler om at beskytte børn mod noget, men om at beskytte sin egen identitet mod måske ikke at blive anset som den eneste rigtig gyldige.
Ummidlbart vil jeg sige nej. Kan huske, da jeg var 8 år gammel, fik serveret, i se og hør, nogle 13 årige gammel piger med bar overkrop og blomster i Hørret. Min mor smed dem ud, da jeg var 11. var langsom om at tilgive hende. Jeg var ligesom om ikke færdig. Hilsen en gammel mand.
Jeg har ikke selv set forestillingen men fra beskrivelse og billeder slægter den vist meget på den engelske pantomime tradition som de senste år er begyndt at komme til også de danske scener. Hvad er problemet???
"The Pantomime Dame is considered a cornerstone of British theatre culture. Within the history of the theatre, men dressing as women was not considered a comment on sexuality but as a necessity owing to the fact that women weren’t allowed on stage. When women were finally allowed to grace the stage in 1660, the custom of dressing as the opposite gender continued with ‘breeches’ roles where women dressed as men; an aspect that was considered risque in a period where women weren’t even allowed to show their ankles.
Even when women were accepted into the world of theatre, pantomime dames continued as a means of comedic effect and the dame’s obvious masculinity became an essential part of the joke.
https://www.youtube.com/watch?v=b7qoakQ8PS0