»Det var en smule random,« siger Nanna Storr-Hansen og smiler let.
Vi sidder i stuen i det gamle vejmandshus, som digteren har boet i sammen med sin familie siden august 2021.
Det er en tåget dag. Fra vinduet kan man akkurat skimte konturerne af nabohuset. Stort set alt andet forsvinder i hvid dis.
»Vi ledte efter et hus på landet. Man har ikke så mange penge, når man er kunstner, så vi skulle finde noget ret billigt. Og det kunne man så her.«
Her er en lille idyllisk landsby på Midtfyn. Stilheden er måske det første, man bemærker, når man har fundet sig til rette i det gamle hus. Her er virkelig fredeligt.
Selv om familien er flyttet på landet, er både Nanna Storr-Hansen og hendes mand, forfatteren Duncan Wiese, stadig ofte i København . Og når hun har tilbragt en dag i hovedstaden, føler hun sig tit overstimuleret.
Mange tak for en indsigtsfuld artikel.