Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.
Kunst plus bøf med sovs er lig succes
Hvis man googler Horsens Kunstmuseum, er »bøfsandwich« det første, som søgemaskinen foreslår. Og det er der en rigtig fedtet og saftig grund til. Foreningen De Brune Riddere, der står bag den årlige kåring af Danmarks Bedste Bøfsandwich, adlede i januar Horsens Kunstmuseums café som leverandør af DKs bedste anno 2023. Nu oplever museet rekordmange besøgende og har måttet udvide serveringsarealet for husets spisested Café Ella, hvor det sovsede måltid foregår.
»Jeg har efterhånden været her i 40 år, og jeg kan ikke mindes at have oplevet noget lignende,« siger museumsleder Claus Hagedorn-Olsen til Horsens Folkeblad.
Klara Hegnet