Viften er et forsøg på at gøre de usynlige synlige. Det fortæller filmens manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver, Anna Neye, og filmens instruktør, Frederikke Aspöck, da jeg møder dem på et solbeskinnet kontor på Christianshavn.
»Jeg har haft et ønske om at give mikrofonen til nogle andre,« siger Neye om Viften, et satirisk drama, der tager livtag med Danmarks fortid som kolonimagt og slaveejernation, og som foregår på Sankt Croix på De Dansk-vestindiske Øer i 1840’erne, hvor danske plantageejere blev rige på at dyrke sukker med slaver som arbejdskraft.
Det er begrænset, hvor meget danske børn undervises i det i skolen, og der er i det hele taget kun skrevet meget lidt om tiden, forklarer hun. Alligevel eksisterer der en fortælling om en heltemodig, godhjertet koloniherre ved navn Peter von Scholten, der var den danske konges stedfortræder på øerne, og som frigav en masse slavegjorte mennesker. Den fortælling vil Neye gerne ændre på.
Peter von Scholten (1784-1854) var generalguvernør i Dansk Vestindien (i dag United States Virgin Islands), de 3 øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix i Det caribiske hav. Øernes primære indtægtskilde var landbrugsprodukter såsom sukker og bomuld, dyrket og forarbejdet af slaver indfanget og solgt i Vestafrika af lokale høvdinge og krigsherrer. Under umenneskelige forhold blev disse ulykkelige mennesker sejlet over Atlanterhavet og placeret på plantager på øerne. Tilsvarende blev der fra Afrikas østlige kyster udskibet et enormt antal slaver til de muslimske lande i den arabiske del af verden.
Allerede i samtiden var der blandt Europas befolkninger røster der protesterede imod slaveriet og på selve Jomfruøerne voksede oprørstrangen blandt den sorte arbejdskraft til en kulmination i 1848, der kunne have ført til et uhyggeligt blodbad. For at hindre dette frigav Peter von Scholten med øjeblikkelig virkning men uden nogen for tilladelse fra den danske konge og finansverden alle slaver på øerne. Plantageejerne og konservative politiske kredse i Danmark rejste hård kritik af Peter von Scholtens modige beslutning og han blev ved en retssag i Danmark anklaget for embedsforsømmelse. Den nedsatte kommissionsdomstol dømte ham til afskedigelse på gråt papir og til fortabelse af retten til pension. Peter von Scholten appellerede dog efterfølgende dommen til Højesteret hvor han blev frifundet for alle anklager.
Det kan måske undre at der i dag ikke er en eneste vej, gade eller plads i Danmark, der bærer hans navn, - der findes ingen monumenter/piedestaler, - men det skyldes sandsynligvis at han i sin samtid blev forhadt af de finanskræfter der havde profiteret på slaveriet, - man kunne vel sige med en slidt frase at han blev anset for at være for ”woke”, - mens han i dag ikke ses som have værende tilstrækkelig ”woke”.
Tak til Claus Petersen for et historisk rids som har kunnet oplyse damerne Aspöck og Neye. De demonstrerer en tidstypisk total mangel på historisk viden og en foragt for al det det der kunne differentiere deres primitive verdensbillede:
»Peter von Scholten var humanist og racist,« siger Frederikke Aspöck. Ifølge hende og Anna Neye er det vigtigt, at man nuancerer billedet af de mennesker og hændelser, man skildrer. Ingen er kun gode eller kun onde.'
Var von Scholten racist? Målt med damernes alen var alle i begyndelsen af det 19. århundrede racister. Eller var von Scholten en 'god racist?' Eller hvad betyder racisme egentlig i deres narrativ? Jeg kan tilføje til Petersens rids at afrikanske slaver ofte blev behandlet bedre i datidens slavestater end sammenlignelig hvide fattige. Og at straffene i Danak Vestindien var ens for hvide og slaver, helt frem til 1830.
Problemet med 'læsninger' af historiske perioder med nutidens briller er dybt problematisk. Men Aspöck og Neye scorer sikkert nogle billige point blandt deres historieløse publikum.
Ja, hvad skal man sige til to gamle Onkel Tom'er der tror historien handler om hvad der er foregået engang. Og som tror at DAMERNE nok skal score nogle nemme points på sådan en woke film.
Det der engang er (nutid) foregået, foregår jo i dag, så der er slet ingen forskel på i dag og dengang. Er der nogen der stadig tror på at hvis man er af ”fremmed race” (Vi må spørge os selv om hvad ”fremmed” er? Og ”race” eksisterer kun som en paranoisk udbygning af fremmed), så bliver man behandlet ens i de forskellige afsnit af vores socialiteters, kulturers og samfunds hierarkiske styrings- og organisationsorganer. Jeg er ”ægte hvid” :( på trods af at mine gener siger noget andet. Og har jeg ikke oplevet forfordelinger på den konto? På trods af at skolesystemerne aldrig rigtigt har bekommet mig, så har min evne til at fabrikere sproget ført mig hele vejen igennem til høje uddannelser. Men havde jeg været ”sprogfattig” af en af alle de mange grunde man kan være det (når man ikke kommer fra "et hjem med klaver"), så var jeg fortsat med at være rengøringskone (det hed det dengang i 1970’erne hvor jeg var det). Lige meget hvor ”flinke” ',:-l mennesker i skolesystemet har været, har de altid villet have mig til at være ”ægte hvid” og ”ægte dansk”;(. Så meget for lige behandling i DK.
Citationstegnene ovenover er tårer over den uvidende tro på at Historien er noget der var engang, og at vi overhovedet skulle være i stand til at vide hvad der foregik engang ud over de strukturer og statistikker der tilfældigvis er blevet efterladt til os netop i dag i vores samfundsopbygning som et enormt monumentalt Richard Dawkins’sk meme.
Hvis “hvidhed har et niveau af vanvid i sig” er der vel ingen grunde til at tage hvide personer alt for alvorligt, så hvorfor sige noget her om/til personer der mener sådan om en, når man er bleg som en kogt flået fisk? - lysten til at lytte er måske også begrænset når det kommer til stykket?
@Jorn Johansen
Jeg, Onkel Tom, begynder et andet sted:
Der er to hovedgrupper af teorier om oprindelse til racisme: Neoklassisk økonomi opfatter raceidentitet som bestemt af et ydre pres, og at racisme dvs udtryk for, at en bestemt race foretrækker en anden race er baseret på tilfældige og vilkårlige individuelle præferencer. Indenfor en neoklassisk rationel teoriramme er racisme helt irrationel i forhold til økonomiske aktørers omkostningsminimerende og profitmaksimerende valg. Det resulterer i uretfærdige uligheder, og på lang sigt er racisme ikke holdbart/profitabelt, og det fører med tiden til, at racister fjernes fra markedet. Marxister tilbyder en anden forklaring baseret på teorier om klassekamp. Racisme og racistisk praksisser er ifølge marxistiske forfattere specifikke for et kapitalistisk system og er koblet til produktionsmåden, dvs til magtforhold, religion, kultur og andre tankeformer, der opretholder et profitabelt ulighedsforhold mellem kapitalejere og arbejdere. I prækapitalistiske samfund var intolerance udbredt, men var ud fra et klasseperspektiv ikke udtryk for racisme, men for uvidenhed og religiøs overtro.
Peter von Scholten er en figur der tydeligt repræsenterer statsholderen i en slavestat, der ikke længere kan se en økonomisk fordel af at holde en bestemt befolkningsgruppe i ufrihed og uvidenhed. Sikkert inspireret af C.D.F. Reventlow der 1788 havde ophævet Stavnsbåndet af nogenlunde samme grunde. Var von Scholten racist? Bestemt ikke.
At kapitalismen i dag er det materielle grundlag for en global racisme er der ingen tvivl om. Heller ikke for dine oplevelser, JJ.
Eller...?
Ja vi har megen vanvid i os , hvis vi har hvidhed i huden. Jeg husker min niece som tog til Sierra Leone for at hjælpe i kampen mod Ebola, der for knap 10 år side. Hun er epidemiolog og var til sine forældres skræk parat til at tage derned to gange. Tyve år tidligere havde der været borgerkrig i landet hvor børnesoldater var blevet opfostret og straffet ved at afhugge lemmer, hvis de ikke makkede ret. Hvor rædselsfuldt ville det ikke have været hvis der havde været flere blege nordboer til stede i den lange krig fra 1991 til 2002.
Nationen har nok at sone, men rædslerne har vist ingen hudfarve.
For nylig var der netop en udsendelse om / hvor Peter von Scholten indgik, og samtidig om noget om frigivelsen af slaverne på de Vestindiske øer.
Her forstod jeg på udsendelsen, at Peter von Scholtens gerning med frigivelse af slaverne ikke var så ligetil alligevel, og ligeledes også holdningen fra den danske stat til frigivelsen.
År forinden havde England, som den stormagt det var dengang, ophævet slaveriet på England egne besiddelser i samme område, og ikke ville finde sig i, at danske handelskompagninger fortsat brugte slaver på de danske øer til sukkerproduktionen.
- Det var simpelhen et økonomisk konkurrence spørgsmål om prisen på sukkeret på verdensmarkedet og lige konkurrence forhold.
- Den danske regering med Peter von Scholten havde derfor indset at slaveriet måtte afskaffes, og det blev det så.
De gode gerningers fald skete til markedets betingelser og som en følge af en anden stormagts beslutning.