Florian Illies vil bryde tavsheden og stille de spørgsmål til historien, som aldrig er blevet stillet

Anekdoten kan i kernen indeholde sandheden om et menneske eller en situation. Den tyske forfatter Florian Illies har i sin nye bog rehabiliteret anekdoten som fortællemetode for at genoplive et afgørende tiår i Tysklands og Europas historie, nemlig perioden fra 1929-39

Peter Nielsen

Følg skribent

For abonnenter

I 1950’ernes og 60’ernes Tyskland så man fremad, ingen ville have noget at gøre med 1930’erne. Enhver familie kendte til skam og skyld, men overalt blev det mødt med tavshed, forklarer Florian Illies

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur

2. juni 2023

LYT ARTIKLEN

Vil du lytte til artiklen?

Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang

Bestil her

Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Man skal forestille sig det omtrent sådan her. Efter Første Verdenskrig var de tyske mænd vendt hjem fra slagmarken og skyttegravene og gik nu orienteringsløse og traumatiserede rundt i et demokrati, de ikke forstod. Der var ikke længere nogen kejser, guder eller illusioner. Kvinderne havde i mellemtiden forandret sig. Under krigen havde de lært at stå på egne ben, var blevet selvbevidste og ikke længere underordnede. De underholdt sig selv, gjorde krav på egne rettigheder, frihed og fornøjelser.

Kvinderne i Weimarrepublikken gik op gennem 1920’erne på arbejde, havde stemmeret, kørte bil – ofte uden nogen på passagersædet, gik i byen alene, malede, skrev, fotograferede. Ja, og så havde de smidt korsettet og ladet sig klippe korthårede.