Hvis en kylling koster langt under det halve af en god håndfuld tomater, så er der noget galt. Helt galt. Og skulle vi en dag nå derhen, så skal der trykkes på alle systemets alarmknapper. For folkesundhedens, klimaets, madglædens og nydelsens skyld.
Men hov! Det er faktisk der, vi er.
Solmodne saftige tomater i stærke grønne, røde og gule farver med duft og struktur til 80 kroner kiloet, og så supermarkedskyllinger på tilbud til 33 kroner kiloet – det er virkelighed her i maj 2023, hvor vi lige har fået blade på træerne, spirer på markerne, og vi går og smiler til solen og hinanden under frugttræernes blomster.
Og det skyldes ikke krisen. Heller ikke inflationen. Eller krigen i Ukraine. Eller nogen anden ekstraordinær faktor, som pludselig er kommet ind og har skævvredet markedet.
Jeg har lige plantet tomater ud i haven og det varer da lige en par måneder inden at der kommer røde tomater på dem.
Måske er en af grundene til at jeres tomater koster 80 Kr kiloet at det ikke er sæson for tomater.
Den manglende forståelse for årstider er måske et af problemerne. Spis hvidkål, kartofler og løg fra sidste år hvis i vil være klimabevidste.
Endeligt! Endeligt! Herhjemme kæmper vi bravt for ikke at blive korrumperet af discount supermarkeder. Men det er ikke nemt, fordi der ikke er et lokalt alternativ. Det giver ikke mening at køre flere kilometer for det daglige indkøb. Vi er medlemmer af Andelsgaarde, men vi bor for langt fra gårdene, så det bliver ikke særligt bæredygtigt, hvis vi skal køre en time for at købe de grøntsager vi har brug for dagligt (vi er veganere). Vi bor i lejlighed, derfor er det heller ikke muligt at selv dyrke grøntsager - lidt på altanen, men man kan ikke leve af cherrytomater og morgenfrueblomster...
Systemet har jo vendt op og ned på tingene. Det burde jo være de naturlige, usprøjtede og ikke-manipulerede produkter, der solgtes som det normale og de andre som de specielle, som man kunne tilvælge hvis man gerne ville indtage giftstoffer mm.
Alene det, at det er økologiske produkter, der skal mærkes specielt mens ikke-økologiske blot distribueres som "almindelige", gør jo at tingene er blevet vendt på hovedet.
Vi er simpelt hen gennem mange år blevet manipuleret til at tænke omvendt.
DER KOMMER NOK EN REVOLUTION UDE I EN NÆR FREMTID ...
Jeg vil starte med at ønske skribenten tillykke med at tilhøre det samfundssegment, den samfundsklasse, der (stadig) har råd til at have en holdning til mad og inden for sin budgetramme oftest kan vælge lige det, han har lyst til. Og jo, det er alt sammen så fint og godt og rigtigt, det skribenten skriver om økologi, naturlige fødevarer osv. MEN mange i DK køber - og har længe købt - datovarer eller TO-GO-poser eller "bare" købt den mad, der var råd til. OG flere og flere (også almindelige danskere) står nu i kø til forskellige fødevarebankers gratis madposer - fordi de ikke har råd til at købe mad. Dvs. de er potentielt vældig glade, når/hvis der måske kan blive til en "pap-kylling". Og denne situation kan så ganges op adskillige gange, hvis du fx tager en tur til Tyskland eller særligt England - USA gider vi slet ikke tale om her.
Og skulle der være overskud til selv at producere økologiske fødevarer, så er det potentielt at have en potte purløg i vinduskarmen - fordi de ejer ikke jord og kommer heller ikke til det og kan ikke fragte sig selv rundt til div. biodynamiske, dyre avlere "ude på landet" , ej heller købe dyre varer, kørt ind til byen fra små bio-avlere. Varer, der koster mange gange prisen, der ellers skal betales i et discount-supermarked eller hos den lokale grønthandler (der jo heldigvis er så sød at tage ikke-økologiske 2. og 3. kvalitetsvarer hjem, så der kan komme grønt (eller "bare" mad) på bordet hos de flere og flere Hr og Fru Ingen-Penge (herunder de også mere og mere fattiggjorde akademikere og andre, der er del af prekariatsarbejdsmarkedet og som kun "i ånden" tilhører middelklassen).
De fleste lande har kapitalisme og frimarkedsliberalisme som samfundsindretning med tilhørende styringsmekanismer. Mange lande har fx fået dette samfundssystem påtvunget gennem de senere år, særligt udviklingslande, hvis de ville låne penge. Og læser man amerikansk historie, så er mange lande, der bare overvejede at indføre en anden slags samfundssystem, på forskellig vis "blevet stoppet", oftest anført direkte eller indirekte af, ja gæt: USA (ellers læs Kleins bog "Chokdoktrinen".
Som del af dette samfundssystem er BIG BUSINESS og dens virksomheder dem, der skal sikre forsyning af det, som vi har brug for i et forbrugersamfund. Virksomheder er jo sat i verden til og er drevet af at tjene penge - jo flere jo bedre. Penge, der samtidig giver magt og indflydelse. Og jo flere penge, jo større procentdel af verdens værditilvækst, der "er blevet givet mulighed for" at ryge ned i lommerne på BIG BUSINESS, jo mere har de "købt og betalt" vores politikere fra alle partier jorden rundt - også de såkaldte røde danske, som slet ikke fører rød politik. Og tillige og desværre også - som tyske Sahra Wagenknecht kalder dem - de grønne selvretfærdige og såkaldte venstrefløjspolitikere, der egentligt heller ikke fører socialistisk politik. De er - og har råd og overskud til - ifølge hende - at være mere optaget af klima, miljø og identitetspolitik end socialpolitik og social-økonomiske forhold. De hyler derfor reelt med de blå - fordi det - som de ressourcestærke, veluddannede, de er, med et godt månedligt rådighedsbeløb og uden egenerfaringer med "livet på bunden" - tjener dem selv bedst.
Det betyder naturligvis, at BIG BUSINESS har fået mulighed for at indrette verden, herunder madproduktion og fødevareforsyningskæder i deres billede og hvor der er størst profit at hente. Det er ikke, tænker jeg, fordi BIG BUSINESS har noget bestemt ønske om at lave lortemad på lortemåder med fx en masse lorteingredienser, MEN det er jo en naturlig del af en utøjlet kapitalisme/markedsliberalisme, hvor "Money talks" og hvor man indretter sig og dermed også fødevaresystemet, så der er størst mulighed for at tjene rigtigt gode penge (i hvert fald kortsigtet). OG det er der på "ræset mod bunden" - dårligere og dårligere varer til højere og højere priser. Produceret under lortevilkår af lorteråvarer. Derfor også i en nu-og-her dansk kontekst, at ARLA beder landmænd omlægge til ikke-økologi, fordi der ikke er penge (nok) i økologi længere.
Og samtidig sikrer dette "ræs mod bunden" lavere og lavere lønninger - hvis man kan få et job, jo måske som working poors - og ringere og ringere arbejdsvilkår for "humankapitalen", dvs. dem, der producerer, transporterer og sælger - fordi BIG BUSINESS kan presse og sætte rammer, priser, og herhjemme i højere og højere grad kunne blande sig i den danske model og aftaler på arbejdsmarkedet mv., som det passer dem. Så er vi igen tilbage til det med, at flere og flere ender med ikke at have råd til mad og slet ikke ordentlig mad.
Det her gør jo også, at flere og flere små producenter og leverandører forsvinder - og mad i stedet kun udbydes af de store spillere/aktører, der ikke lige nødvendigvis tænker i dyre øko-produkter - fordi det har folk ikke råd til. I stedet "fremavles" kunder, der ville elske, hvis de kunne sætte tænderne i en pap-kylling. MEN så længe SÅ mange danskere - som der jo er i dag - er stærke fortalere for netop dette deregulerede/uregulerede kapitalistiske, frimarkedsliberale samfundssystem, så fortsætter dette "ræs mod bunden" - også ift. fødevareproduktion og -forsyning.
I den sammenhæng: Globaliseringen og neoliberaliseringen har jo sikret denne utøjlede kapitalisme/markedsliberalisme, så BIG BUSINESS i dag stort set "sidder på al flæsket" og styrer det hele. Herunder sikret, at nationale grænser eller andet (herunder love, regler, skattebetaling mv.) IKKE "spænder ben" - for at bruge Sophie Løhdes udtryk - for, at BIG BUSINESS kan tjene endnu mere. Derfor er der jo i dag dømt total "fri leg" for BIG BUSINESS ift. at indrette også verdens madproduktion og fødevareforsyningen. Tag fx Bill Gates, store hedgefonde og for den sags skyld kineserne, der længe har opkøbt mere og mere af verden landbrugsjord ligesom jorden eksproprieres i Indien, så der kan oprettes digitale megalandbrug - med henblik på eksport. Modsat de små landmænd, der tidligere sørgede for god, tilstrækkelig mad til både egen familie og ofte også kunne sælge dele af høsten på de lokale markeder. Det er nu smadret og hvis man har set nyheder på udenlandske kanaler, så ved man, at der er gået mode i selvmord blandt indiske landmænd.
Jo, BIG BUSINESS ved, hvad de vil - og har penge og magt til at gennemføre det, de tjener flest penge på. OM der så er noget om snakken, dvs. at vi skal til at spise insekter, om frugt og grønt fremover skal produceres i lukkede systemer inden døre i totalt digitaliserede drivhuse version 2.0 (som del af SMART-CITY-konceptet) og det meste jord i stedet igen udlægges som uberørt natur (og ikke til at dyrke øko-grønsager på), DET må tiden vise. Måske nogle ressourcestærke middelklasseborgere snart skulle på gaden med et par høtyve - inden middelklassen også hertil lands er underløbet og heller ikke længere "kan sætte nogen dagsorden" !?