Fra førstesalen i hovedhuset kan man ud ad et stort vindue se over på den hvide gård, hvor 39-årige Malene Søgaard og hendes ni år yngre søster, Astrid Søgaard, begge er født. Ud ad et andet vindue kan man se ned på et rødt hus, som ligger mellem kirken og Dråby Sø, og her bor søstrenes 95-årige farmor, som har været til at forme familielandbruget ved Ebeltoft.
»Vi er ottende generation af den her gård på Djursland,« siger Malene Søgaard, og selv om arven fylder meget, er landbrugstraditionerne alligevel ikke mere hellige, end at søstrene har fået lov til at definere en helt ny retning for familiegården.
»Indtil for halvandet år siden var det her en svinefarm,« siger Astrid Søgaard.
»Vi er vokset op med rigtig meget svinekød, og nu har vi fået vores 66-årige far til at dyrke linser, hestebønner og andre bælgfrugter.«
For cirka fem år siden fik søstrene nemlig en god idé. De undrede sig over, at de bælgfrugter, deres far dyrkede ude på markerne, blev til dyrefoder, mens dem, de købte i supermarkederne, fik på restauranter eller i måltidskasser, kom fra udlandet.
Som en, der altid har spist mange bælgfrugter, krymper det alligevel i mig med et navn som Pure Dansk. Men det er sikkert smart.
Det er bare branding, David.
Du ved, 'danskerne' elsker alt, hvad der er 'made in Denmark' ;)
Det er da et fantastisk eventyr, og forhåbentlig bliver det mere 'in' at spise bønner, linser og ærter igen.
Men igen kan det undre, at udenlandske bælgfrugter er så meget billigere end lokalt producerede.
Og når Pure Dansk ligefrem er dyrere end kød, så 'good luck' med at få det gjort populært i den brede befolkning, for slet ikke at tale om hos dem med de mindste midler.
Hvorfor er økologi og lokalt producerede varer stadig luksus?
I det mindste burde momsen sættes ned på økologi, eller i virkeligheden fjernes helt, men det kommer selvfølgelig aldrig til at ske med den nuværende landbrugslobby.
EU-støtten favoriserer også stordrift og monokultur med pesticidforbrug.
De dansk producerede varer kan ikke konkurrere, fordi de mennesker, som dyrker vores tomater til 20 kr. pr. kilo mm. kun tjener 3,25 euro i timen. Og da de ikke er garanteret fuld beskæftigelse, er der mange af dem, som lever for under 1000 euro om måneden.
Men David, er danske, økologiske tomater da dyrere end kød?
(Altså hvis det er økologisk kød)
Nu tænkte jeg på de konventionelt dyrkede tomater, som mine bekendte dyrker på Gran Canaria. Jeg er en af dem, som af økonomisk nødvendighed ikke længere køber økologisk. Og jeg kommer heller ikke til at købe bælgfrugter, der er dyrere end kød.
Det er fantastiske bælgfrugter de producerer hos Pure Dansk. Har ikke spist andre i de ca to år jeg har kendt deres produkter. Der er så meget mere smag end i dem der kan købes i supermarked for billig penge.
Prøv dem !
Kan være at Pure Dansk' hestebønner smager godt. Men staidigvæk er prisen for 300 gram hestebønner på 44,95 kr meget høj.
Kan Malene og Astrid fortælle hvorfor prisen er, som den er?