Hvis tomaten er dyrere end kyllingen, så er der noget galt. Helt galt

Vi skal spise mere lokalt, mindre kød og mere efter sæson. Det er både godt for klimaet og biodiversiteten. Men er det også muligt? Og handler valgene kun om mig, eller også om de vaner og systemer, vi har indrettet os med. Det har jeg, en 23-årig fattig studerende, sat mig for at prøve at finde ud af

Frederik Danielsen

Kultur
20. maj 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Jeg er ung, endnu studerende, og så forsøger jeg at spise sundt. Det går ofte fint, men aldrig perfekt. Nogle gange bliver det for dyrt, andre gange for tidskrævende. Generelt set for bøvlet. Jeg tror ikke, at noget af det er unormalt.

Jeg tror heller ikke, at det er unormalt, at det med at finde en kost, der lever op til alle krav, ofte virker svært. Det skal ikke kun være sundt for mig, men også for planeten, det skal være billigt og muligt at lave med mine evner i køkkenet.

Og så skal det – måske vigtigst – være lækkert. Det er svært at ændre vaner, så hvis man og jeg skal ændre de vaner, et langt liv har formet, skal der også være en umiddelbar gevinst ved det. Det skal være lækkert.

Og efter jeg har brugt onsdag eftermiddag – for tredje dag i streg – på at finde fem bestemte bøftomater og et bundt bladbeder, begynder jeg at tro, at det kan lade sig gøre at ændre de vaner. Jeg har været i fire supermarkeder og ender med at betale 74 kroner for det, men alligevel virker det besværet værd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Høgh

Og når mælk koster dobbelt så meget som øl, så er der også noget helt galt...

Rasmus Kristiansen, Denise Ellefsen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Elisabeth Tryde, Anker Nielsen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Niels Gregersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Tobias Winter

Mange tak for denne første udsøgte, detaljerede og appetitvækkende artikel i den kommende gastroserie, som jeg glæder mig til at følge.
Især giver det pil opad, at du inkluderer indkøbsliste og to (favorit?)opskrifter :)

Jeg har et par råd til dig, som jeg håber vil blive vel modtaget, siden de jo ikke er efterspurgte, her kommer de:

1. Køb nogle kogebøger fra lande, hvor grøntsager er basiskost.
Det kunne være fra Bulgarien, Tyrkiet, Italien, Indien, you name it.
De kan fås billigt antikvarisk.
Alternativt kan du kopiere opskrifter fra nettet, eller låne bøgerne på biblioteket og fotografere de sider, du vil beholde.

2. Anskaf dig en morter.
Den kan både bruges til urter og krydderier, som du kan købe hele

3. Og det bringer mig videre til prisen, ikke på grisen, men på det grønne og krydderier:
Find dig nogle etniske butikker at handle i, de har gode grøntsager, og de er meget billigere end i Torvehallerne!

4. En økologisk fritgående kylling til 299 kr er ret pebret, og kan altså godt fås billigere hos andre forhandlere, der er jo også tilbud.

5. Rugbrød med hummus?!?
Så har jeg hørt den med..
Man kan altså godt finde lækre økologiske grovpitabrød, der passer bedre med hummus, og så er der også plads til andre ting og sager i dem.

Jeg foretrækker mit rugbrød med for eksempel en god, stærk skæreost, men det er selvfølgelig smag og behag ;)

Det bliver spændende at læse, hvordan det hele udvikler sig.

Thumbs up!

Mogens Holme, Rasmus Kristiansen, Denise Ellefsen, Holger Nielsen, Tobias Winter, Kamma Thomsen, Alvin Jensen og Elisabeth Tryde anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Igen et spørgsmål om perspektiv :-)

Kylling er noget af det kød, som udleder langt mindre CO2 at producere end alle andre former for kød. Samtidig er produktionen af tomater i det sydlige Spanien ved at dræne området for grundvand og dermed fremtidens drikkevandsressourcer alt i mens området rammes af mere varme og tørke grundet klimaforandring.

Om et par år vil det ligeledes sikkert være billigere at tanke diesel hakkeren på Føtex med rapsolie frem for diesel på tanken. 60 en liters dunker rapsolie fylder lidt i indkøbskurven. Og så er der alt det dunkeplast affald, som giver godt med arbejde for personalet i genbrugsindustrien, som så igen gavner BNP.

Den nye hverdag tegner så småt konturerne op.

Michael Strand

Hvis man kan få tomater for en tier, hvad koster tre så?

Lisbet Pedersen

Jeg er seriøst forarget over at der ikke er flere bladbeder i mine butikker. Og gule- og bolschebeder. Og løvstikke. Og hvorfor er der ikke navne på sorterne på mine kartofler? og.. og.. og...

Thomas Christensen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karin Hansen

År for år er der inddraget flere bidder af haven til grøntsager og frugt - og med hjælp fra garage till frugtopbevarig og fryser til div. frugt og grønt er vi snart selvforsynende halvdelen af året fra en "tilfældig " villahave i Horsens.
Hvad vi ikke selv kan spise afsættes gratis fra vores "vejbod" - det kan f.eks. være løvstikke, salvie, tomater , blommer og æbler.
Tidskrævende? Nej egentlig ikke - men vi abonnerer heller ikke på Netflix, Sportify eller andre tjenester ;-)

Rasmus Kristiansen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Høgh

@Lisbet Pedersen : "Jeg er seriøst forarget over at der ikke er flere bladbeder i mine butikker."

Hvad er bladbeder? Er det dem, som ringer på døren, og står med to blade - Vågn Op og Vagttårnet - og beder om lov til at komme ind?

(Undskylder ydmygt. Jeg forsøgte at lade være, men tilskyndelsen vandt.)

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Karin Hansen anbefalede denne kommentar
Sine Jacobsen

I en wefood forretning købte jeg økologiske kyllinger til 50 kr stykket og øko broccoli for 3 kr osv, så det er et rigtig godt alternativ til supermarkederne. Wefood findes dog desværre kun i Kbh, Århus, Vejle og Aalborg. De etniske butikker er billigere, men har sjældent økologiske varer synes jeg.
Gulerødder, rodfrugter generelt og kål er næsten altid billigt og man kan lave et utal af spændende retter med dem hvis man har en god krydderisamling.

Eva Schwanenflügel og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Wefood sælger overskudsvare skriver de. Men hvordan kan det være overskudsvare, hvis det bliver solgt til en forbruger? Så er det jo ikke i overskud, men bliver bare solgt på tilbud. Sort of.

Hvad kylling angå, så så jeg for år tilbage en udsendelse på TV om frosne overskuds kyllinger produceret i EU, som blev dumpet på det Afrikanske marked for at holde prisen oppe i EU. De blev solgt så billig, at de udkonkurrerede de lokale afrikanske kyllinge producenter, som så måtte lukke.

Jesper Johannsen

Hvad Wefood angår ville det være mere miljøvenlig at sælge dem på tilbud i det eksisterende butikker landet over frem for at køre rundt og samle varerne ind og så transportere dem til specielle Wefood tilbuds butikker. Mere New Speak.

Mogens Holme, Thomas Christensen, Sine Jacobsen, Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Stine Strømsted

Hvis man vil lave billig, bæredygtig mad er det vel også en fordel at følge sæsonerne. Bøftomater i maj må have rejst den halve klode rundt for at nå Torvehallerne.
Men mange fine pointer i øvrigt. Produktionen af billige, smagsløse kyllinger skal stoppes. God mad tager tid. At skylle, hakke og snitte kål, rodfrugter og friske krydderurter kan ophøjes til meditation. Det er en fordel ikke at være alt for sulten som udgangspunkt eller at der ikke render et kobbel skrigende unger rundt om benene på den kokkererende.

Mogens Holme, Sean Mac Manus, Sine Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg undrer mig over at der indgår friske tomater og bladbeder i opskrifter for i april måned... Det giver ikke mening

Mogens Holme, Sine Jacobsen, Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I forhold til danske afgrøder har vi her i foråret et slip, hvor grøntsagerne fra sidste år er ved at være brugt op eller svækkede og de nye grøntsager ikke klar endnu.
Det kan godt være at dem som har økonomi tl det,
kan købe friske tomater og grøntsager fra udlandet. Det er bestemt ikke alle forundet.
Så ... menuen under danske forhold og under forbrugsminimerings-vimplen, står stadig på tørrede bælgfrugter og svampe og frostgrønt suppleret med friske smagsstoffer fra ramsløg, rabarber, og hvis man er mere nøjsom, fra mælde-skud. Og kød, hvis man er til den slags.
Med al respekt for journalistpraktikantens gode intentioner,
er det ikke hverken økonomisk eller ressourcemæssigt smart at købe grønt udenfor sæsonen.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte

Nu synes jeg, at journalistpraktikant Tobias Winter er lovligt undskyldt i dette tilfælde.

Han indrømmer selv, at hans begrænsede løn gør, at han normalt handler så billigt som muligt.
Desuden er det jo kok og kogebogsforfatter Trine Hahnemann, der står for madplanen.
I denne madplan indgår retten "Sommergryde", som hun åbenbart selv har kreeret.

Og så er det, man kan undre sig over, at en erfaren kok ikke har lavet en "Forårsgryde" til ugens opskrifter i stedet, så Tobias undgik at skulle købe dyre og ubæredygtige bøftomater og bladbeder i Torvehallerne..?

Lise Lotte Rahbek

Det har du ret i, Eva S
Det var heller ikke journalistpraktikanten, jeg ville pærre til.

Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar