Om den islandske forfatter Guðbergur Bergsson, som døde mandag aften i sidste uge efter kort tids sygdom, oplyser landets førende avis Morgunblaðið, at han efterlader sig sine bengalkatte Putin og Picasso. Det muntre spil i denne bizarre navngivning virker karakteristisk. For Guðbergur var kendt som en humoristisk samfundsrevser og ofte bidsk satiriker, grinebideren i den gyldne generation af store prosamodernister, der tillige omfattede Jakobína Sigurðardóttir (1918-94), Svava Jakobsdóttir (1930-2004) og Thor Vilhjálmsson (1925-2011), her anført i rækkefølge efter, hvornår de døde.
Seks af hans værker foreligger på dansk, hans vigtigste roman har vi faktisk stadigvæk til gode. Det er moppedrengen Tómas Jónsson Metsölubók (Tómas Jónsson Bestseller), hvis gakkede titel forvirrede publikum, da bogen kom i 1966, men hvis groteske realisme gjorde ham til kult hos flere senere kuld af islandske fortællere, blandt andet så kendte navne som Einar Már Guðmundsson, Einar Kárason, Hallgrímur Helgason og Sjón.
