Læsetid: 3 min.

Hippie i gangsterkløer

Coen-brødrene skruer op for den syge humor i deres farceagtige efterligning af den sorte kriminalfilm ny film The Big Lebowski er de diabolske Coen-brødres mest uforfalskede charmeoffensiv og renlivede entertainment
21. august 1998

Efter den uforsonligt fatale Fargo læner brødrene sig tilbage i sofaen i selskab med deres luddovne hovedperson, 1970'er-levningen Jeff 'The Dude' Lebowski, og lader os slappe af med en Raymond Chandlerpastiche, hvor antihelten højst ufrivilligt optræder i en slags detektivrolle og ender som klovn og kastebold mellem de tunge gangsterdrenge (som ikke er så tunge endda).

Med sit lange hår, grånende skæg og begyndende øl-vom er Jeff Bridges' The Dude ikke just Hollywoods standardiserede leading man. En overvintret hippie med en fortid som politisk aktivist, rent til grin nu til dags. Så meget mere som hans kostume som oftest består af teltblafrende strandshorts og skjorter, der synes hentet fra fortidens fjerneste tøjskab.

Tæppetisser

The Dude er den arbejdsløse slacker, hvis højeste ambition i livet er at fyre en fed og høre noget god rockmusik, hellere Bob Dylan end The Eagles.

Men da han ved en navneforveksling overfaldes og forulempes, ansporer hans krigeriske bowlingkammerat Walter Sobchak (John Goodman) ham til at gøre noget ved sagen: Det tæppe, voldsmændene tissede på, bør erstattes! Og før han ved af det, er The Dude indblandet i en speget affære med en forsvunden ung kone, en falsk kidnapning og stjålne løsepenge.

Han terroriseres af perverse gorillaer, efterstræbes af en aparte kunstnerinde og danner uforsigtigt gangsterpar med bowlingmakkeren Sobchak i en ugennemtænkt aktion for at opnå hurtig, nem rigdom.

Bjørnen eller dig selv

Plottet er ret uigennemtrængeligt, men ikke så indviklet som forbilledet, Raymond Chandlers The Big Sleep. Den indre logik i The Dudes kriminalistiske karriere er god nok. Han er den lille mand sat op mod alle de (hule) matadorer, der manipulerer kynisk med magten - et af Coen-brødrenes yndlingsmotiver. At det hele ender blindt, siger sig selv. Dog ikke ganske resultatløst - en lille Lebowski er på vej, og The Dude og Sobchak får givet hinanden et knus.

Helt og aldeles ribbet står The Dude ikke tilbage, kun en del erafringer fattigere. Og så lærer han nogle visdomsord af filmens fortæller: En meget mystisk cowboy, vittigt parodisk spillet af Sam Elliott: Enten spiser du bjørnen, eller den spiser dig. Alle Coen-filmenes omdrejningspunkt!

King-size nørder

Den bizarre Sobchak, Vietnam-veteran og stadig meget våbenglad, spilles af digre John Goodman, der allerede i den tidligere Coen-film Barton Fink tog hul på psykopatien. Coen-brødrene elsker tydeligvis at vise den skrupskøre voldsmand begravet i hans rare tykkemandstype. Her er han dog mere harmløs og udgør med The Dude og Steve Buscemis tredjemand en trio af king-size nørder, der står i filmens centrum. Vi er i en ret ynkelig mandeverden af fortidsrester og kværulanter, med scener, der efterhånden kører lidt i selvsving.

Det er i orden, at Coen-brødrene egentlig ikke gør trioen særlig elskelig, men efter den første overraskende introduktion burde de nok være lidt mere charmerende og lidt mindre stupide. The Dude har sine lyse øjeblikke, men Jeff Bridges formår ikke for alvor at variere figuren, og selv om John Goodman selvfølgelig har fremragende fat på Sobchaks blanding af jovialitet og farlighed ("Det er ikke som i Vietnam, her er der regler", som han siger i et bowling-skænderi), ender hans bralrende idiotier i det lettere enerverende.

Syge vitser

Som helhed er The Big Lebowski dog et stykke virtuos, ondskabsfuld underholdning, med et grinagtigt galleri af farverige skurke. Peter Stormare som den selvproklamerede nihilist og afdankede tyske techno-rocker Uli (fra gruppen Autobahn) er lige til det Coen-kultiske raritetskabinet.

Og Julianne Moores benhårde, maskingeværsnakkende avant garde-kunstnerinde er et farverigt indslag, især når hun optræder som Busby Berkeley-valkyrie i et af filmens herligt svimlende surrealistiske drømmeafsnit. Men i en film, der ikke mindst skulle leve på sin charme, bliver Coen-brødrenes notoriske kulde et handicap. De er aldrig blege for at sælge en figur for en syg vittighed, og deres inddeling af menneskeheden i dumrianer eller skiderikker og intet andet, rummer en indbygget monotoni.

Hjerte er der meget lidt af, til gengæld en del sardonisk vid. Og Coen-brødrene krydrer denne gang deres galgenhumor og bidskhed med større legesyge end sædvanligt. Som rene artister har de få ligemænd i den amerikanske filmbranche, om overhovedet nogen.

The Big Lebowski. Instruktion: Joel Coen. Manuskript: Ethan og Joel Coen. Amerikansk (Grand, Dagmar, Palladium, Gentofte Kino)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu