Læsetid: 4 min.

Abemanden Tarzan

Disneys nye tegnefilm, 'Tarzan', er en knaldgod film for børn og deres forældre
12. november 1999

"Du skal finde dit eget råb," siger Tarzans abemor, Kala, til Tarzan på et tidspunkt i Disneys seneste tegnefilm om den kække liansvinger. Og det gør han så!

Selv har jeg forsøgt at finde mit råb i mange år nu – uden meget held, desværre. Måske fordi jeg for desperat prøver at efterligne det karakteristiske råb fra Johnny Weismüller, skuespilleren, der i 30'erne stod bag den filminkarnation af Tarzan, vi vel alle kender til og regner for den rigtige.

Eget råb har Disneys tegnere dog fundet frem til med deres version af forfatteren Edgar Rice Burroughs fortælling om drengebarnet, der vokser op blandt gorillaer i Afrikas jungle. Selvfølgelig har de taget udgangspunkt i Burroughs' historie, ligesom man kan spore inspirationer fra både Weismüllers abemand og Christopher Lamberts noget senere Tarzan.

Men takket være gammeldags, håndlavet animation – og en vis portion moderne teknik – har instruktørerne Kevin Lima og Chris Buck lavet en usædvanlig dynamisk og original film, der samtidig markerer studiernes tilbagevenden til de dyrebaserede eventyr, som altid har været deres specialitet.

En spæd Tarzan havner i junglen, da han sammen med sine menneskeforældre overlever et skibsforlis ud for Afrikas kyst. Hans forældre overlever dog ikke et møde med en sulten leopard, men Tarzan bliver fundet af gorillahunnen Kala, der selv har mistet en unge til leoparden. Således begynder Tarzans eventyr i junglen og kamp for at blive accepteret af sin abefamilie og abevenner.

Han vokser op og bliver en stor, stærk og meget hurtig abemand, der suser afsted i lianer og trætoppe, men idyllen trues, da mennesker igen dukker op i junglen. Det er gorillaforskeren Porter, hans yndige datter Jane og den skydeglade fører Clayton, der i deres søgen efter gorillaer tiltrækker Tarzans opmærksomhed.

Jane og Tarzan fatter sympati for hinanden, ligesom en lykkelig professor Porter endelig får lov at se en rigtig gorilla, men Clayton har skumle bagtanker med besøget i junglen, og Tarzan må en gang for alle vise, om han er abe eller menneske.

Abemand

Masser af humor, skægge figurer, en smule romantik, spænding, et par gode sange, action og flotte tegninger – alle de elementer, vi forventer os af en god Disney-tegnefilm er til stede i Tarzan.

Først og fremmest er historien om Tarzan og hans liv i sig selv både interessant og dramatisk, og Disney-folkene har i deres bearbejdning af Burroughs' historie (som de forholder sig løseligt til) valgt at fokusere på Tarzans forsøg på at passe ind blandt aberne og hans konflikter med lederen Kerchak, der ikke vil acceptere ham. Det giver filmen følelsesmæssig dybde og Tarzan-figuren mening og fylde, som yderligere understreges af, at han nok er stærk og mandig, men også indordner sig under abeflokkens regler og ofte er lige så fjollet og legesyg som sine dyrevenner. Han er i sandhed en abemand.

I troværdighedens navn (og med hjælp fra den alsidige tegnede film) har animatorerne bestræbt sig på fysisk at portrættere Tarzan som en abe, og det klæder ham. Han går på alle fire, spiser, sover og bevæger sig som en abe – ikke nogen rank, strunk og bestemt tobenet Weismüller her.

Abemandens bedste venner, den energiske pigegorilla Terk (Sidse Babett Knudsen for fulde gardiner, filmens bedste stemmepræstation) og den frygtsomme elefant Tantor, sørger sammen med Tarzan for mange af filmens mest energiske og humørfyldte scener, som f.eks. da junglens elefanter, der fredeligt står og snakker i en sø, tror, at Tarzan er en piratfisk og panikker med masseødelæggelse til følge.

Som skurk er Clayton tilpas karikeret og usympatisk til, at man aldrig er i tvivl om, hvor man har ham, ligesom han yder Tarzan ganske god modstand og derved trækker spændingen, da de to til slut konfronteres med hinanden.

Knaldgod

Men filmens største scoop er – som ofte hos Disney – tegningerne. Selskabets førerposition på animationsmarkedet og de tre store studier, som de har bygget op i Californien, Florida og Paris, sikrer udover økonomisk soliditet også, at animatorerne har overskud til og mulighed for at udvikle både deres egen og Disneys velkendte tegnestil og de tekniske hjælpemidler, hvormed filmene i dag færdiggøres.

Til brug i Tarzan har animatorerne udviklet det såkaldte deep canvas, en 3D-teknik, der giver tegningerne en følelse af tre dimensioner. Og ikke mindst i scenerne, hvor Tarzan svinger sig gennem junglen og surfer rundt på træernes grene er teknikken brugt med stor effekt. Det suger helt i maven, når man på det nærmeste drøner rundt med Tarzan og sørger for, at junglen er sikker.

Jeg havde min fem-årige søn med i biografen for at se Tarzan. Han sad konstant på kanten af sædet og levede sig så meget med i filmen, at han fægtede med arme og ben, hver gang Tarzan var oppe at slås – "er leoparden død nu, far," spurgte han bekymret.

Han grinede højt, hver gang Tarzan og vennerne lavede gale streger, og han tørrede en tåre væk fra øjnene på et sørgmodigt tidspunkt i filmen. Så tag min søns og mit ord for, at Tarzan er en knaldgod film for børn og deres forældre. Men hold godt fast i hinanden, for ind i mellem går det vældig stærkt.

Tarzan. Instruktion: Kevin Lima og Chris Buck. Manuskript: Tab Murphy, Bob Tzudiker og Noni White. Amerikansk (Imperial, København og 44 biografer landet over)

Forlaget Klim udgiver den 26. november andet bind i Edgar Rice Burroughs serie om Tarzan, 'Tarzan vender tilbage'. Første bind, 'Tarzan, abernes konge' er just blevet udsendt i en billigudgave

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu