Læsetid 4 min.

Genetiske skæbner

Drømme, mareridt og realiteter for vores genetiske fremtid, hvor meget bestemmer generne?
19. august 2002

Mandagsbog
Måske er den største menneskelige bedrift, at vi delvist har overkommet vores biologiske selv: Med teknologi og lægevidenskab er der opstået den fantastiske mulighed, at vi ved at ændre vores gener kan undslippe den indflydelse, de måtte have på
vores liv.
Eller sådan er det billede offentligheden har af læge-videnskabens altvidende troldmænd – genetikerne. Designerbabyer, kloning, genterapi, kuren for kræft, alderdom osv. Genetikerne tryller snart dårligdommene væk, hvis de ikke allerede har gjort det. Få et barn med en ekstra portion skønhed og intelligens og lidt mindre
risiko for at udvikle cancer eller at blive kriminel.
Nu er det blevet tid til at tage bladet fra munden og lægge kortene på bordet, siger en af disse troldmænd, Peter Little, der har arbejdet med molekylær genetik i over 25 år på Harvard, Cal-
tech og Imperial College i London og nu er professor ved University of New South Wales i Australien.
Gener optager offentligheden, men spørgsmålene ligger meget langt fra de emner troldmændene rent faktisk beskæftiger sig med.
»Der et paradoks i, at lægmanden altid synes at være mest interesseret i de områder videnskabsmanden ved mindst om,« skriver
Little.

Et liv uden lidelser
I Genetic Destinies tager han fat i vores opfattelse af gener, som nogen der påvirker og bestemmer over vores liv, og spørger, i hvor høj grad vores skæbne er bestemt af generne, og hvilke muligheder vi har for at manipulere dem.
Little tager os en tur med ud i fremtiden til år 2020, hvor to piger fødes. Jeanne Dream fødes i Dr. Goodes kærlighedsklinik, hvor hun er udvalgt blandt ti mulige embryor, fordi netop hendes konstellation af gener ser mest lovende ud. Jeanne lever et langt og godt liv uden lidelser, inden hun endelig dør i 2140. I stærk kontrast hertil står Jean Battlers liv. Hun fødes i Poorsville på distriktshospitalet og hendes gentest viser med det samme, at sandsynligheden for at udvikle Alzheimers er 50 procent og 80 procent for cancer. Hun kan derfor ikke få en sygeforsikring, og da gen testene også viser, at hendes IQ vil være under 90 er hun udelukket fra det normale skolesystem, men kan få plads i specialskolen for de genetisk underpriviligerede. Hendes liv er fyldt med nederlag og lidelser, og hun dør en smertefuld død i 2048.
Little ønsker ikke, at diskutere det gode liv, eller om det er rigtigt eller forkert, han vil blot sætte tingene på spidsen for derefter at skelne science fiction fra science
fact.
Man slipper selvfølgelig ikke uden om det nødvendige grundlag, men Little gør det glimrende og forklarer uden unødvendige detaljer, hvad gener og dna er.

Få tusinde forfædre
Vi får at se, hvordan menneskehedens ældste historie påvirker os i dag, hvordan vores gener stammer fra nogle få tusinde forfædre, der udvandrede fra det afrikanske kontinent og spredte sig mod øst og nord.
Det er vidnesbyrd, vi allesammen bærer på, og med stor forsigtighed bevæger han sig ud på det historisk betændte område om racer og genforskelle.
Generne er ikke kun formet af vores fortid, de bidrager også til sygdom og sundhed i fremtiden, de er med til at danne vores hjerne og forme vores sind og bidrage til personlighed og intelligens. Vi udforsker et spændende paradoks – at generne både gør os ens og samtidig bidrager til forskellene imellem os. Hvordan kan vi både have de samme gener og samtidig have så forskellige skæbner?
Det er et fantastisk kompleks samspil mellem generne og begivenheder i den individuelle persons liv, der på ingen måde er styret af generne. Man kan sige generne danner de helt overordnede rammer, som f.eks. vores kropsplan. Vi er alle ens; hovedet sidder øverst, vi har en højre-venstre symmetri med to arme og to ben, en forside og en bagside. Men der slutter genernes dominans. Resten er vores egen skæbne, der hele tiden påvirkes i et fantastisk samspil med miljøet, hvor generne kun spiller en beskeden rolle, og på ingen måde er altdominerende.

Begrænset betydning
Peter Little ser på mulighederne for at udnytte al den viden om generne og bringer os helt frem til kanten af den moderne genteknologi. Og i bogens sidste kapitel føres vi tilbage til historien om Jeanne Dream og Jean Battler, og han viser, hvordan vores frygt for genteknologien bunder i en misforstået opfattelse af, hvor dominerende generne er.
Virkeligheden er, at vi alle har en helt personlig skæbne. Generne former den fra befrugtningen, men som vores liv udspiller sig kombineres omgivelsernes påvirkninger med generne i en dans med uendelig mange forskellige skæbner.
Resultatet er måske skuffende, fordi det viser, at det er usandsynligt, at vi nogensinde kommer til at genskabe og ’forbedre’ mennesket.
Little håber, at det efterhånden vil gå op for lægevidenskaben, hvor lille en rolle generne spiller i forhold til miljøet, og at det med tiden vil ændre vores sundhedsvæsen, vores individuelle liv og vores børns liv, ved at åbne vores øjne for det potentiale, der ligger i at skræddersy vores individuelle miljø i stedet for at ændre på os selv. Det vil tvinge lægevidenskaben til at flytte det nuværende fokus fra behandling til forebyggelse.

Skæbnefortællinger
*Peter Little, Genetic Destinies, Oxford University Press,
264 sider, 19 engelske pund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu