Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

I begyndelsen var 2

Anne-Louise Bosmans markerer sig med sin debutbog som et markant og originalt talent blandt de unge, danske poeter
Kultur
26. september 2002

Digte
Lad os starte med et citat: »...«.
Denne lille typografiske figur, som svæver helt alene øverst på en side, er for så vidt den geometriske opsummering af Anne-Louise Bosmans’ (f. 1978) debutbog, Punkter, Poler og Par. En spejlingsfigur hen over en punktrække; en symmetri, hvis tosomhed ganske vist forstyrres af en trehed (de tre punkter), ligesom den tosomhed, der varsles med »poler« og »par«, forstyrres af titlens tredje led: »punkter«. De punkter, punktummer og punkteringer, der har det med at blive til linjer i bogen. Ligesom dens poetiske punktnedslag har det med at blive til forløb: Ud af Bosmans’ surrealistiske billeddannelser og kombinatoriske ordmosaik vokser noget, der ligner en kærlighedshistorie.
Punkter, poler og par kan siges at være en række variationer, kombinationer og meditationer over tosomheden. En tosomhed, der fremtræder som spejling, fordobling, dialog, gentagelse, duet, ekko, par, symmetri (herunder briller, hofter og bryster), polarisering, deling, spaltning, halvering. En tosomhed, der er et forhold mellem ydre og indre, mellem subjekter, mellem øjne, mellem ord. På det tematiske plan udspilles tosomheden i bogens start som et forhold til en »søster«, der i bogens slutning gentages med variationer i et forhold til en »han« – og hele vejen igennem er tosomheden naturligvis også et selvforhold.

Fra sø til filmlærred
Tosomheden er ikke bare bogens tema, men udspiller sig hele tiden på det formelle plan: Mange af de små tekststykker er udformet som dialog, eller ligefrem som duet:
» – Du har et par hits, det ved du da godt./ – Jeg har et par hits, det ved jeg da godt./ – Jeg ved, at du ved det./ – Jeg er i tvivl, om jeg ved det.« Ekkoet, gentagelsen er også et formtræk ved bogen – og spejlingen, der retorisk bliver en kiasme: »Det er ikke blindheden, der får mig til at se syner, men synerne, der gør mig blind.«
Bogen falder i fire dele, markeret med en blank sides mellemrum. I del I udspiller tosomheden sig som en spejling i en SØster, der også er en sø. På det prosaiske plan handler det om noget opvækst og noget hjemligt der er blevet til lort: »(– Er det retfærdigt at kalde hende en lort?) Jeg ved godt, at hun har været noget andet. Jeg erindrer, at hun var loftslampen i spisestuen hjemme, hvor jeg voksede op.« I del II forandres søens flade gennem en stime af F’er til sejlbart farvand og filmlærred. I del III brydes ringene i vandet af punkter og streger, ligesom spejlfladen brydes af øjnenes »mellemstation«. Men øjet bliver selv et objekt for synet og derefter et rum: »Kunne jeg sætte mig inde i Øjet, læne mig tilbage i en drejestol, så ville jeg måske have udsigt til både forhaven og baghaven.« I del IV er der forsøg på at gå bag om fladen, der for første gang optræder som »ansigt«, og i tosomheden med »ham« erobres der et rum.
På et par suveræne sider ender parforholdet i et »sammenfald«, der med al ønskelig poetisk mangetydighed betegner tosomhedens ophør. Og dermed tilsyneladende baner vej for en tosomhed, der er noget andet end spejling:
»Jeg møder et menneske. Jeg møder en person, som tænker noget andet end jeg.«

Helt sin egen
Bosmans skriver i det landskab, hvor filosofi og poesi mødes, som en eftertænksom afprøvning af sprogets og tilværelsens elementære kombinatorik. Men hun gør det i et stilleje, der spænder fra geometrisk abstraktion over børnelitterære allusioner (der er sgu noget Lindgreensk over den søster!) til fækal konkretisering (»Der er ting, man ikke kommer udenom: Lort og kærestesorger./ Fækalier og dumme svin.«). Heraf fødes en tone, der i sin vibreren mellem det sarte og det barokke, det barnligt-naive og det ironiske ikke er uden slægtskab med Pia Juuls, men alligevel helt sin egen.
»Intet emne kræver strengere logik end kærlighed,« skriver den franske filosof Alain Badiou. Jeg synes, det er lykkedes Bosman at udfolde en poetisk logik så streng, at den følsomt får afstukket kærlighedens koordinater.

*Anne-Louise Bosmans: Punkter, poler og par. 59 s., 169 kr. Borgen. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her