Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

De fatale kompromiser

Henrik Andersens ’Den tredje historie’ lægger en fascinerende skæbnemosaik
Kultur
18. september 2002

Ny bog
Henrik Andersens nye bog, Den tredje historie, kortlægger historien om den unge dansker Thomas Larsen, der i midten af 30’erne gjorde karriere som drejebogsforfatter og instruktør i den tyske filmindustri. Det sker i en form, der ligger et sted midt mellem fiktion og dokumentarisme.
Som forfatteren skriver om Larsens skæbne: »Det er en sand historie. Jeg har respekteret historiske fakta, hvor de passede ind i romanens forløb. Hvor historiske fakta ikke passede ind i romanens forløb, så har jeg ignoreret dem.«
Grænsen er flydende, men bag fiktionen anes konturerne af et faktisk liv. Det skaber en umiddelbar fascination, som kun øges af de mange breve og dokumenter, bidder fra filmmanuskripter, citater fra filmhistoriske værker og snapshots fra Andersens egen research, der er flettet ind i Den tredje historie.
Heller ikke her føler man sig sikker på grænsen mellem fiktion og fakta, i øvrigt: Blev der virkelig optrykt en nekrolog i Berlingske Tidende i anledning af Thomas Larsens død engang i starten af 80’erne? Og havde firmaet Imperial Film A/S virkelig en standardkontrakt for drejebogsforfattere, der præciserede, at nihilisme og anarkisme kun måtte bruges efter aftale?
Man vælger at tro på Henrik Andersen og frydes over klausuler som følgende:
»Vendepunkter følger normalamerikansk standard ... Seksualitet antydes eller anvendes humoristisk. Det samme gælder mord, tyveri, vekselfalsk og lignende.«

Symmetri
Når det er sagt, skal det ikke skjules, at Den tredje historie har sine styrker og svagheder. Heller ikke, at de fordeler sig meget symmetrisk. Den store historie: Thomas Larsen fanget i filmindustriens maskineri, er langt mere interessant end den lille: Thomas Larsen møder sit livs kærlighed, mulatten Sabine, i Berlin.
Portrættet af den tidlige danske tonefilms store mand, Eugen Schrøder, og miljøet omkring ham, er således fortræffeligt. Scrøder trækker i starten af 30’erne Larsen ind i arbejdet som drejebogsforfatter. Og fylder ham med drømme om at lave film, der på én gang er blændende drømmebilleder og »social-psykologiske« dramaer.
Ret beset trækker de to idealer i hver sin retning. Og ret beset må Larsen hurtigt lære at leve med de kunstneriske kompromiser, der er resultatet af visionsløse instruktører og den danske filmindustris produktionsvilkår.
Sidenhen, i Berlin, er det ikke mammon, men censuren og det politiske klima, der afkræver kompromiser. Også det lærer Thomas Larsen at leve med.
Til gengæld får han mulighed for at instruere filmen Håbets lærling, et krast, nationalistisk og let mislykket genremaleri fra Napoleonstiden. Hans eget drømmeprojekt, Sansibar, skrinlægges derimod. Nøgternt set er hans karriere også et billede på et talent, der ikke formåede at sætte sig igennem.

Kompromis
Deraf bogens titel, i øvrigt. Engang troede Den tredje histories hovedperson, at der kun fandtes to historier i verden, nemlig den om den store kærlighed og den om de store idealer. Henrik Andersen fortæller en tredje: Den om, hvordan man må dø en lille smule for at nå frem til sit mål. Og om, hvordan man kan gå på kompromis så mange gange, at målet er tabt for altid. Man kan også kompromittere sig fatalt, f. eks. som medarbejder i den store, nazistiske drømmefabrik.
Samme historie spejler sig i den indlagte kærlighedsfabel, men noget mindre overbevisende. Sabine er gift og har et barn, hun ikke vil forlade; den store følelsesrus omgærdes af kompromiser. Som man hurtigt mister interessen for, al den stund Sabine aldrig forløses som skikkelse.
Undervejs i sin research møder Henrik Andersen hendes barnebarn Katrin. Det er sigende, at hun, der i Den tredje historie spises af med et par vignetter, i læserens erindring står langt mere klart end sin bedstemor, Thomas Larsens store kærlighed.

Tidsbillede
Den tredje historie kortlægger især Thomas Larsens liv i København og Berlin i midten af 30’erne. Derfra er der korte udblik mod barndom, ungdom og eftertid. Man hører, at han senere blev borger i DDR og indtil 1956 var aktiv i dennes filmindustri.
Det er et tegn på bogens kvaliteter, at man gerne så denne anden, mere resignerede fase af Larsens liv fuldt belyst. Og at man efter endt læsning får lyst til at optrevle en række af bipersonernes – faktiske eller fiktive, man ved det ikke – videre skæbne.
Det sker ikke. I stedet kondenserer Den tredje historie sin hovedpersons skæbne og slutter ved hans karrieres tvetydige højdepunkt, premieren på Håbets lærling. Resultatet er en fascinerende skæbnemosaik, hvor tidsbillede, politik, filmhistorie og indfølt portræt fletter sig ind og ud mellem hinanden. I
bogens bedste dele går de
også op i en højere enhed.

*Henrik Andersen: Den tredje historie. 299 s., 279 kr. Borgens Forlag. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her