Mandagsbog
Bogen slutter med et brev til en ung muslim:
»Denne lille bog er et svar til dig og alle de andre der ligesom dig stiller de samme spørgsmål i Europa og i Nordamerika.«
Bogen er skrevet til alle de muslimer over hele verden, som efter den 11. september 2001 kom til den i London residerende pakistanske forfatter Tariq Ali og spurgte:
»Er du troende. Er du på vores side?«
Og Tariq Alis The Clash of fundamentalisms er skrevet for at forklare den unge muslim at det ikke er muligt at være på vores side. For så snart man bekender sig til den side, er man involveret i et spil, som den anden side styrer. Det er bogens bærende tanke, at der findes to fundamentalismer: den amerikanske imperialistiske fundamentalisme, som sætter sig igennem og konstruerer konflikter efter forgodtbefindende over hele verden og en islamisk fundamentalisme, som er et direkte svar på den amerikanske. Det betyder ifølge Ali, at den islamiske fundamentalisme er amerikansk produceret. Det gælder i en vis forstand ideologisk. Det gælder i det hverdagslige liv: Det er eksempelvis almindeligt kendt at under en femtedel af de irakiske kvinder bar slør inden den efterhånden meget langvarige militære konflikt med USA. Mens det nu er blevet anderledes udbredt. Men det gælder ifølge Ali også militært: Flere af al-Qaedasoldaterne er trænet og formet af amerikanerne. De er ligesom Osama bin Laden blevet brugt i kampen mod kommunismen.
Så Tariq Ali skriver til den unge muslim, som han møder i Vesten:
»Hvorfor, spørger jeg ofte mig selv, er det at jeg møder så mange som dig?«
Muslimerne i vesten er blevet meget mere ortodokse og rigide end de muslimer, Ali kendte under sin opvækst i Pakistan. De muslimer der stadig bor i islams hus er væsentligt mere kritiske end de muslimer, der skal fastholde en identitet som muslim midt i den ikke-islamiske vestlige verden. Og som han skriver til de unge vrede muslimer:
»Oplysningstidsprojekt kritiserede religion som sådan først og fremmest kristendommen på to afgørende punkter: Religion bestod af en række ideologiske bedrag og religion fungerede som system for insitutionel undertrykkelse med enorm magt til at føre sin domme ud i livet. Hvorfor skulle vi forkaste oplysningens værdier i dag?«
Brevet slutter med en ironisk refleksion og samtidig en opfordring til den unge muslim om ikke at vælge vores side, men tværtimod forkaste selve valget mellem de to fundamentalismer.
Oppositioner
Tariq Ali er skønlitterær forfatter, faghistoriker, filminstruktør og han er redaktør på New Left Review. Og det er både som forfatter, historiker og pamfletpen, at Ali har skrevet The clash of fundamentalisms. På de første 150 sider fortæller han islams historie. Fra koranen blev åbenbaret for analfabeten Muhammed og frem til det 20. århundrede. Indimellem skriver han om sin egen barndom i Lahore og sine tidllige tanker om Gud, hvis eksistens han tidligt mente sig i stand til at forkaste og litteratur, som han besluttede sig for at bruge sit liv på.
Mellem faghistoriske passager og erindringsmotiver er der citater fra pakistansk poesi og henvisning til andre litterære vidnesbyrd. Erindring, fiktion og historie forbindes i bestræbelserne på at finde svar flere afgørende spørgsmål:
»Hvorfor er islam ikke for alvor blevet reformerert? Hvorfor er det sådan at der aldrig er et eneste islamisk navn imellem blandt de naturvidenskabelige nobelpriskandidater,? Er intelligens, talent og inspiration fraværende i de lslamiske gener. Det var de ikke før i tiden. Hvordan skal man forklare denne rigor mortis?«
Tariq Ali svarer fra flere vinkler. Han mener at islam i 600-700-tallet bredte sig for meget for hurtigt. Desuden fremhæves det ottomanske imperium fald som medvirkende årsag og i det 20. århundrede har amerikanerne spillet på islamismen som et gunstigt fjendebillede.
Bogens sidste 190 sider tematiserer det 20. århundrede. Historikeren trækker sig tilbage og pamfletpennen tager over. Ali gennemgår som en anden Noam Chomsky den amerikanske aktivitet i Mellemøstem. Han minder om USAs støtte begge sider i krigen mellem Irak og Iran. Og rygterne om at den amerikanske ambassadør i Irak skulle have forhåndsgodkendt planerne om at invadere Kuwait. For dernæst at være med til at indlede en krig, som har kostet over en halvmillion irakiske børn livet. Hvortil tidligere udenrigsminister Madeleine Albright udtalte: Jeg mener det er en pris som er værd at betale. Man kan aktuelt med Ali spørge hvad den pris egentlig har været betalt for?
Der er fremragende fragmenter og indsigtsfulde linjer i The clash of fundamentalisms. Der er indimellem også overdrivelser og tilsvininger. Men bogen er prisværdigt forsøg på at tilskrive aktuelle begivenheder historisk mening. Og det er ifølge Ali blevet en polemisk pointe efter den 11. september, som mange har set som en så singulær begivenhed at den unddrog sig historien:
»Jeg vil skrive om historien som gik forud for disse begivenheder, om en verden der bliver behandler som et forbudt tema i en mere og mere provinsiel kultur, der fejrer dumhed som en dyd, promoverer en stupiditetskult og fremstiller nutiden som en proces uden alternativ.«
Fundamentalismernes sammenstød
Tariq Ali: The clash of fundamentalisms. Verso, 20 britiske pund, 342 s.
