Vi forelsker os, vi gifter os, vi går fra hinanden og forelsker os på ny. Livet er konstant i bevægelse, og det samme er kærligheden, selv om vi forsøger at bilde os selv og hinanden ind, at den varer evigt. Det er denne erkendelse, som er kernen i Susanne Biers stærke dogmefilm Elsker dig for evigt.
Alt går fra hinanden, Babe– for nu at citere titlen på en schlager af Lars H.U.G., der også har leveret filmens titel – og man gnider øjnene, for kan det virkelig passe, at instruktøren bag den skamløst romantiske kassesucces Den eneste ene har lavet en så realistisk, intens og i grunden usentimental film?
Og kan det virkelig passe, at Anders Thomas Jensen – manden bag drengerøvsfilm som Blinkende lygter og I Kina spiser de hunde – har skrevet et så seriøst, ja, man havde nær sagt voksent manuskript?
Jovist, frygten for, at dansk film skulle hvile på sine laurbær og stille sig tilfreds med at producere smålune hverdagskomedier, manes kraftigt til jorden i dogmefilm nr. 8.
Hverken Susanne Biers romantik eller Anders Thomas Jensens kulsorte humor fornægter sig, men Elsker dig for evigt er mere end noget andet et sitrende ægte hverdagsdrama, der tager sine menneskelige konflikter alvorligt og ikke springer over, hvor gærdet er lavest. Og filmen er endnu en triumf for skuespillerne – især Paprika Steen, Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas, der vover mere, end vi er vant til i dansk film og det er som bekendt ikke så lidt.
Greb om realismen
Elsker dig for evigt handler om en ulykke og dens konsekvenser for fire-fem mennesker. Cecilie (filmdebutanten Sonja Richter) og Joachim (Nikolaj Lie Kaas) er unge og forelskede. De har livet for sig, da Joachim pludselig kommer ud for en bilulykke, som lammer ham fra halsen og ned.
Dybt ulykkelig søger Cecilie trøst hos Niels (Mads Mikkelsen), en læge på hospitalet, hvor Joachim er indlagt. Niels er gift med Marie (Paprika Steen). Det er hende, der har påkørt Joachim, og plaget af skyld tilskynder hun sin mand til at hjælpe Cecilie. Niels er en god familiefar, men også lidt af en træmand og tynget af ansvar, og i mødet med den åbne og godt 15 år yngre Cecilie begynder han at give slip på kontrollen. Snart befinder Niels og Cecilie sig midt i en hed affære, som ingen af dem kan overskue konsekvenserne af.
Det lyder måske i referat konstrueret og kulørt melodramatisk, og man kunne fristes til at kalde Elsker dig for evigt for Breaking the Waves møder Okay. Men i Susanne Biers film leder man forgæves efter den trierske ironi såvel som den konfliktskyhed, der i sidste ende tog brodden af Okay.
Susanne Bier har et solidt greb om realismen og skaber forståelse og sympati for alle parter i det højspændte firkantsdrama eller rettere: femkantsdrama, for Niels teenagedatter (en ætsende skarp Stine Bjerregaard) får nemlig også viklet sig ind i forældrenes konflikt.
Andet gennembrud
Alle føler skyld, men pointen er, at ingen er skyldige. Ulykken rammer blindt og pludseligt, men livet går videre forandret. Intet vil mere være som før, og den kærlighed, man tog for givet, har nu ændret karakter. Det er smertefuldt at måtte erkende det, og det stærkeste øjeblik i filmen er uden tvivl Paprika Steens sammenbrud, da omfanget af ægtemandens utroskab går op for hende. Det er hudløst skuespil uden sikkerhedsnet, og en rolle, der nemt kunne være blevet en kliche af en dum mokke, giver Paprika Steen kød og blod på en helt Gena Rowlands-agtig måde.
Men også Mads Mikkelsen er overbevisende som kontrolmennesket, der kommer i sine følelsers vold, men aldrig mister værdigheden. Rollen som den utro ægtemand kan minde om Mads Mikkelsens rolle i En kort en lang, men i Biers film er der langt mere substans i rollen.
Filmdebutanten Sonja Richter er indtagende smuk og naturlig i rollen som den sårbare Cecilie, hvis tilværelse pludselig går i sort. Og Nikolaj Lie Kaas, der ofte spiller den bløde fyr, viser nye sider af sit store talent som den invaliderede Joachim, der gribes af en voldsom vrede. D
ogmekonceptet demonstrerer endnu engang sin styrke, selv om et forsøg på at visualisere personernes indre længsel med kornede ultranærbilleder ikke er ubetinget vellykket. Man savner også flere åndehuller i det meget tæt klippede psykologiske drama; scener, der ikke nødvendigvis fører historien videre, men uddyber karakterskildringen som f.eks. Mads Mikkelsen og Sonja Richters berusende forelskede indkøbsscene i Ilva, hvor Michel Castenholt er ubetalelig morsom som ekspedienten med lommen fuld af salgsklicheer.
Elsker dig for evigt er ikke klogere end sine personer, og den har ingen løsninger på det liv, vi lever i det 21. århundrede. Men filmen ser livet i øjnene, og hvis Den eneste ene var Susanne Biers gennembrud til det store publikum, så er Elsker dig for evigt et definitivt gennembrud til en dybere og mere sand filmskaben.
Elsker dig for evigt. Instruktion: Susanne Bier. Manuskript: Anders Thomas Jensen. Spiller i Dagmar, Palads, Palladium, Grand, Empire, CinemaxX og en række biografer rundtom i landet
