Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Med lidt hjælp fra vennerne

David Rehling og Per Marquard Otzen har sammen skabt en munter og kærlig lille bog med et sympatisk vegetarisk budskab
Kultur
5. september 2002

Ny bog
Der er en gylden, ikke mindst engelsk, tradition for at gøre ’personerne’ i børnebøger til små dyr, der har samme livshorisont og samme følelser som små mennesker. Resultatet kan blive sødladent, men brugt med energi intelligens og munterhed er der skabt nogle af verdens bedste bøger for større og mindre børn netop i denne genre. Gad vidst om forfatteren af børnebogen Den lille kanin, der ville være en giraf, tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening David Rehling, ikke har skævet til Kenneth Grahames vidunderlige beretninger om muldvarpen, vandrotten, grævlingen, vennerne på vandring og deres problemer med den tåbelige tudse.
Det fremgår af tonefaldet, at Rehling henvender sig til de mindre børn, der skal have historier læst højt. Bogens 10 afrundede kapitler giver et sødt billede af smådyrenes liv i omegnen af bakken med det tætte egekrat, en idyllisk, men også farefuld verden, hvor man må sørge for at skaffe sig føde uden selv at blive ædt. Det går godt for de gode, og det er jo, hvad det hele drejer sig om – som guvernanten og forfatterinden Miss Prism siger i Oscar Wildes Bunbury. Men Rehling varer sig for sentimentalitet; sødheden afbalanceres af humor og af en festlig leg med ord, navne og sprogrytmer. Og teksten underbygges og suppleres af Per Marquard Otzens suveræne tegninger, landskaber i gråt, grågrønt og svagt gyldent med de hvide dyr ridset op i hastige streger. Det er raffineret og eminent stemningsskabende.
Bogens helte er de fredsommelige og troskyldige vegetarer: Den lille kanin, der vil respekteres af sine venner og mener, at den kan blive større ved at insistere på at kaldes hr. Giraf, men opdager, at det er bedst at blive respekteret for det, man er i sig selv. Musen, der gennem dyrekøbte erfaringer når frem til den konklusion, at man »måske skulle nøjes med at have venner og ikke nogen familie«. Og grisen Grisella, som skriver på kogebogen Aldrig mere bacon, men alligevel ofrer sin halespids på venskabets alter. Blandt de mere usympatiske dyr er Bette Kaninette, en grådig og egoistisk lille mokke, der lokker maden fra de andre. Men de egentlige fjender er dog kødspiserne: Den lumske, arrogante stork og ræven, en doven gourmet med forkærlighed for det franske køkken.

Munter og kærlig
Undtagelsen er Uglen, der vedkender sig sin rovfuglenatur og netop derfor holder sig på spiseafstand af sine venners venner. Jo, med lidt hjælp fra vennerne skal det nok gå alt sammen. Og selv om kogebogsskribenten Grisella og den lille kanin føler sig lokket af sydlige landes madvaner, når de frem til, »at de fineste grøntsager i virkeligheden gror lige dér, hvor man bor«. .

*Hanne Marie Svendsen er forfatter

*David Rehling: Den lille kanin, der ville være en giraf, tegninger af Per Marquard Otzen, Høst og Søn/Informations Forlag. Pris 199 kr. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her