Læsetid: 3 min.

Musikalske billeder

Fotografen Marianne Grøndahl har med gehør og situationsfornemmelse fulgt 16 danske komponister gennem en årrække
26. september 2002

Fotobog
Skuespillere skal ses i biografen og på scenen. Sportsfolk præsenterer sig bedst i fuld fysisk udfoldelse. Men hvordan portrætterer man mennesker, der som komponister udfolder sig i et andet medium end det visuelle? Begravet i nodeark? Anbragt i den fotografisk taknemmelige gæsterolle som dirigenter? Marianne Grøndahl har brugt 13 år på at fotografere i alt 16 danske komponister, og hendes i enhver forstand store bog Tidsrum snyder os for et entydigt svar. Og godt det samme. Komponister lærer vi naturligvis bedst at kende ved at høre deres musik, men næstbedst ved at møde dem som mennesker i samvær med andre. I familiens skød. Ved festlige lejligheder og ved begravelser. I snak med kolleger og udøvende musikere. Som lyttende under opførelser af deres musik. Snart optræder Marianne Grøndahl som fluen på væggen, snart gør hun det modsatte og tager portrætter af mennesker, der udmærket ved, at nu bliver de fotograferet, og stiller sig an, som de gerne vil ses. Søren Ulrik Thomsen har ret: Det er i det ydre, vi viser vores hemmeligheder.

Gode fjæs
Ved den første gennembladring af bogen bliver man slået af selve grundmaterialets kvaliteter. For rent ud sagt: Hvor har mange danske komponister dog nogle gode fjæs! Det måske allerbedste sad på Carl Nielsen, som kun er indirekte repræsenteret: dels gennem en suite af landskabsbilleder, dels som et foto anbragt i favnen på hans elev Finn Høffding. En anden – nu ligeledes afdød – elev af Nielsen er Vagn Holmboe, der lignede det, han var: en alvorsmand af samme generation som Heretica-digterne. Han poserer uhæmmet med blikket indstillet på uendeligt. En dansk Sibelius. Men det lader Marianne Grøndahl sig ikke nøje med, for i næste øjeblik spadserer Holmboe lidt duknakket og topmavet rundt i Ramløses natur. Den samme billedsuite spænder fra det monumentale til det hverdagsagtige.
Poul Ruders følger vi under prøvearbejdet med Tjenerindens Fortælling på Det Kgl. Teater. Han ligner en kontorchef, der er revet ud af normaliteten og har forvildet sig ind i en skør, skør verden. En Biedermann – med briller i snor – mellem brandstiftere. Men det skal man ikke lade sig narre af, for faktisk er Ruders jo begivenhedernes bagmand og midtpunkt. Også Karl Aage Rasmussen, som Marianne Grøndahl har fulgt på en rejse til Rom, har fysisk nærvær til at overleve konkurrencen fra en spektakulær baggrund af antikke mindesmærker.

Komponisten i baghold
Flest billeder er der af Per Nørgård. Om forklaringen er den, at Marianne Grøndahl betragter ham som den største blandt de nulevende, fremgår ikke. Men man forstår, hvorfor han under alle omstændigheder må fascinere en fotograf. Nørgård er lutter dirrende energi, en lækat, der har fået fært. Netop fordi han agerer rastløst og ikke hviler i sig selv som Holmboe, peger portrætterne ud over nuet og bliver fortællende, anekdotiske.
Se blot på billedet af Nørgård i selskab med dirigenten Leif Segerstam. Med stor bestemthed udpeger Segerstam en finesse i Nørgårds partitur. Denne virker overrasket. Mon han har skrevet noget, han ikke vidste? Skulle man give det en titel, måtte det blive: Komponisten i baghold. Anderledes gemytligt forløber mødet mellem Herman D. Koppel og Victor Borge. To aldrende gentlemen, der ender som silhuetter.
Tidsrum er det, man kalder en coffee table book, men den kræver et solidt underlag og er med sine 31 gange 37 cm svær at anbringe i reolen. Men formatet og papirkvaliteten lader de sort-hvide billeder med deres rige tekstur af gråtoner komme til deres ret, og Martin Granau giver i et biografi-afsnit grundig besked om de portrætterede, som kun tæller én kvindelig komponist: Eva Noer Kondrup, den yngste af de seksten. Peter Asmussen har skrevet en digterisk ouverture til værket. Den er holdt i lyrisk telegramstil og handler om årstider og landskaber – som om danske komponister pr. definition er naturdyrkere.

*Marianne Grøndahl: Tidsrum. Seksten danske komponister. 284 s., 550 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

*Søren Schou er mag.art. i litteraturvidenskab, lektor på RUC og vil fremover skrive i Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu