Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Russiske sejladser

Leif Davidsens russiske erindringer er et relevant dokument – omend slingrende i opbygning og sprog
Kultur
17. september 2002

Ny bog
Leif Davidsen har i Dostojevskijs sidste rejse, sammenfattet oplevelser, iagttagelser og erfaringer fra sine ophold og rejser i Sovjet/Rusland i 1980’erne (Sovjetunionens sidste årti) og 1990’erne (det post-sovjetiske Ruslands første årti). Davidsen var i en periode i 80’erne Danmarks Radios Moskva-korrespodent. Han har siden skrevet en række populære spændingsromaner.
Som tråd for bogen har han valgt en rejse med et krydstogtskib, M/S Dostojevskij, 2321 kilometer ad floden Volga. En knippelgod idé, og bogen er en guldgrube for enhver, der bare er lidt interesseret i, hvad pokker der i grunden er sket i løbet af en så kort, men vulkanagtig periode, som de sidste 15-20 år har været. Men det er også hårdt arbejde at gå på jagt i en guldgrube, for forfatter og for læser.
Davidsen favner vidt med beskrivelser fra de byer, turen går ad, fra Moskva til det vestsibiriske Perm, med mange historiske og samtidshistoriske referencer og associationer. Det er godt gjort, men til tider også lidt anstrengende for læseren, da rejseskildring og baggrundsuddybninger ikke altid er lige godt kædet sammen. En indholdsfortegnelse og et emne-index ville gøre denne bog bedre læsbar og mere anvendelig.

Genremæssigt problem
De mere personlige og private afsnit kunne gerne have været udeladt eller være skrevet i et mere levende sprog, hvorved iagttagelserne også ville stå klarere – altså dét, Davidsen for mig at se er god til i sine romaner.
Bogen har desuden et genremæssigt problem, inkl. det sproglige, dette medfører. Dens undertitel, En personlig beretning om et lands forvandling. Rejseerindringer, er dækkende nok, men inkluderer altså pokkers meget, der først og sidst burde indfanges i en overskuelig komposition – uden bogens mange gentagelser. Og i et illustrativt sprog, der kun glimtvis kommer til orde.
En grund hertil er måske, at bogen samtidig er grundlag for en kommende DR2-temalørdag (et tredje moment i genremikset), der nok kommer til at indeholde de billeder, som bogen sprogligt ikke formår at forløse. Og som kunne have været afhjulpet med gode fotografier,
Sagt med andre ord: Denne bog er en romanforfatters lidt usikre tilbagevenden til journalistikken, ikke som kort artikel eller foredrag, men som tætpakket tekst på 300 sider – skiftevis skrevet i et rimeligt sprog og et, der i sine samtaler og interviews minder om en oversættelse fra Hilton-engelsk. Alligevel er den i dansk sammenhæng anbefalelsesværdig og relevant.
Undervejs gør Davidsen lidt reklame for sine romaner. Det er ok (forlaget kalder det ’et kuriosum’). Forfatteren fortæller også, at hans romaner er opstået ved, at han har fundet på en hovedpersonen, og så har historien udviklet sig, uden at han vidste, hvor den ville ende. Samme fremgangsmåde skæmmer desværre denne dokumentariske bog.

*Leif Davidsen: Dostojevskijs sidste rejse, 304 s., 269 kr. Lindhardt og Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her