Læsetid: 4 min.

Hos den filosofiske vejleder

Hvad gør man, når tilværelsen bliver genstand for svimmelhed? Man opsøger sin filosofiske vejleder
9. oktober 2002

Praktisk filosofi
Hvordan kommer man videre, når studieafslutningens indholdstomme arbejdsløshed nærmer sig, når et ensformigt karriereræs melder sin kedsomhed, eller når lægerne har datostemplet livets afslutning? Hvad gør man kort sagt, når tilværelsen bliver genstand for svimmelhed?
Tidligere gik man til præsten eller den kloge kone, når den almindelige omgangskreds var utilstrækkelig, og i de senere år er psykologisk bistand blevet en populær løsning. Om kort tid vil man kunne vælge endnu en mulighed kaldet filosofisk praksis: En form for samtale omkring livet, hvor en filosof stiller sin indsigt i livets gåder til rådighed og hjælper ’gæsten’ til afklaring og grundlæggende forundring.
Den 16. september blev Dansk Selskab for Filosofisk Praksis stiftet af en række danske filosoffer, blandt andre Ole Fogh Kirkeby.
Samtidigt er en gruppe studerende fra Aarhus Universitet i gang med at uddanne sig til filosofiske praktikere, og ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er man ved at forberede akademiske kurser, inspireret af praktisk filosofi.
Tager manden på ordet
Spørgsmålet er, hvad den filosofiske praksis kan tilbyde, som man ikke kan finde på det nuværende marked for aktiv lytning i Danmark? Da der endnu ikke findes filosofiske vejledere i Danmark, har vi i stedet talt med formanden for det nystiftede selskab, forsker i pædagogisk filosofi ved DPU, Finn Thorbjørn Hansen.
»Den væsentligste forskel mellem filosofiens og psykologiens tilgang vedrører attituden,« fortæller Finn Thorbjørn Hansen.
»Psykologen fokuserer i langt højere grad på klientens følelser, kropssprog, fortrængninger, m.m., mens den filosofiske vejleder alene beskæftiger sig med det indholdsmæssige; med det gæsten siger i løbet af samtalen. Man tager så at sige manden på ordet; ikke andre steder,« siger Finn Thorbjørn Hansen med et glimt i øjet.

Ikke kun problemer
Når man henvender sig til en filosofisk vejleder, er det da også vejlederens første opgave at sikre sig, at gæstens forventninger stemmer overens med det tilbudte. Hvis der først og fremmest er brug for trøst, helbredelse eller smertelindring, sendes gæs-ten med det samme videre til præst eller psykolog.
»Det er vigtigt, at gæst og filosof fra begyndelsen er enige om, at forløbets omdrejningsakse er at filosofere i et fælles samtalerum. I modsætning til en mere psykologisk tilgang behøver udgangspunktet i filosofisk vejledning altså ikke at være et problem. Det kan ligeså godt være en interesse eller glæde, der bliver udgangspunktet for samtalen,« fortæller Finn Thorbjørn Hansen.

Sokratisk dialog
Selve samtalerækken forløber som en ’sokratisk dialog’, hvor filosoffen agerer ’jordemoder’ for gæsten ved at hjælpe ham til at afdække og nytænke sit livssyn. I de første samtaler forholder filosoffen sig udspørgende. Ved at stille spørgsmål og kræve begrundelser opmuntres gæsten til at være i dialog, tale klart og tale ud fra sit eget liv.
»Det er i virkeligheden ret vanskeligt at filosofere,« siger Finn Thorbjørn Hansen.
»Når vi forholder os til noget, vil de fleste af os begynde at evaluere, psykologisere, analysere og reflektere inden for nogle givne rammer. Pointen med at filosofere er derimod konsekvent at sætte spørgsmålstegn ved egne meninger. Hvis man filosoferer, må man have mod til at stå i det åbne, mod til hele tiden at revurdere sit udgangspunkt.«
Som et led i processen viser det sig ofte i løbet af samtalerne, hvor skrøbeligt og usammenhængende gæstens tankeunivers kan være.
»Filosofisk set er dette et meget frugtbart øjeblik,« siger Finn Thorbjørn Hansen.
»Gæsten er nu kommet til det punkt, hvor han må konstatere: Jamen du godeste, det hele kunne jo være anderledes!«
Filosoffen forlader imidlertid ikke gæsten i denne nihilisme, men begynder nu at deltage mere aktivt i samtalen. Ved at komme med forslag til, hvordan man også kan opfatte de ting, der er blevet talt om, giver han mulighed for, at dialogpersonen kan finde inspiration til at nyformulere sine grundlæggende tanker om og i livet. Det ender gerne med, at der opstår et undersøgende fællesskab mellem filosof og gæst.

Filosofisk skak
Hvis det lykkes at nå dette fællesskab, kan den filosofiske vejleder benytte sig af en ekstra finesse.
»I mange af Sokrates samtaler afslutter Sokrates med et grundlæggende spørgsmål, der sætter spørgsmålstegn ved det helt grundlæggende perspektiv hos dialogpartneren. Da han nu har trænet partneren i den filosofiske metode, åbner filosoffen dermed for den fortsatte indre dialog; partneren sættes så at sige til at spille filosofisk skak med sig selv. Samtidigt får Sokrates sagt, at et rationelt udgangspunkt altid er for lille til at forstå virkeligheden, og at det i sidste instans drejer sig om at leve idealet snarere end at tænke det,« fortæller Thorbjørn Hansen.
Og her titter det mest grundlæggende formål med filosofisk praksis frem. Med inspiration fra stoikerne i antik filosofi bestræber den praktiske filosof sig på at skabe overensstemmelse mellem tanke og liv. Og dermed bliver den filosoferendes egentlige mål at leve etisk.
Denne klare henvisning til den praktisk udlevede filosofi er ny i dansk filosofisk tradition.
»Op gennem det 20. århundrede har filosofferne primært fokuseret på at videnskabeliggøre filosofien. I dag udvikler den sig i retning af en mere praktisk, pragmatisk og hermeneutisk orienteret filosofi, der også kan opfattes som et ’selvdannelsesmiddel’,« slutter Finn Thorbjørn Hansen.

*Finn Thorbjørn Hansens ph.d er udkommet i bogform: ’Det filosofiske liv – dannelsesideal for eksistenspædagogikken’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu