Rekordår
Det var sikkert en klar og flot morgen dengang i 1951, hvor Guinness bryggeriets direktør, Sir Hugo Beaver, fik en strålende idé. Sir Hugo var på jagt en af ølmandens foretrukne fritidsbeskæftigelser da han kom i verbalt klammeri med en af sine skydekammerater: Hvilken jagtfugl er egentlig den hurtigste i Europa hjejlen eller rypen?
Og så var det, at han fik ideen til at lave en bog, der ville kunne svare på spørgsmål af den slags. Med andre ord en fortegnelse over alle tænkelige og utænkelige former for rekorder.
Den første Guinness Rekordbog, som nu hedder Guinness World Records og er blevet et varemærke, udkom i august 1955 og strøg til tops på bestsellerlisterne i julen det år. Siden er bogen kun blevet mere populær. Den udkommer i dag i mere end 100 lande, på 37 forskellige sprog og er blevet solgt i små 100 millioner eksemplarer.
Og om et par år kan den sågar fejre de første halvthundrede år i alverdens bevidsthed.
Freakshow
Da jeg var dreng, var det lidt af en begivenhed, når der udkom en ny udgave af Guinness Rekordbog. Det var altid en af de mest eftertragtede bøger på skolebiblioteket, og misundelsesværdig og sej var klassekammeraten, der efter juleferien stolt kunne fremdrage årets udgave af sin taske.
Bogen var, og er, nemlig ikke kun et rigt illustreret register over, hvem der er højest, kan løbe stærkest eller spise mest. Guinness World Records er et fænomen, et dybt fascinerende freakshow, hvor mærkelige mennesker fremviser deres ikke mindre mærkelige evner, et katalog over de menneskelige egenskaber, som får folk til at stræbe efter at blive den person i verden, som kan have flest sugerør i munden på én gang, eller som kan sy verdens mindste tøjbamse.
For det er ikke kun de mennesker, der fra naturens side er begavet med højde, drøjde eller sportslige talenter ud over det sædvanlige, som kan få plads i det aparte hall of fame. Alle kan i princippet ansøge om at udfordre en verdensrekord eller måske endda være trendsætter og skabe en helt ny rekord.
På bogens hjemmeside, www.guinnessworldrecords. com, kan man få at vide, hvordan man rent praktisk gør en rekordholder rangen stridig. Man kan også se videoklip fra forskellige rekordforsøg, følge de seneste opdateringer af de mange rekorder, og ikke mindst læse sig til, at en af de oftest overgåede rekorder er i disciplinen dj-maraton, som i 1999 var på 37 timer og nu er nået op på mere end 60 timer.
Desuden kan jeg, efter at have besøgt siden, afsløre, at Ashrita Furman er indehaver af flest rekorder i Guinness World Records. Bl.a. i at cykle baglæns, balancere glas på hagen og flest hop i sjippetov i løbet af et døgn en ganske begavet mand, skulle man synes.
Sælsomme evner
Men hvilke spændende rekorder kan man så forlyste sig med i årets udgave af Guinness World Records? Den travleste lufthavn er Hartsfield i Atlanta, Georgia i USA; den dyreste film (tager man højde for inflationen) er Cleopatra (1963), som kostede 306 mio. dollars i nutidspenge; flest sejre i 24 timers-løbet i Le Mans, nemlig seks, står belgieren Jacky Ickx for; og verdens største guldbarre blev fremstillet i 1999, vejer 200 kg, rummer 99,9 procent rent guld og har en værdi af 1,7 mio. kroner.
Bogens rekorder er delt ind i en lang række kategorier og underkategorier, som spænder over alt fra Menneskeliv og Samfund og politik til Bygningsværker og Sport.
Under Bedrifter finder man bl.a. afsnittet Sælsomme evner, som kan fortælle, at den engelske pubindehaver Gary Turner den 3. august 2001 kunne sætte 133 tøjklemmer fast i ansigtet og derved tilrane sig verdensrekorden.
Og den 6. maj i år satte 30 medlemmer af Seniorklubben i Københavns Bagerlaug sig op i rustjebanen i Tivoli og slog verdensrekorden for Højeste gennemsnitsalder i en rustsjebane (se under Forlystelsesparker). 77,26 år lyder den rekord nu.
*Guinness World Records. Lindhardt & Ringhof, overs. Kim Langer, 288 s., 199 kr.
