Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Når mænd ser rødt

Rikke Schubarts ’Med vold og magt - Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix’ er verdens første bog, der kommer hele vejen rundt om actionfilmen – den bliver svær at overgå
Kultur
31. oktober 2002

Filmbog
»Kapitlerne kan fint læses uafhængigt af hinanden,« lyder det i forordet til Rikke Schubarts Med vold og magt – Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix. Og ja, det kan de sagtens. Men bogen er nu svær at lægge fra sig, når man først er gået i gang. Analyserne af genrens pletskud og forbiere vil fans af populærfilmen givetvis have hørt før.
I forfatterindens store linjer er der såmænd også lagt op til i stribevis af lærde artikler og lige så mange fremragende bøger, der i parentes bemærket alle sammen citeres flittigt og nævnes til slut.
Det er imidlertid første gang i både dansk og international sammenhæng, at vi får en fuldstændig historisk og genremæssig gennemgang af actionfilmens udvikling. I 15 kronologiske kapitler kommer Schubart hele vejen rundt om den moderne actionhelt og hans univers fra hans fødsel i 1970 til den dvale, han trods en tung fod på speederen befinder sig i i dag.
Og det oven i købet uden at ryste synderligt på hånden et eneste sted.

Eastwoods ’Skraldemand’
Rikke Schubarts tese er, at actionfilmen, siden Dirty Harry ramte lærredet med sin Magnum.44 i 1971, har mytologiseret USA og dermed også en betydelig del af den vestlige verden. Genren har uden at skamme sig taget over efter westernen som scenen, hvor virkelighedens kriser, eventyr og drømme lader sig afspejle, og har således på godt og ondt været med til at forme vor fælles moralske fikspunkter.
De indledende øvelser til en decideret actionfilm blev taget med biljagterne i Bullitt (1968) og The French Connection (1971), men det var Eastwoods Skraldemand, som han benævnes af Schubart, der for alvor blev sat til at rydde op i lortet efter 60’ernes hedonistiske udskejelser og derigennem trådte i karakter som actionhelt.
I en tid, hvor myterne ramlede sammen om hovedet på amerikanerne, var Dirty Harry – og i hans selskab bl.a. også Charles Bronsons hævner fra Death Wish (1971) – mand for med få og effektive midler at hjælpe nationen på rette spor, blandt andet ved at tage de maskuline nybyggeridealer i brug igen, efter at bedøvede hippier og korrupte politikere hånligt havde forkastet dem årtiet forinden.
Fælles for Eastwood og Bronson er, at de undervejs i handlingen gennemlever en udvikling fra udstødelse over udvælgelse til ofring for slutteligt at genopstå og tage hævn. Ifølge Schubart er dette kendetegnende ved de fleste
actionhelte, der af samme grund bedst kan betegnes som vor tids frelserer.

Fra bøffer til acceleration
I Reagans 80’ere lod actionfilmen sig ikke blot nøje med at genspejle afmagten, som i 70’erne, men gav sig af med at påvise løsninger. Heltene blev frelsere i ordets bogstaveligste forstand, ikke mindst Stallone, der tog til
Vietnam i Rambo: First Blood Part 2 (1985) for at genrejse Stars and Stripes, der hvor det var faldet årtiet forinden.
Stallones Kristushelt får de år selskab af Schwarzeneggers Stålmand, der afspejler den vestlige verdens narcissistiske dyrkelse af kroppen og dens tro på – og behov for – et overmenneske, der kunne klare alt.
»En helt, hvis krop bliver et nyt ideal for samfundet, og som signalerer heroisme, aggressivitet og beslutsomhed. Den hårde krop har de maskuline kvaliteter, der er nødvendige for at genrejse USA efter de ydmygende halvfjerdsere,« som Schubart rammende formulerer det.
Schwarzeneggers Terminator 2 (1991) nævnes med rette som en skelsættende film inden for genren. Ikke blot slår dens cyborg bredt igennem som helt. Den lægger desuden grunden til trenden, der kendetegner actionfilmen i dag, nemlig accelerationen: Det klassiske actionplot med en udstødt helt forsvinder til fordel for et plot, hvis bærende element er, ja, speed, som i filmen af sammen navn, hvori den største trussel egentlig ikke er en ond fjende, men et hul i vejen!

Maskulin selvtillid
Genren voksede sig stor i en tid, hvor maskulinitet og de nationale kapitalistiske værdier stod for skud, men overlevede op gennem 90’erne til dels sig selv, fordi USA i den periode fik genoprettet sine myter og sin maskuline selvtillid, hævder Schubart.
Begge dele kan naturligvis diskuteres og bliver det også i bl.a. Susan Faludis bog Stiffed (1999), i starten af Tom Wolfes roman En stor mand (1998) og såmænd også i film som Fight Club (1998).
Men det sker ganske rigtigt ikke i dagens actionfilm, der næsten alle er præget af plots om at stoppe løbske objekter (eller naturen, som i Twister (1996)), og hvis helt har mistet sin frelserstatus, altså en actionfilms vigtigste præmisser, og i stedet hovedkulds begiver ud i cyberspace eller på diverse adventure-eventyr, der sjældent kan skjule, at han egentlig ikke har noget reelt mål andet end at fyre den af til publikums (blandede) fornøjelse. I den forbindelse kan det være på sin plads at spørge, hvem der for alvor fik fat i, hvad The Matrix (1999) gik ud på, eller hvem Tom Cruise kunne stole på i Mission: Impossible (1996) – og hvorfor?

Vigtig bog om vigtige
Ud over en grundig gennemgang af genrens udvikling tager Schubart sig tid til at gå omhyggeligt i dybden med alt, hvad der vedrører emnet.
De få skønhedsfejl – McQueen kørte trods stædige rygter ikke selv de mest hæsblæsende biljagter i Bullitt, Eastwood fik ikke en Oscar for sin hovedrolle i Unforgiven (1992), Walter og ikke Jack Hill har instrueret 48 HRS (1982), som der står i teksten (men ikke i noterne) – kan man snildt leve med, når den amerikanske mytologi rulles ud på kun tre sider, uden at der egentlig savnes noget; når Van Dammes homo-appeal understreges med ordene: »Det er nærmest umuligt at overfortolke de homoseksuelle referencer i Van Dammes film (...)«; når spørgsmålet: »hvorfor er Chuck Norris blevet filmstjerne?« besvares, eller når John Woos film analyseres med sigte på, hvorfor han ikke er slået igennem i Hollywood.
Med vold og magt er endt som et detaljeret og sprudlende veloplagt værk om de seneste 30 års uden tvivl mest sete og vigtigste filmgenre.
På hver eneste af bogens over 400 velskrevne sider skinner Rikke Schubarts viden om og kærlighed til film i alle dens afskygninger igennem i en sådan grad, at man knap kan vente med at se eller gense selv bagateller som Foxy Brown (1974) Good Guys Wear Black (1979) eller Above the Law (1988) – når man vel at mærke har fået læst næste kapitel med, og det næste...

*Rikke Schubart: Med Vold og magt – Actionfilmen fra Dirty Harry til The Matrix. 495 s., 349 kr. Rosinante. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her