Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

De unævnelige

John T. Lauridsens bog om nazismen under besættelsen er en præstation på et bevidst overset område af nyere dansk historie. Bogen er en bedrift og ikke til at komme uden om
Kultur
8. oktober 2002

Ny bog
De var af gode grunde foragtede og blev efter krigen stuvet af vejen, for hvad de var – og hvor mange de var – i den kollektive hukommelses fjerneste afkroge: De danske nazister. Alene betegnelsen fremkalder væmmelse hos de fleste, der husker tiden eller føler sig knyttet til dens historie. Kendsgerningerne var de uskønne, at usammenligneligt langt flere danskere var medlemmer eller nærede sympati for DNSAP, som partiets tyskefterlignende forkortelse lød, end de få afklarede, modige eller dumdristige, der i en meget lang førstning sluttede sig til modstandsbevægelsen. Aparte fra nazisterne skal man jo endelig ikke glemme de højrebevægelser, der lå tæt op ad Hitlers idealer eller næppe var at skelne fra Blut und Boden-forestillingerne om den sande nordiske races ret til riget, jorden og evigheden, amen.
LS, Dansk Samling samt mere eller mindre sekteriske udsprængninger eller forgreninger af det egentlige naziparti kom før fintællingen nogle gange ud på det samme. Tanker og ideer hos nazisterne blomstrede i de år. Det skal aldrig, aldrig glemmes, heller ikke i disse avissammenlægningstider, at Jyllands-Posten gladeligt opretholdt en grov og vulgær anti-semitisk redaktionel linje og udtrykte f.eks. dyb forståelse og sympati for Hitler-gangsternes handlinger under Krystalnatten i 1938.
Landets mest populære dramatiker, modeskribent og præst, Kaj Munk, hyldede såmænd officielt Mussolinis og Hitlers ensomme og uudgrundelige førerskikkelser, der end ikke veg tilbage fra den personlige udøvelse af terror i en højere sags tjeneste.
I efterkrigstiden gjaldt det om at glemme og i øvrigt skyde skylden på den samarbejdspolitik, som folkets flertal vel at mærke selv havde ønsket og krævet. Nazisternes Frits Clausen og statsminister Scavenius blev kollektivets syndebukke. Den sidste oven i købet mere foragtet end den første af moderne besættelsestidsromantikere med bl.a. neo-nationalisterne i Dansk Folkeparti i spidsen. Det er næsten ikke til at bære, når de tager fat og skvaldrer op om den gode jævne danskers stoute bravhed og nationalbevidsthed.

Nøgtern vurdering
Nu har historikeren, forskningschefen på Diamanten John T. Lauridsen, for første gang ristet en rune over de danske nazister og afleveret en sand moppedreng af en bog på markedet, hvori han forsøger at sætte bevægelsen ind i sin rette sammenhæng samt give den en nøgtern vurdering.
Ikke siden Henning Poulsens: Besættelsesmagten og de danske nazister har nationen set magen til præstation på et i den grad bevidst overset område af nyere dansk historie.
Lauridsen og hans bog er bogstaveligt talt ikke til at komme udenom, såfremt man vil vide mere om de fem forbandede år og disses forudsætninger. I fald besættelsestidshistorien hører til ens dannelsesområde, er det med andre ord om at komme til boghandleren. Værket leverer i 13 kapitler med et enormt noteapparat, litteraturliste, grundigt register, overordentligt grundigt DNSAP-leksikon og meget mere, end man kan forlange i den slags værker. En både oversigtsmæssig og kronologisk gennemgang af nazisternes interne og eksterne forhold.
Ikke mindst Frits Clausen bliver ydet historisk retfærdighed. Hvem han var, hvorfor og hvordan, og hvorledes han endte som en stakkel – en isoleret, forhånet, overvægtig og usund drukkenbolt – ydmyget af en hævngerrig befolkning, udstødt af en front af et flertal, der havde travlt med at komme videre.

Mistet overblik
Jo, det hele er med hos Lauridsen. Og dette er måske fejlen ved bogen. Stoffet nærmest drukner læseren. Denne læser mistede i hvert fald hurtigt, og trods ægte interesse for sagen, det store overblik og til sidst også noget af motivationen til at læse det hele lige grundigt.
Lauridsen skriver udmærket, det er der ikke noget i vejen med, men fortaber sig og har tydeligvis ikke udviklet den nødvendige evne til at redigere sig selv. Kunsten i at fremstille et så enormt materiale er – uden at lyde som fætter overklog – at lade sig distrahere sig fra sin egen overbevisning om alle detaljers betydning for helheden. Lettere skrevet end gjort, men uomgængeligt i al historiefremstilling. Forfatteren gjorde klogt i at lade materialet ligge nogle år til lagring – siden genskrive manuskriptet til en kortere og mere fokuseret fremstilling. Det skylder han sin egen ekspertise, og det skylder han i øvrigt og trods alt taknemmelige læsere.
Men en bedrift er det unægtelig.
Selvmodsigende alle ovenstående indvendinger og trods en noget stedmoderlig behandling af tiden efter 1945: anbefalet.

*John T. Lauridsen: Dansk Nazisme 1930-45 – og derefter. 677 s. ill., indb.: 449 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her