Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Anitas propre næve

Hvad tjener feminismen bedst: En kvinde, der snakker, eller en kvinde, der slår...
Kultur
7. november 2002

Boksning
Anita Christensen var i morgen-tv i går, og det jyske forlag, Forlaget mellemgaard, havde arrangeret en pressekonference på Scandic Hotel, Kongens Ege, i Randers med Anita Christensen som hovedperson.
Anledning: Forlaget udgiver i dag en portrætbog om hende.
Det var ikke første gang, Anita – også kendt som »Smukke Anita« – skulle svare på spørgsmål fra et podium. Det samme skete i 1994 i København, hvor hun blev sat på følgende udfordring:
»Hvis du nu bliver statsminister, er der så nogle ting, du vil gå ind at ændre?«
Journalist Mette Bacher, der har skrevet portræt- og interviewbogen, refererer den dengang 23-årige Anita Christensens svar:
»Jeg svarede, at jeg syntes, vi havde en god kultur her i Danmark, og at vi tog godt imod de fremmede, hvilket man kunne være ret stolt af, og det skulle vi bare huske at blive ved med.«
Et svar, der ikke lige er vand på Pia Kjærsgaards mølle, men snarere rundet af en kronjysk snusfornuft – man skal behandle mennesker ordentligt.

Miss Universe-titlen
Men det var dengang, og meget vand er løbet i møllen siden da, og f.eks. er Anita Christensen blevet Europamester i bantamvægt. Dengang, i 1994, var hun blevet nr. to i Miss Universe-konkurrencen, som det da også blev nævnt i Go’ Morgen Danmark, for selvfølgelig er der noget pirrende interessant ved, at en skønhedsdronning bliver champ.
Hvad morgen-tv derimod ikke oplyste – hvilket da også ville have svækket udsagnet – men som fremgår af bogen, er, at der ikke var tale om den rigtige Miss Universe-konkurrence, men om et lurvet foretagende i København, udelukkende med danske piger (af en eller anden grund skulle man også svare på spørgsmål foran publikum). De blev lovet gaver, bl.a. gratis tv-apparater, og Anita vandt en rejse til New York, men ingen af delene fik hun nogensinde. En titel som Miss Randers, som hun tidligere havde vundet, kunne ingen imidlertid tage fra hende. Titlen som Europamester er tilgengæld løbende på spil, men i lang tid har hun været skadet og dermed ude af spillet, men det er et spørgsmål om tid, og så vil hun gå efter verdensmesterskabet – og så er det børn bagefter.

Som mudderbrydning
Hvad mænd længe har vidst – at kvinder kan slå fra sig – er ikke noget, der bruges meget som hårdtslående argument i hverken den gammel-
eller nyfeministiske lejr. Men hvem husker ikke, at Daisy Day så langt tilbage som i 1888 blev udråbt som den første kvindelige boksechampion?
Vi gør f.eks. ikke, men det fremgår af boksehistoriens annaler, hvor også Anita Christensen indtager en stor plads, at boksning i USA har været dyrket af kvinder i over 100 år.
For et mandligt publikum har det nu mest været som et showmæssigt kuriosum på linje med mudderbrydning, men efterhånden som træningen er blevet hårdere og mere seriøs, er sporten blevet tilsvarende raffineret, og i dag forstår også den sagligt velfunderede del af det mandlige publikum at værdsætte et velanbragt stød fra en kvindes handske. Kvindelig håndbold og fodbold var altid af fundamentalistiske mande-mænd regnet for mindre interessant eller endog – for fodboldens vedkommende – naturstridigt for ikke at sige uskønt og ukvindeligt. Der skulle en Anja Andersen og nogle jernladies til for at gøre kvindernes håndbold direkte attraktiv for et stort publikum.
Tidligere boksede også danske Sengül Özokzu professionelt, men efter en tabt EM-titelkamp trak hun sig for at koncentrere sig om en uddannelse. Anita Christensen er dermed p.t. Danmarks eneste professionelle, kvindelige bokser, dog ikke mere proff, end at hun også har et borgerligt job: Hun er butikschef i Hennes & Mauritz.
På det seneste opleves et boom i kvindelig boksning ude i klubberne, hvor der er ca. 3.000 medlemmer, men også på andre måder kommer kvinder ind i boksning. Således er Berit Andreasen en kvindelig dommer, der har dømt alle de store, mandlige boksere, ligesom Bettina Palle har sat sig solidt i chefstolen for faderen, Mogens Palles såkaldte stald, som det hedder i boksning. Anita Christensen bokser for den anden danske promotor, Anders Vester.
Kvindelige boksere kom i verdenspressen, da sværvægtsmestrene Muhammad Alis og Joe Fraziers døtre kæmpede i en boksering i USA. De ville hævne deres fædre, som det hed i konceptet til mediebegivenheden.

Drengepige
Man kunne »lege en intellektuel leg« og stille spørgsmålet:
Feministernes kamp for ligestilling foregår for en stor del verbalt, men spiller egentlig ikke rollemodellernes eksempel en lige så stor eller måske større ... rolle? I Margaret Thatchers tid gik diskussionen nok så meget på, om den britiske premiereminister tænkte som en mand, hvorimod et tilsvarende spørgsmål ikke er rejst, når det gælder den danske nationalbankdirektør, Bodil Nyboe Andersen.
Selv har Anita Christensen aldrig skiltet med at være feminist, men har foretrukket at udkæmpe sin kvindekamp for ligestilling direkte i bokseringen. Formentlig vil det være hende direkte imod, omend indtil videre uundgåeligt (jvf. denne artikel), at kvindeboksning altid omtales som noget specielt. Af bogen, Knockout, fremgår, at der snarere end en feministisk vinkel er en psykologisk. Som barn var hun en udpræget drenge-pige, og tiden som model bryder hun sig egentlig slet ikke om at tænke på.

Stærk lakrids
Meget skal vi i bogen have at vide om Smukke Anita. Her er en passage, som også angiver stilen: »Jeg kan sagtens spise en pose chips ud i én køre, og jeg fortsætter nærmest uden pause, til posen er tom. Det falder mig overhovedet ikke svært at sidde en hel aften og nærmest skovle chipsene ind i munden, til der ikke er flere tilbage i posen. Lakridspiber og skumbananer ikke at forglemme. Jeg er vild med lakridspiber. Stærk lakrids er ikke lige mig. Men lakridspiber de er bløde og søde. Og is. Jeg elsker is. En Kæmpe Eskimo.«
Det fremgår således, at den nu 31-årige Anita Christensen ikke blot er en hård nyser, men også af bogen som helhed, at det ikke er flødeis det hele. Hun har bl.a. lidt angstneroser, og hun har været i terapi. Dermed falder bogen i tråd med en snes andre, der udkommer for tiden, og som viser store sprækker af svaghed bag kendte kvinders facader.

*Mette Bacher: Knockout – Et portræt af Anita Christensen. 170 s. Ill. 229 kr. Forlaget mellemgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her