Læsetid: 3 min.

Generation Txt.

Via SMS-beskeder skabes små virtuelle kollektiver, der vil udgøre den næste sociale revolution, hævder forfatteren Howard Rheingold i bogen ’Smart Mobs’
4. november 2002

Mandagsbogen
Engang fandtes der mødesteder. Vi mødtes ved springvandet på Rådhuspladsen, foran Pjerrot i Tivoli eller under uret på hovedbanegården.
Den unge generation – generation Txt. – er ikke tynget af så fysiske og jordnære steder. De er forbundne gennem diverse håndholdte apparater som mobiltelefoner, PalmPilots, PDA’s og hvad de mange digitale hjælpemidler ellers hedder. Ved hjælp af moderne informationsteknologi forbindes de unge i et virtuelt kollektiv, der eksempelvis gør det muligt at være flere stedet på samme tid. Man kan således udmærket være til fest ét sted, mens man livligt kommunikerer med ens venner, der tilfældigvis er gået til en anden fest.
Det er fremkomsten af små mobile apparater, der har ændret navnlig ungdommens begreber om tid og sted, fastslår Howard Rheingold i sin nye bog Smart Mobs: The Next Social Revolution. Vi er gået fra desk-top over lap-top til palm-top. Computere er blevet stadig mindre og kan medbringes overalt. Microchips bliver placeret i allehånde apparater, hvorved det mobile netværk stadig udbygges.
I modsætning til den ældre generation, behøver generation Txt. ikke at have sin dag fuld af faste aftaler, der nødvendigvis skal holdes. Den mobile kommunikation tillader dagens ungdom at gå hjemmefra med en langt mere fleksibel kalender i lommen. Aftaler kan løbende – ’on the fly’ – ændres eller udskydes.
Howard Rheingold kalder dette begreb for »softening of time«.
Under sit besøg i Tokyo fandt Rheingold masser af eksempler på denne opblødning af tiden. Til et møde, hvor 13 unge skulle komme på en karaoke bar på et bestemt tidspunkt, dukkede kun fire op til tiden. Men resten var lige i nærheden og ringede eller SMS’ede for at meddele deres snarlige ankomst.
Det samme fandt Rheingold blandt ungdommen i Norge.
»Muligheden for at træffe beslutninger på stedet, har gjort ungdommen mindre tilbøjelig til at opdele deres liv i rigide tidsskemaer,« siger en norsk sociolog.

Eksplosive sværme
Rheingold har også undersøgt mere eksplosive eksempler på ’mobile stammer’ og disses sociale, interaktive samvær.
Den philipinske præsident Joseph Estrada, der var beskyldt for korruption, blev til en vis grad drevet fra magten ved hjælp af store demonstrationer, der blev mobiliseret gennem elektroniske ’løbesedler’ sendt fra mobiltelefon til mobiltelefon.
»Der var ligesom at få udbragt pizza,« forklarer Alex Magno, der er professor i samfundsvidenskab ved University of the Philippines.
»På samme møde som man kan få udbragt en pizza, kan man få ’leveret’ en demonstration i løbet af 30 minutter via mobiltelefonen.«
Der findes andre eksempler på, hvordan ’smarte bander’ har opereret via mobil kommunikation.
Under demonstrationerne ved WTO’s møde i Seattle blev mange demonstrationer omdirigeret ved hjælp af bærbare computere og mobiltelefoner.
I England spredte der sig voldsomme demonstrationer mod stigende benzinpriser i september 2000 – organiseret gennem anvendelsen af SMS, e-mail og kortbølgeradio.
Cykeldemonstrationer i San Francisco organiseres med kort varsel muliggjort af mobil kommunikation.
»Intet et fastlagt. Fortroppen er i konstant elektronisk kommunikation med bagtroppen og hele ’sværmen’ kan i løbet af sekunder dirigeres nye veje. Derfor har politiet ingen anelser har om, hvad der vil ske«, siger en cykelaktivist.
Ideen om den hierarkiløse, kollektive organisationsform har ført til dannelsen af begrebet ’swarming’ – et begreb, der også anvendes indenfor det amerikanske forsvar.
John Arguilla skrev således for to år siden bogen Swarming and the Future of Conflict for det amerikanske forsvarsministerium.

Negativ anvendelse
»Militæret har meget at lære fra sådanne organisationsformer,« skriver Arguilla. »I fremtidens militæroperationer vil ledere måske blot udpege en række mål og tildele hvert enkelt mål et givent antal point – afhængig af hvor vigtige de er – og så sende en ’sværm’ af soldater af sted. De forskellige enheder kan herefter selv vælge sig deres mål og midler.«
Rheingold har bevidst kaldt sin bog for Smart Mobs (smarte bander), idet han erkender, at også kriminelle bander i høj grad anvender mobil kommunikation i deres aktioner. Eksempler på dette er den russiske mafia og narkobanderne i Columbia. Også terrorgrupper, som dem, der stod bag angrebet på the World Trade Center den 11. september sidste år, var i vid udstrækning organiseret på en ikke-hierarkisk, autonom måde – holdt sammen gennem kommunikation via Internettet.
Men vigtigst i bogen står beskrivelsen af, hvordan unge – på godt og ondt – eksisterer i virtuelle ’sværme’, der konstant og i real-time er forbundet i et digitalt fællesskab.
Man er – i bogstaveligste forstand – på bølgelængde som sin ’sværm’.

Smarte bander
*Howard Rheingold: Smart Mobs: The Next Social Revolution. Perseus Publishing. 215 s., 26.00 dollar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu