Ny bog
»Min generation (...) er muligvis den mest ansvarsløse, navlebeskuende egocentriske generation, der nogensinde er blevet sat på Moder Jord.« Sådan siger en ung, veluddannet cand. mag. i historie og filosofi, Morten Albæk, i et interview i Politiken. Man kunne have ønsket, at han havde været en af de syv unge, der udtaler sig om dannelse i Omdannelse sammen med de etablerede opinionsdannere Lars-Henrik Schmidt, Georg Metz og Birthe Rønn Hornbech samt det for mig nye bekendtskab Willie Flindt.
Ideen med at finde syv kvikke unge hoveder frem og i en fortællende form belyse dannelsens væsen og idé er et udmærket svar på tidens stigende interesse for emnet, men de kvikke hoveder kommer ikke så langt i analysen, som de gør i redegørelsen for deres personlige projekt her i tilværelsen.
Mange af dem har, med et tidstypisk udtryk, valgt at gøre livet til en dannelsesproces, hvis indhold de i vid udstrækning selv styrer. Det skal de ikke høre bebrejdelser for her, men nok for kun glimtvis at have forstået, at dannelse i en kulturel sammenhæng ikke bare er en fri, suveræn og individuel proces (ordet skamrides af generationen), men fordrer både kundskaber, holdninger og adfærd inden for rammer, der ikke kun afstikkes af den enkelte.
På sproglige stylter
Den klassiske dannelse kender de så at sige kun i karikeret form som noget, de skal distancere sig fra, så de selv kan komme til at definere deres dannelsesprojekt, ja IKEA-direktøren synes at være et begrebsmæssigt uland, når han på prominent plads citeres for følgende: »Når vi prøver at være nysgerrige og åbne over for tingene omkring os, kan man jo sige, at alting og ingenting virker dannende.« Samme person, Peter Høgsted, opfatter dannelsen som noget udefinerbart og »ekstremt individuelt«: »Når man vokser op og har en indre proces, der forsøger at identificere, hvem man er, og hvilke holdninger man har, så får man indkapslet sin livsvision«.
Resten af samtalen er en tilsvarende vandring på sproglige stylter over et meget luftigt terræn. Hvad skal man sige til en ytring som: »Mangfoldighedsstrategien har som udgangspunkt, at vi som mennesker dybest set er mere ens end forskellige, men samtidig også er lige forskellige«? Må jeg så bede om et IKEA-katalog!
Den 18-årige europæer Kirsten Hasberg har i kraft af uddannelse, skolegang og personlige valg en større horisont end de fleste jævnaldrende. Hun mener, at skolen herhjemme er præget af for megen frihed og for lidt konkurrence, »der kan motivere eleverne til at stræbe efter den øverste plads på skamlen både i skolen og den videre karriere«, og derfor har hun valgt den fra til fordel for en engelsksproget undervisning med et alment dannende fag, CAS (Creativity, Activity and Service). GAS? Nej, CAS. Hun har dog blik for også de positive sider af den hjemlige uddannelseskultur.
En klassisk misforståelse
Simon Løvind, der har en uddannelse i humanistisk datalogi, peger på nødvendigheden af et dannelsesbegreb, som omfatter moderne informationteknologi og potente søge- og kommunikationsværktøjer. Kommunikative evner er nemlig vigtigere end faktuel viden. »Det handler ikke om at have en bestemt viden. Det handler om at vide, hvordan man finder viden...« Her har vi den klassiske misforståelse, direkte overleveret fra 68er-klicheernes vagtparade. Man kan nemlig ikke få noget ud af søgeværktøjer, hvis man ikke har de grundlæggende kundskaber i orden. Der er ingen genveje til viden!
Den unge reklamedirektør Sune Bang er åben over for sin generations mulige behov for en vis dannelsesmæssig forankring: »Men det kan godt være, at vores generation er i en brydningsfase og derfor synes, at der er noget ekstremt fascinerende i ordet dannelse, og det kan give dannelsen en troværdighed, tyngde, historik og seriøsitet, som gør, at det ikke bare er et ord med en ny og forbedret smag, men at det reelt har fat i noget.« Og så fortæller han i øvrigt opfindsomt, hvordan man kunne lancere dannelsen i et samfund som det danske!
En vanskelig opgave
Det mærkelige er, at selv om dannelsens fremtrædelsesformer kan synes kulturspecifikke, er man aldrig i tvivl om, hvorvidt en person af afrikansk, australsk, kinesisk eller grønlandsk oprindelse er dannet, selv om ens kendskab til den pågældende kultur er begrænset. Mona Sheikh har særlige muligheder for at se dansk dannelse og kultur både indefra og udefra. »Uden en dansk opvækst ville jeg ikke kunne plædere for et andet dannelsesideal.«
Hun ser Danmark som et land med en århundredlang tradition for at være et ret homogent samfund, men fremtiden vil rokke ved de traditionelle danske værdier, som vil få med- og modspil fra stærkere islamiske værdier som familiesammenhold og samfundsmæssig ansvarlighed.
Teknisk set er bogen ikke en samtalebog, for spørgsmålene er skåret væk. Resultatet er en række monologiske ræsonnementer og statements, som tydeligvis ikke har fået særlig kraftigt modspil. De fleste af de 11 får lov at dreje samtalen hen på et felt, hvor de er på hjemmebane, for de unges vedkommende ofte sig selv.
Det er ikke nogen kritik, for det er faktisk en vanskelig opgave at give en saglig og dækkende fremstilling af et så bredt og tilsyneladende her løst defineret begreb, navnlig for en generation, som min generation ikke har givet tilstrækkelige forudsætninger.
Dem har Birthe Rønn Hornbech og Georg Metz haft flere år til at udvikle. Metz lægger vægt på historieforståelse, kritisk sans og modsigelse, og Rønn Hornbech lever fuldt ud op til dette i et afsnit, hvor hun ruller sig ud som en begavet, nuanceret, modig og sågar momentvis kritisk analytiker af den tidsånd, den nye regering er bærer af og bæres af. »Det moderne politiske klima hærges i ræset efter vælgernes gunst af åndløshed.« Man kunne tilføje, at hvis store dele af dansk erhvervsliv i højere grad var præget af ledere med dannelse, kunne mange konsulent- og marketingpenge spares; fabrikanterne af varm luft og nye klæder ville ikke have en chance.
*OMDANNELSE 11 former, red. Ida Vesterdal og Kirsten Dehlholm. 192 s., 148 kr. Informations Forlag i samarbejde med Hotel Pro Forma og VIA
*Jørn Lund er direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og professor i dansk sprog
