Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kære Theodor .... Kære Thomas ...

12 års brevveksling mellem Mann og Adorno viser både et venskab og dets faser og afslører en brændende intellektuel lidenskab hos dem begge
Kultur
15. november 2002

(2. sektion)

Breve
Under Anden Verdenskrig mødtes Thomas Mann og Theodor W. Adorno i Californien under deres emigranttilværelse og indledte et venskab og samarbejde omkring deres værker. Brevvekslingen slutter med Thomas Manns død i 1955. Den begynder med diskussionen af Thomas Manns roman Doktor Faustus og af Adornos aforisme-bog Minima Moralia samt de musikteoretiske skrifter, især Den ny musiks filosofi og bogen om Wagner. Men næsten vigtigere end denne intellekuelle udveksling er den store betydning, som familien har i brevene. Hvis man sammenligner med Adornos anden store brevveksling, den med Walter Benjamin fra 1928-40, springer kontrasten i øjnene. Dér stod to isolerede flygtninge i centrum, den ene i Paris, den anden Oxford, og stoisk prøvede de at bevare fatningen og tankens klarhed under optakten til krigen og skrive om deres værker, især Benjamins Passageværk.
Men brevvekslingen mellem Mann og Adorno er en brevveksling fra hus til hus, og der skrives om fødselsdage, om børnene, om de to mænds kommende møder, samtidig med at der hele tiden lægges vægt på en distance i forholdet mellem dem.
De ønsker ikke at vide alt om hinanden, men tværtimod at give hinanden noget af den frihed i korrespondancen, som de ikke har i virkeligheden. Og det er denne frihed, der er betingelsen for den meget store betydning, de fik for hinandens værker og liv.

Intellektuel lidenskab
Brevvekslingen skifter imidlertid karakter, efter krigen, da Adorno rejser tilbage til Tyskland, mens Mann aldrig gør det, men tager ophold i Schweiz. Adorno finder sig med det samme til rette i Frankfurt am Main, i sit professorrat, han begejstres for den »intellektuelle lidenskab« hos sine studerende, omkring Kant og Hegels filosofi, og er forbavsende optimistisk med hensyn til en fremtid for Europa og Tyskland. Netop det, at han bor klos op ad »den russiske grænse«, lægger han vægt på, han ser modsætningerne i øjnene og udholder dem.
Fra dette øjeblik skifter distancen mellem ham og Mann karakter og bliver en dyb modsætning. Thomas Mann og hans søn Klaus er pessimister, de er begge overbevist om, at Tyskland aldrig vil ændre sig til det bedre, og derfor fremstår Adorno i deres øjne som den store kulturoptimist, helt i modsætning til det billede, mange har af ham, som sorthedens og negativitetens filosof.
De to brevskrivere ses aldrig mere, og for Mann er det en af skæbnens »uvenlige tilskikkelser«, der vil det sådan, og det er Adorno, der hele tiden prøver at få deres baner til at mødes, så han kan komme til at »overfalde« Mann med et besøg. I ét brev kommer han oven i købet til at gå alt for tæt på Mann ved at kalde hans roman Den udvalgte et requiem for Klaus, dvs. Thomas Manns søn, der begik selvmord i Frankrig i 1949, og som fuldstændig delte faderens fundamentale pessimisme med hensyn til den politiske og historiske udvikling i Europa.

Hjemløsheden
Hjemløsheden er selve kernen i Manns og Adornos diskussioner. Netop det, at de er hjemløse overalt i verden, både i USA og i Tyskland, er betingelsen for deres forfatterskaber, og sådan læser de også hinandens værker, som refleksioner fra det beskadigede liv, undertitlen på Adornos Minima Moralia. Selvom Adornos musikalske skrifter betød afgørende meget for Mann, da han skrev Doktor Faustus, så er påvirkningen meget bredere og kommer også fra de filosofiske skrifter. Det er ikke mindst Minima Moralia’s aforismer om den intellektuelles hjemløshed som forudsætning for mistænsomhedens hermeneutik, der optager Mann, ikke kun da han skriver Doktor Faustus, men også Felix Krull – storsvindleren. I det berømte »montage-brev« fra 31. december 1945 taler Mann om montagen som selve forudsætning for hans romaner og kobler netop montagen sammen med hjemløsheden ved at tale om »det mytisk-fuglefri tema«.
Det er netop Felix Krull, der optager Adorno, på trods af alle høflige ord om Doktor Faustus. Adorno følte sig i Europa efter hjemkomsten som en Felix Krull, dvs. som en, der havde gjort hjemløsheden til sit positive udgangspunkt og derfor virkede suspekt i Forbundsrepublikkens Wirtschaftswunder. Adorno kalder Felix Krull for »det 19. århundredes myte«, og hentyder til sin egen bog om Wagner, som havde facineret Mann, på grund af ordet fantasmagori, der betyder et drømmebillede, der både skjuler og viser det kapitalistiske samfunds forfaldsbevægelse.

Mytens nødvendighed
Som Benjamin måtte Mann opbygge en stigende grad af list og udflugter og myter, for at sætte grænser for Adornos tendens til at forklare, hvordan tingene hang sammen, og netop omkring Felix Krull, som Mann havde vanskeligheder med at gøre færdig, svinger Adorno sig op som den store æstetikprofessor, der belærer Mann om faren ved den overdrevne brug af begrebet montage i romanen.
Til gengæld betød Adornos utrolige indlevelse i Manns værker og hans evne til at bruge indflydelsen fra ham, at de store efterkrigsværker fra 1960’erne bar Manns stempel, ikke mindst det store metafysikafsnit fra Negativ dialektik, hvor Adorno beskriver den moderne metafysiker, som en person, der ser verden udefra, med skepsis og hele tiden spørger, om dette her, som han ser, virkelig kan være det hele?
Som en brevveksling nærmer denne bog sig snarere en helt unik genre, der minder om Adornos Minima Moralia, som Mann kaldte en samling af kæmpe-aforismer eller mini-essays. Og i det drevne spil mellem autobiografi og fiktion er brevvekslingen tæt på begrebet autofiktion: begge litterater opbygger og forsvarer hver deres gigantiske myte, som beskytter dem, som gør dem til to gange Felix Krull, men som er forudsætningen for, at de overhovedet kan komme så tæt på hinanden og en eller anden form for sandhedsgehalt, som det er tilfældet i denne uundværlige bog.

*Adorno/Mann: Briefwechsel 1943-1955. 176 s., 24,90 euro, Udgivet af Christoph Gödde und Thomas Sprecher

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her