Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Når engle rejser

Thomas Hettches bog om Arbogast-sagen er spændende som en kriminalroman og fortæller samtidig en vigtig tidshistorie
Kultur
27. november 2002

Ny bog
Thomas Hettches roman Sagen Arbogast er en kriminalroman. Den handler om en autentisk begivenhed, der fandt sted i 1953 i Sydtyskland. Hans Arbogast mødte en ung kvinde fra Østzonen, de elskede sammen en varm og smuk eftersommernat, heftigt og to gange, den ene gang analt. Midt under det hele døde kvinden, der havde dårligt hjerte, og i den efterfølgende retssag blev Arbogast i den bornerte stemning under Adenauer – hvis motto var »Ingen eksperimenter« – entydigt fremstillet som lystmorder med perverse tilbøjeligheder over for kvinder og dyr.
Han fik livstid, men i sen-60’erne blev sagen genoptaget, og Arbogast blev frikendt, løsladt og fik en erstatning af den vesttyske stat.
På denne baggrund har Thomas Hettche skabt et romanunivers, der både holder sig utrolig sagligt til sagens forløb med citater fra obduktionsrapporter og domsbegrundelse og stiller spørgsmål til det tyske samfunds historie og tilstand i efterkrigstiden.
Men samtidig forvandler romanen sig til at være en tidsroman, der sætter fokus på den måde, den kollektive mentalitet ændrer sig på fra 1950’erne til 1960’erne. Romanen er holdt sammen af to store tableauer, billeder, der dukker op som ledemotiver gennem romanen og understreger historiens relativitet og menneskene både som subjekt og objekt for historien.

Nye gader
Først er der hovedpersonen, den dømte morder Hans Arbogast, der tror, at Tyskland lige efter krigen er et frit, åbent samfund, hvor der er plads til kærlighed og sanselighed. Han ejer en Borgward bil, hvis åbne døre et sted sammenlignes med englevinger.
Bilen er opmagasineret alle årene under fængselsopholdet, men får lov at køre en lille tur efter frigivelsen, hvor den vækker opsigt blandt alle de nye bilmodeller. Borgward-fabrikkerne lukkede allerede i begyndelsen af 1950’erne.
Dernæst er der Arbogasts forsvarer, der i 60’erne får genåbnet sagen, og som gennemskuer den moralske bornerthed hos den ret, der dømte Arbogast i 1950’erne.
I romanen knyttes der en forbindelse fra forsvarerens åbne livssyn til de nyopbyggede byer, som handlingen foregår i: »Måske ville man i Tyskland aldrig mere have det indtryk, at de gader, man gik gennem, egentlig altid havde været der.«
Til gengæld maner det til eftertanke, at dommerpanelet i den retssal, hvor Arbogast dømmes, også ved sagens genoptagelse i 1960’erne er lidt hævet over resten af bordene og stolene og dermed på godt og ondt markerer retssystemets og retfærdighedens usamtidighed og langsomme forandring.
Bogen fungerer på én gang som en elementært spændende kriminalroman og som en tidsroman, hvis nøgterne sprog og sætninger er med til at fremhæve romanens drømme og utopier som både meget skrøbelige og meget nødvendige midt i den historiske udvikling.

*Thomas Hettche. Sagen Arbogast. Oversat af Adam Poulsen. 388 s., 375 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her