Læsetid: 5 min.

Når det nyttige bliver smukt

En fremragende monografi om den æstetisk udsøgte og voldsomt alsidige danske grafiske designer Gunnar Biilmann Petersen har sat gang i refleksionerne hos vor anmelder
7. november 2002

Ny bog
Tænker De nogensinde over, hvad De ville tage med fra hjemmet i tilfælde af brand? Det er en leg, denne signatur indimellem leger, og den handler dybest set om at finde ind til det allervæsentligste i den samling skrot, man i det såkaldte forbrugersamfund rager til sig af den ene eller den anden grund.
Mærkeligt nok tænker jeg altid først på mit pas, som om det skulle gavne. Hvad vil jeg bruge det til, mens ilden i rasende leg fortærer alt andet? Vise det til brandmændene som bevis på, at jeg faktisk eksisterer og har et navn og en nationalitet? Og så tænker jeg på den store skuffe med fotos af gamle venner og kærester, afdøde familiemedlemmer osv., som vi en gang om året bliver enige om, vi snart skal have sat skik på. Det kunne være morsomt at skulle gå de tusindvis af snapshots igennem, mens flammerne rasede, for at finde lige det helt rigtige af ens salige moder eller dét af pigen, man engang kyssede bag skuret hjemme i Kokkedal anno nittenhundredegrønlangkål.
Grunden til, jeg kommer til at tænke på dette, er Steen Ejlers faktuelt fremragende, men først og fremmest gysende smukt designede monografi med den nøgternt faktuelle titel, Arkitekten og grafikeren Gunnar Biilmann Petersen 1897-1968, som jeg de sidste par dage har båret rundt på i huset, som var den en Guds gave til menneskeheden, hvad den langt hen ad vejen også er. Dén ville jeg helt sikkert forsøge at redde med ud, hvis en brand opstod i min ringe bolig – syv-ni-tretten – thi at sidde i sin yndlingsstol – eller på wc’et, for den sags skyld! – og bladre og lystlæse i den har skænket mig større fornøjelse end så mange af de skønlitterære værker, jeg på det seneste har bidt skeer med.
Den grafiske tilrettelæggelse er simpelthen uangribelig og placerer med et snuptag Biilmann på linje med andre af vores store design-koryfæer, såsom Thorvald Bindesbøll, Claus Achton Friis m.fl., der også har været med til at forskønne vores tilværelse med udsøgt formgivning af gement dagligdags ting som øletiketter og cigaretindpakninger.

Tigeren på batteriet
En engelsk digter sagde engang noget i retning af, at »Beauty is a thing forever« – eller også er det noget, jeg har læst på et Hallmark kort – hvilket siger lidt om en klassisk skønhedsopfattelse, der blev voldsomt udfordret i det 20. århundrede, ikke mindst p.g.a. den grasserende masseproduktion og det deraf opståede forbrugersamfund i århundredets sidste halvdel.
En gemen tur ned ad gågaden – dette klamme og grasserende fænomen – i enhver større eller mindre dansk provinsby er sgu hård ved øjnene, grundet en sjasket eller ligegyldig eller sensationalistisk tilgang til formgivningen af ikke kun de varer, der falbydes, men ofte også de cyklamenfarvede plasticpimmelimmer, lortet er pakket ind i. Behøver det virkelig være så grimt? spørger man uundgåeligt sig selv, om end svaret giver sig selv.
Og dog – vi støder selv i Bilka-, Føtex-, Netto- og Irma-helvedet på ting, der i det små kan glæde. En lille cola i glasflaske, ketchuppen i sin karakteristiske ditto, de der engelske biscuits i samme indpakning, som da man var dreng, den gode gamle vanillepige og så videre. Samt selvfølgelig det, der ikke kan ødelægges: Frugt & Grønt! Men kigger man i bogen om Biilmann og er gammel nok til at kunne huske 50’erne og 60’erne – alt blev grimmere fra og med starten af 70’erne, selvom undertegnede ikke rigtig ved hvorfor – står set med et klart, hvad man skylder ham af visuelle glæder fra sin opvækst.
Tag nu f.eks. hans vidunderlige formgivning af bomærket til Helles batterier – den stiliserede tiger oven på firmanavnet på en baggrund af en fortabelsesværdig dybblå – som helt oplagt pryder forsiden på denne sindssvagt attraktive bog. Jamen ingen batterier siden da har på samme måde formået at fremstå så på en gang indbydende og fantasiskærpende. Eller tag noget så banalt som en reklametryksag for Bikuben – aldrig før eller siden har et pengeinsitut virket så tillidsvækkende, varmt og i den grad til for kundens skyld (yeah, right!).

Plovmanden
Og går man den anden vej, så dyrk hans plakat til en udstilling om ’Tradition i japanske nutidsvarer’ på Kunstindustrimuseet det herrens år 1963. Her ser man en mester, der uden dillerdaller ved hjælp af en rektangel, en blodrød cirkel og udsøgt bogstavering ville kunne lokke mig ind fra gaden any old time. Eller den smukke, enkle skitse til et skilt beregnet til Nærum Bio. I sin hvinende enkelhed rører det mig dybt og fylder mig med længsel efter en tid, hvor det var muligt at markere sig visuelt i det offentlige rum uden med vold og magt at tvære folks næser rundt i larger-than-life fotografier af én af stripperkongens piger nede på alle fire og med et gennemført bøvet udtryk i ansigtet.
Og så hører hans pengesedler fra perioden 1952-1964 til de smukkeste, vi nogen sinde har haft mellem hænderne (ikke at det sker særlig tit, men alligevel). Hans 500-kroneseddel gav fair nok navn til plovmanden, men det er 10-kronesedlen med H.C. Andersen og storkereden på ’forsiden’, og hvad jeg som dreng var overbevist om var Dybbølmølle på ’bagsiden’, der vækker både længsel og behag. Og så siger man, at der ikke er æstetik i gysser! Det var der... engang for længe, længe siden, før de fri markedskræfter forvandlede vores byer til kulørte tivolier, hvis æstetiske standard sattes af lokale handelsstandsforeninger, der alle har gået i Thor Pedersens Skole for Driftige Mænd for Enhver Pris – og enhver der brokker sig, er et sindsforvirret, kulturradikalt snothoved, der i et anfald af ideologisk bestemt vanvid vil pådutte folket kvalitet, når de nu er så glade med TV-underdanmark og Se & Hør.
Vi bøjer hovedet i respekt for Ejlers informative, faktuelt uangribelige og behageligt sobre tekst, mens vores tanker går til denne Biilmann, for hvem enhver opgave fordrede, at han ydede sit ypperligste, hvad enten det gjaldt en gravsten, et ur, et bogværk, et avislogo, en cirkusplakat eller etiketten til en kirsebærvin. They just don’t make ’em like that anymore. Too bad.

*Steen Ejler: Arkitekten og grafikeren Gunnar Biilmann Petersen 1897-1968. 224 s., rigt illustreret, heraf mange i farver. 465 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu