Læsetid: 4 min.

Vi er allesammen under angreb

Kloden rundt angriber nye dyrearter, som fortrænger de oprindelige. Skaderne er mere omfattende end man umiddelbart skulle tro
16. december 2002

Bog
For nogle år siden steg en myg ombord på et fly i Tel
Aviv. Myggen fløj til New York – og spredte skræk og rædsel blandt byens beboere.
Det lille kræ var nu hverken med i Hamas eller al-Qaeda. Det var blot en ganske almindelig bymyg, som ved et tilfælde kom ud på sit livs flyvetur. Men desværre havde den almindelige myg en ualmindelig bagage med: I blodet bar den West Nile-virus (WNF), en frygtet sygdom, som dræber både fugle og mennesker. En biologisk invasion var begyndt.
Den bemærkelsesværdige forklaring på udbruddet af WNF i New York kan man læse i en ny bog af den amerikanske videnskabsjournalist Yvonne Baskin. I A plague of Rats and Rubbervines – the growing threat of species invasion dokumenterer Baskin, hvordan biologiske invasioner skaber problemer over hele kloden. Fra oksefrøer i Australien, fyrretræer i Sydafrika over elmesyge i Europa, zebramuslinger i Amerika til geder og svin på Galapagos. Listen er nærmest uendelig.
Der er ikke nogen entydig definition på begrebet biologisk invasion. Men det dækker over hændelser, hvor en ny art introduceres til et økosystem og finder fodfæste – og derefter fortrænger de oprindelige arter.
Som regel er mennesket den drivende kraft bag invasionen. Det kan være tilsigtet, som når 1500-tallets sømænd satte grise ud på øer som levende proviantlagre. Eller det kan være utilsigtet, som når en myg med West Nile-virus forvilder sig om bord på et fly.
Egentlig var der ikke noget overraskende ved det amerikanske udbrud af WNF. Siden vi mennesker en gang i en fjern fortid rejste os op på to ben, og begyndte at bære ting med os rundt i verden, har vi byttet godt og grundigt rundt på det oprindelige skaberværk.
I starten gik det stille, roligt og nærmest umærkeligt (nogle botanikere mener, at bøgen endnu ikke var nået frem til Danmark efter sidste istid, hvis ikke mennesket havde båret bog rundt som proviant). Men i takt med den øgede mobilitet er flere og flere dyr, planter og mikroorganismer blevet introduceret til nye levesteder, og samtidig er følgerne også blevet mere og mere dramatiske.
I nogle tilfælde – som med WNF – rammes mennesker direkte. Andre gange er det i første omgang naturen, det går ud over. Men der er næsten altid nogle afledte økonomiske følger af en biologisk invasion. For eksempel har planten vandhyacint tilstoppet alle havne i de store afrikanske søer og floder med katastrofale følger for handel og fiskeri. Økologen David Pimentel anslår, at alene USA lider et årligt økonomisk tab på op mod 26 milliarder dollars på grund af de invasive arter.

En lang, sej kamp
I mange lande har man da også erkendt, at der er behov for bekæmpe de biologiske invasioner.
Både ved at prøve at holde nye arter ude og ved at bekæmpe de invasive arter, der allerede har etableret sig. I New Zealand, der er et af de hårdest ramte områder i verden, har Landbrugs- og Skovministeriet ligefrem oprettet en række specialenheder, hvis eneste formål er at holde nye arter ude af landet.
Yvonne Baskin har fulgt deres arbejde, og det er ganske overvældende: Siden 1999 har man røngtenscannet hver eneste af de 63 mio. breve og pakker, der årligt sendes ind i landet. På samme måde gennemgås al fragt fra skibe og fly med røntgen og hunde.
Man kunne godt fristes til at mene, at det enorme arbejde de udfører i New Zealand, svarer lidt til ’at lukke stalddøren efter at hesten er sluppet ud,’ som Baskin udtrykker det. Men der er ingen vej udenom, mener hun.
Selv om landet allerede er hårdt ramt af invasive arter, står en lang række nye, tungt bevæbnede organismer klar ved landgangsbroerne. F.eks. frygter man, at frugtfluen Ceratitis capitata vil kunne volde store skader på kiwifrugtproduktionen, hvis den slipper gennem kontrolsystemerne.
Baskin gør sig dog ingen illusioner om, at vi nogensinde slipper af med de invasive arter.
Men hendes håb er, at vi kan blive bedre til at bekæmpe dem, bedre til at forudsige, hvornår det kan gå rigtig galt, og bedre til i første omgang at forhindre spredningen. De spørgsmål behandles godt og grundigt i bogen, næsten så grundigt, at bogens primære formål, at nå ’et bredere publikum’ nok bliver ladt noget i stikken.
Til gengæld undlader Baskin at behandle GMO-problematikken, selv om den, som hun selv påpeger, ligner problemerne med de invasive arter til forveksling. Ved at sætte en gensplejset organisme ud i naturen foretager man sig i princippet det samme, som når en helt ny art sættes ind i et område.
De faktorer, som ofte holder en art nede, f.eks. rovdyr og sygdomme, er pludselig fraværende (eller i GMO’ernes tilfælde: virkningsløse), og man risikerer, at arten, og dermed også de indsatte gener, breder sig uhæmmet.
I forhold til hvor mange invasive arter, man allerede kæmper med, mener Baskin, at de eventuelle farer fra GMO’erne er et forsvindende lille problem.

Bevar kartoflen
En anden vigtig pointe, Baskin fremfører i sin bog, er, at ikke alle introducerede arter er farlige. Man regner med, at cirka en procent af de arter, der introduceres til et økosystem bliver til invasive arter. De fleste dør igen, mens en mindre del etablerer levedygtige bestande. Og ud af de levedygtige bestande vil kun en mindre del være invasive.
»Det er ikke min hensigt, at fordømme alle fremmede eller importerede arter, kun de invasive, defineret som dem, der undslipper kontrol og forårsager økologisk eller økonomisk skade,« skriver hun.
Ingen ønsker, at kartofler, majs og tomater igen kun skal gro i Sydamerika, eller at rododendron og liljer skal fjernes fra de europæiske haver (eller, for den sags skyld, at de danske bøgeskove må vige for ege- og elleskov). Vi skal bare være bedre til at forudse, hvornår nye, umiddelbart nyttige organismer kan udgøre en trussel for den oprindelige natur – og vores pengepung.

*Yvonne Baskin: A plague of rats and rubbervines. Island Press, 377 sider, 25 dollar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu