Journalistik
Hvis man ved new journalism forstår oplevelsesjournalistik med litterære kvaliteter, blev der skrevet den slags, længe før Tom Wolfe blev krediteret for genren i 60erne. I Danmark blev den dyrket af både Herman Bang og Johs. V. Jensen. Sidstnævnte blev som ung mand af Social-Demokraten sendt til Paris for at skrive om verdensudstillingen år 1900.
Han svømmer hen over selve begivenheden og begejstres over den ny tids tekniske vidundere, der kan styres »ved Tryk paa en elektrisk Knap.« Antiklimaks: Han læser i en notits i en fransk avis, at en arbejder er død efter et styrt fra et stillads. Her tager forfatteren over og digter sig til, hvordan det kan være gået til, og hvad der er faret gennem den unge Julien Bartets hovede. Artiklen slutter:
»Men Jorden gaar ikke under med den ene. Tværtimod. Jo flere, der falder ned, des højere vokser Husene. Udstillingen bliver uafvendeligt bygget færdig. Dette er Nuets Grusomhed.«
Unikke reportager
En grum betragtning, der et århundrede senere fik det omvendte resultat: Jo højere huse, des flere falder ned. Skyskrabernes kollaps 11. september blev Poul Høis gennembrud til den journalistiske elite i Danmark. Han var i Washington som Berlingske Tidendes korrespondent, og hans reportager var unikke. De gav ham en Cavlingpris, så man med rette kan bruge vendingen: Den enes død, den andens brød. Og nu altså også en plads i bogserien Journalistikkens klassikere.
Men tilbage til Johannes V. Jensen. Det dannede og akademiske borgerskab var ham inderligt imod, skriver litteraten Lars Handesten i forordet til det lille, men interessant udvalg af Jensens journalistik. Derfor skrev han med forkærlighed om varieté og andre folkelige fænomener og om jiu-jitsu, tyrefægtning og seksdagesløb samt ikke mindst om den nye, useriøse, såkaldt gule presse i Amerika, som fascinerede ham dybt.
I New York gav det også anledning til en artikel, da Jensen kom forbi en arbejdsmand, en italiener, der lå død på fortovet ved en byggearbejdsplads. En politimand råbte, at manden var blevet dræbt altså ikke faldet ned. »Der er skruebrækkere deroppe,« tilføjede han forklarende.
I normaljournalistik ville man undersøge omstændighederne nærmere og konkret, men ej Johs. V. Igen digter han videre om indvandrernes hårde konkurrence om arbejdspladserne, osv. En nærmere undersøgelse ville simpelthen have ødelagt hans historie.
Magien hos Bush
Hans efterkommer, Poul Høi, ville have undersøgt omstændighederne. Han er researchens mand, og det skal gøres grundigt.
Ud fra dette skriver han så i sin mere frie, spændingsfyldte stil, men dog alligevel med mere hældning til journalistikken end Johs. V. Jensen, der gjorde sig selv, dvs. sit skriverjeg, til den absolutte hovedperson som da han besøgte Bjørnstjerne Bjørnson i Norge. Ikke mange ord fra Bjørnsons mund citeres, men stedet, stemningen, hele besøget.
Poul Høis femminutters møde med guvernør George W. Bush ved et hotel under primærvalgene i New Hampshire er heller ikke ueffent. Høi var på forhånd ikke imponeret, tværtom, men efter mødet mærkede han magien og forstod lidt mere af, hvorfor manden alligevel kunne blive præsident. Høi, som var der med kone og barn, henvendte sig til Bush, som sagde: »Jeg har set jer gå rundt om hotellet, og jeg vil gerne hilse på jer.« Billigt trick måske, men god artikel.
Som et kattedyr
God journalistik er også de små tings betydning. Johannes V. Jensen startede i 1906 sin egen avis, Pressen, hvori han selv skrev om det daglige vejr. Det kunne for en julidag lyde sådan:
»Dagen vaagnede blød og lun som et stort Kattedyr med Haarlaget fuldt af Elektricitet efter at have drømt i den varme Nat. Solen fra Morgenstunden, hvid, blændet Himmel. Ladegaardslemmerne fejer trætte paa Raadhuspladsen, hvor Skyggerne ligger lange. En tørstig Dag.«
Trods denne bemærkelsesværdige journalistiske fornyelse mærker man den senere nobelpristager? gik avisen ind efter en måned, men Jensens journalistik fortsatte i andre aviser, især Politiken.
Om Høis Cavlingpris var der nogen diskussion i journalistkredse, fordi den blevet givet til en skribent og ikke til afslørende sagsjournalistik, som den plejer. Hvad med at uddele to Cavlinger: en til god stil, en anden til borende journalistik?
*Journalisten Johs. V. Jensen. Udvalgt og indledt ved Lars Handesten. 128 s. 168 kr.
*Poul Høi: Der er dage... 203 s., 168 kr. Forlaget Ajour, Danmarks Journalisthøjskole
