Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Glemslens påstand

Beundringsværdigt detaljeret, men enerverende fremstilling af Sovjet og Gulag
Kultur
12. december 2002

Historie
Bent Jensen afslutter sit værk: Gulag og Glemsel – Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20. århundrede: »... massetilintetgørelsen af de urene blev støttet af danske og andre vestlige heppekor af intellektuelle«. Hermed henviser forfatteren til Lenin og Stalins forestilling om idealsamfundet, som tænktes opnået ved udrensning af klassefjenden eller »de urene«. Det direktive ideal var det kommunistiske fællesskab i kollektivt fodslag uden rester af de ’forhenværende’. Med »de intellektuelles heppekor«, unægtelig en sær metafor, binder forfatteren sløjfe på bogens åbenbare hensigt: totalopgør med datiden – og for den sags skyld nutidens – venstrefløj.
Værket præsenterer sig som en gigantisk ophobning af facts – i sig selv en betydelig bedrift; hatten af. Side efter side fremstår Bent Jensens mastodontiske bog dog mere end en klassisk fremstilling som et alvorligt og stærkt engageret, men også nu og da problematisk debatindlæg.

Kulørens farve
Uden diskussion leveres her den første specielle og mest omfattende redegørelse på dansk af det sovjetiske regime med undertrykkelsesapparat og hele pibetøjet.
Bent Jensen er en skarp iagttager af dette traume, som Sovjets oprivende historie også udgør. Ikke blot ser vi i tilbageblik Historien, men også enkeltpersoner og politiske miljøers accept af regimets menneskerettighedsnedtrampende handlinger. Vi gøres tillige opmærksomme på forskningens påfaldende passivitet og Vestens ringe interesse.
Hovedaktørerne, Lenin og Stalin – akkurat lige forfærdelige – og konsekvenserne af deres forbrydelser stod for en stor dels vedkommende i skyggen af århundredets andet rædsomme og/men på vore breddegrader mere påtrængende Hitler-diktatur. Her har Bent Jensen utvivlsomt en pointe, omend måske knap så grel som på forfatterens palet.
Bent Jensen er nordeuropæer i sin historiske dannelse, hvilket han ikke skal bebrejdes. Imidlertid er det berigende at frigøre sig fra Jensens jerngreb og vende blikket mod Amerika. Her oplever man en overvældende kvantitet og kvalitet i universitetsfolkets sovjetstudier. At placere Jensens litteraturliste ved siden af f.eks. den betydelige armensk-amerikanske Sovjetkender Chicago-professoren Ronald G. Suny i dennes generalfremstilling: The Soviet Experiment (Oxford University Press, 1998) er en tankevækkende komparativ øvelse.
Den amerikanske tradition, som vel at mærke inkluderer adskillige liberale eller venstreorienterede historikere, bl.a. Suny selv, dementerer mildt sagt påstanden om Vestens ligegyldighed eller hukommelsestab over for det ufatteligt brutale diktatur i øst. Det er ganske enkelt noget vrøvl. Men Bent Jensen ynder sine fjendebilleder og ser dem gerne, hvor han vender sit strenge blik. Således hiver professoren Encyklopædien af stald igen, langer den én over mulen og har ikke generøsitet, eller hvad man skal kalde det, til sobert at redegøre for svarene på hans vilde kritik. End ikke en sølle note. Tværtimod bruger han en sådan til at intimidere en unavngiven, men identificerbar Encyklopædi-medarbejder. Det er ikke fint.

Forståelse?
Bent Jensens vrede – forståelig, hvad angår substansen, men mindre velanbragt, hvad angår videre tolkning af det beskrevne, forekommer i denne sammenhæng i nærheden af det paranoide og er vel i det hele taget kendetegnende for skribentens temperament. Holder påstanden i det hele taget om den danske venstrefløjs blinde medløberi? Næppe ret langt for hin politiske kategori som sådan. Man engagerede sig netop efter Anden Verdenskrig i partier, der tog afstand fra Sovjet, kun en hård kerne af DKP’ere holdt fast i Stalins skæg og ufejlbarlighedsteorien.
Dertil kom i 30’erne den forståelige venstreintellektuelle sympati for kommunisterne som modvægt mod udbredt borgerlig velvilje over for Hitler og Mussolini. Guderne skal vide, at det ikke er morsomt at se, hvad flere begavede folk dengang sagde om hungersnød, skueprocesser og udrensninger. En mindre kreds af venstreintellektuelle sluttede som sagt op om det nye sovjetmenneske og altings forbedring i Stalins fangelejr af et samfund. Rejser dertil hjalp ikke på begejstringen. Og man kan fortsat undre sig eller som Bent Jensen blive vred. Dog er hverken undren eller vrede forklaring på et fænomen i fortiden, og den, forklaringen – indlevelsen eller blot forsøget herpå – skylder Jensen fortsat sin læser.
Hvordan han end vender og drejer tingene, var og blev som antydet nazismen for de årgange af folk, Jensen hårdest harper på, altafgørende i valget af politisk alliance. Det nytter ikke at afvise dette med hånsord og blikket fast i bakspejlet. Jensens brist i fremstillingen af omverdenens opfattelse af Sovjet er manglen på forstående analyse af den stemning, hvori debatten fandt sted i 30’erne. Hin side af virkeligheden interesserer ikke forfatteren, der heller ikke gør sig anstrengelser for at finde sammenhænge.

Elementær kvalme
Elementært og uden tvivl kvalmende for Bent Jensen at læse igen, når således hans markant og markante synspunktsforfægtende historieskrivning er til bedømmelse. Ikke desto mindre er dette bogens store svaghed. Ikke et øjeblik får læseren lov til ud fra de mere end rystende enkeltheder at dømme selv. Ens stakkels tryne tværes rundt i forargelsens og vredens pøl.
Bent Jensen kunne have sparet en tredjedel af tryksværten og stilfærdigt fremlagt de hårrejsende kendsgerninger. De taler deres sprog og beretter historien om dette enorme og kyniske samfundseksperiment, som tragisk fra starten var afsporet og åd sit eget afkom. Hvorvidt dette er naturlov, hvad angår kommunismens sande væsen, er muligt, men Bent Jensens diskussion heraf er i dens enøjethed ikke overbevisende.
I øvrigt åd systemet også de fleste ansvarlige. I Edv. Radzinskys glimrende Stalin-biografi, (Doubleday 1996) berettes, hvorledes man i de værste udrensningsår i 30’ernes Moskva skulle vare sig for at færdes i nomenklaturaens boligkvarterer. Folk hoppede i hobetal ud ad vinduerne for at komme det hemmelige politi i forkøbet. Det stemmer dårligt med Jensens håndfaste skelnen mellem ofre og bødler. Regimet var endnu værre, rettet ind efter én mands livsfarlige luner.

*Bent Jensen: Gulag og Glemsel. Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20 århundrede. 527 s. ill., 375kr. Gyldendal. Udkommer i morgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her