Læsetid: 4 min.

Længe leve kapitalismen

Karl Marx var ingen ven af kapitalismen, men han forstod - i modsætning til mange af sine senere læsere - at den er sejlivet
30. december 2002

Mandagsbogen
»Behovet for et konstant voksende marked for dens produkter jager kapitalismen kloden rundt. Den må indynde sig overalt, slå sig ned overalt, etablere forbindelser overalt.
Kapitalismen har gennem sin udnyttelse af det globale marked tilført produktion og forbrug i ethvert land en kosmopolitisk karakter. Til stor ærgrelse for enhver reaktionær har den trukket den nationale grund bort under fødderne på industrien. Alle etablerede nationale industrier er blevet ødelagt eller ødelægges dagligt. De fortrænges af nye industrier, hvis fremkomst bliver et spørgsmål om liv eller død for alle civiliserede nationer, industrier som ikke længere forarbejder indenlandske råstoffer, men sjældne ressourcer udvundet fra de fjerneste områder, industrier hvis produkter ikke blot forbruges hjemme, men overalt på kloden (...) I stedet for den gamle, lokale og nationale afsondrethed og selvtilstrækkelighed, oplever vi samkvem i alle retninger, universel afhængighed nationerne imellem.«
Denne temmelig præcise foruddiskontering af dagens globaliserede kapitalisme er godt 150 år gammel. Den er leveret af – har De gættet det? – Karl Marx i Det Kommunistiske Manifest. Eneste omskrivning er ordet ’kapitalisme’, som Marx aldrig brugte i sine bøger. Marx talte om ’bourgoisiet’, men meningen er den samme.
Pointen med citatet er at gøre opmærksom på, at Marx ganske klart forudså kapitalismens globale sejrsgang, sådan som vi har oplevet den i tiåret efter Murens fald, hvorimod han aldrig programsatte kapitalismens sammenbrud. Tværtimod.
»Sammenbruddet for det socialistiske eksperiment, der blev indstiftet i oktober 1917, ville ikke have bedrøvet, men glædet Karl Marx,« skriver den britisk-indiske Marx-kender og mangeårige professor i økonomi ved London School of Economics, Meghnad Desai, i bogen Marx’s Revenge.
Desai er en uhyre vidende og velskrivende økonom, der her leverer en fascinerende økonomisk historieskrivning fra tiden før Karl Marx og frem til i dag. Desai gennemgår, hvordan centrale økonomer og politiske tænkere har anskuet forholdet mellem økonomisk udvikling, velfærd og lighed gennem de seneste godt 200 års politisk-økonomiske omskiftelser – fra Adam Smith over Hegel, Rosa Luxemburg, Joseph Schumpeter og en stribe andre til John Maynard Keynes og Karl Polanyi. Med denne gennemgang får læseren også en skarpsindig analyse af den historiske udvikling fra den franske revolution gennem Europas industrialisering, oktober-revolutionen, de to verdenskrige, den kolde krig, 68-oprøret, oliekrisen, kommunismens fald og den foryngede kapitalismes globale sejrsmarch.
Meghnad Desais motivation er det spørgsmål, som mange økonomer og mange forhenværende eller nuværende socialister i dag stiller sig selv og hinanden: Har kapitalismen så sejret definitivt? Hører Marx’ analyser nu definitivt til på historiens mødding? Eller er der visioner og scenarier tilbage, som frembyder et alternativ til den globalt triumferende kapitalisme?

Misbrugt
Desais hovedformål er at vise, at Marx tilbagevenden er blevet misforstået, fejllæst eller groft misbrugt af mange af sine proselytter. »Alt hvad jeg ved er, at jeg ikke er marxist,« sagde Marx selv, da hans tilhængere sent i 1800-tallet begyndte at danne partier i hans navn og ophøje hans analyser til noget nær religiøse dogmer.
Marx ville efter Desais opfattelse aldrig have stillet sig bag et etparti-regime som det, Lenin introducerede med revolutionen i 1917, og han ville aldrig have troet på forestillingen om, at staten kunne tvinge socialismen igennem. Han må have roteret i sin grav ved iagttagelsen af, hvordan hans dialektiske analyser blev gjort til en doktrinær, gradvist totalitær statsreligion af den bolsjevikiske revolutions fædre og forvaltere.
Karl Marx var godt nok af den opfattelse, at der kan findes en politisk-økonomisk samfundsform hinsides kapitalismen, men det var ikke ham, der varslede verdensrevolutionens snarlige komme eller kapitalismens nært forestående sammenbrud. De forudsigelser kom fra folk, som ikke ville læse, hvad han faktisk skrev.
»Kapitalismens fortsatte dynamik i begyndelsen af det 21. århundrede er Marx’ hævn over marxisterne – over alle dem, der i hans navn løj, snød og myrdede samt tilbød falske håb,« skriver Desai.
Desai viser, at Marx stadig står stærkt som beskriver af den modsætningsfyldte kapitalisme. Den kapitalisme som i sin cykliske natur indebærer dramatiske op- og nedture og smertefulde konflikter, og som ødelægger arbejdspladser og øger sociale skel som led i den proces for samlet velstandsforøgelse, som den indtil videre har vist sig bedst til at sikre.
»Kapitalismen er ikke noget venligt eller godhjertet system. Den er den hidtil mest effektive produktionsform med henblik på velstandsforøgelse. Den har ikke noget overordnet mål, idet den virker gennem de profitsøgende anstrengelser hos millioner af kapitalister. Den skaber økonomisk vækst, velstand og beskæftigelse som bivirkninger. Den skaber også megen nød og ødelæggelse i sin stræben efter uafladelig forandring. Men i de seneste 200 år har den præsteret den største velfærdsgevinst gennem alle forudgående årtusinder,« fastslår Desai.
Når det gælder kapitalismens overlevelsesmuligheder og mulighederne for en økonomisk orden hinsides kapitalismen er det helt centrale – og gennem det 20. århundrede jævnligt fortrængte – budskab hos Marx, at »ingen social orden forsvinder nogensinde, før alle de produktivkræfter, som den rummer plads til, er udviklede.«
Kapitalismens grænser nås først, når den ikke længere er i stand til at producere fremskridt, siger Desai og påpeger, at globalisering og informationsteknologi har tilført kapitalismen nye muligheder – hvorimod de globale miljøproblemer repræsenterer »markedsfejl i en dramatisk størrelsesorden«.
Meghnad Desai er tro mod Marx i den forstand, at han hverken profeterer, hvad der kommer efter kapitalismen, eller hvornår. Bogen slutter uden illusionsmageri:
»Marx har fået sin hævn. Men får han nogensinde sin belønning? Vil der komme Socialisme hinsides Kapitalisme?«

Revolutionært tålmod
*Meghnad Desai: Marx’s Revenge – The Resurgence of Capitalism and the Death of Statist Socialism. 372 s., 19 pund. Verso

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu