Læsetid: 3 min.

For løst uden episke hæfteklammer

Christina Englunds ’Løse ender’ råber på, at nogen skal komme og hæfte dem sammen
19. december 2002

Roman
Det er aldrig godt, når en bog er smaskhamrende kedelig at læse og først bliver interessant, når man intellektualiserer over den. Men sådan stiller problemet sig desværre ved Christina Englunds tredje voksenudgivelse. Den er så gennemsympatisk og sober, at man har ondt ved at sige noget negativt om den. Samtidig er den så søvndyssende detaljeret og så stillestående monoton, at man har svært ved at kæmpe sig igennem til side 218.
Kompositionen må ellers kaldes raffineret og hele ideen original. Gennem tre år (1988-90) følges med ekstrem realisme, og med dokumentariske sideblikke til flyulykken over Lockerbie, Murens fald og H.M.Dronningens nytårstaler, tre medlemmer af en dansk familie.
I centrum står Martha, som med en veninde driver butik for strikkegarn, og hvis største kærlighed, tandlægen Albert, for snart mange år siden stak af til Australien, efterladende hende i et konkursbo med sin datter fra et tidligere ægteskab og deres fælles Mikkel Emil, der nu spiller guitar og stadig bor hjemme hos Martha.
I kanten af det løse generationsfællesskab ses moderen Gudrun, der bor på plejehjem og hen ad vejen bliver mere konfus.

Et andet sted hen
Hun kan huske, at der var noget, der hed napoleonskager, og at de smagte godt; men hun orker ikke at skaffe sig én. Telefonen ringer; men hun har glemt, hvorfor eller hvordan man tager den. I bogens slutafsnit får Gudrun besøg af en mand.
Læseren aner, at det er Døden, der omsider udfrier hende, sådan som hun har længtes efter.
Heri ligner hun både datter og barnebarn. Ja, samtlige romanens personer ønsker sig et andet sted hen, er blot ikke i stand til at mobilisere fornøden styrke og ender derfor med at lade dagene glide af sted, fulde af uforløst higen og uindfriede drømme. Den symbolske titel Løse ender går ikke kun på strikkebutikken, den hentyder også til værkets tilværelsestolkning: Hvor tilfældigt vi mennesker rejser igennem hinandens liv, slår os ned for en tid, men altid er på vej videre, på vej væk. For Mikkel Emil indebærer dette, at da han rejser ud for at besøge sin fader, møder han en fremmed, som sådan set kunne have været en falsk stand-in for Albert.
For Martha betyder det, at hun har svært ved at knytte sig varigt til andre. På nutidsplanet elsker hun først med en lidt kedelig nabo, så med en gammel skolekammerat uden dog vist at lægge ret meget i det. I hvert fald bliver hun ved og ved med at skrive på et afskedsbrev, får det blot aldrig sendt.
»Livet flød af sted under hende som en usynlig å. Hun kunne standse, gå i stå, gribe for sig og måske få tag i noget, men strømmen drev altid videre i sin oprindelige retning, på vej udad, på vej væk.«
Denne passage langt hen i romanen fortætter dens billeder af livet. Men sprogligt forekommer den bestemt ikke typisk. Nej, skal man have en ægte Englund, lyder den sådan her:
»Efter at have sat skåle frem med franske kartofler og dild-dip kyssede hun Mikkel farvel og tog over til Birgit.« Eller forfatteren giver detaljeglæden friløb: »I det samme blad var Martha også faldet pladask for en hindbærsorbet-farvet taske med stribet fór til 667 kr.«

Over 100 afsnit
Så hverdagsvendt en prosa kræver en Helle Helles underfundige ironi eller en Kjell Askildsens antydende tavshed for at fungere æstetisk. Christina Englunds skrift hæver sig aldrig op over det intetsigende livsfragment, og kun hvis man medgiver, at der til en hovedperson, der ser sig som en discount-udgave af sig selv, fordres en roman, hvor fortællekunsten er klippet væk, kun da går regnestykket så nogenlunde op.
Vist er det da interessant, at et handlingsforløb lader sig skue fra tre personers synspunkt og lader sig stykke op i mere end hundrede småbitte bidder; men løse ender skal, før eller siden, hæftes, og sker det ikke episk, hjælper det intet, om det gøres på det teoretiske plan, f.eks. som her i form af et smart dogme om tilværelsens ’fragmentariske’ karakter og altings principielle uafklarethed.

*Christina Englund. Løse ender. 218 s., 225 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu