Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Sort sabbat på Bloksbjerg

Danske kong Christian IV var en blodtørstig massemorder. Martin Luther fundamentalistisk heksejæger. Inkvisitionen moderne retsforkæmpere. Tag med Guillou på heksejagt
Kultur
16. december 2002

Ny bog
Her i dette efterår var Gertrud og Mats sammen ude for at passe landsbyens geder. På et tidspunkt i løbet af dagen blev de to uvenner over et stykke brød. De kom op at slås, og den to år ældre Gertrud vandt.
Vi er i det Herrens år 1667 langt ude på den svenske sæter.
Tilsyneladende er det ikke nogen dramatisk hændelse, da de to børn Mats og Gertrud kommer op at skændes. Og alligevel.
Mats bliver sur på sin søster. Sladrer til præsten, om at hun kan gå på vandet. Gertrud, en pige med stor fantasi, indrømmer til sidst, at hun står i forbund med djævelen og ofte farer til Bloksbjerg som heks.
Og så er satan løs på sæteren.
Og Guillous historiske reportage er i gang.

Ild på bålet
300 svenske kvinder bliver halshugget og brændt på
bålet i det efterfølgende
massehysteri, der griber Sverige.
Børn bliver afhørt af landsbypræsterne, og afslører flere børn, som også farer til Bloksbjerg ridende på en ged med rumpen forrest.
Børnene angiver voksne kvinder, der tortureres indtil de bekender deres synder – og helst angiver flere andre hekse.
Blodtørstige bønder forlanger ustandseligt nye hekse på bålet. Fanatiske præster uden sund fornuft og ordentlig uddannelse søger sognene igennem for flere kvinder til bålet. Og driftige jurister skaber karriere på de skandaløse sager mod heksene.
Kort sagt: Samfundet deponerer sin sunde logik i Hækkenfeldt og gennemfører med 110 kilometer i timen et syndigt massemord på uskyldige kvinder.

Lugten af heks
Så langt så godt. Eller rettere – det kunne være bedre.
Jan Guillou er en fænomenal fortæller, men hans skildringer af heksejagten bliver – undskyld udtrykket – for blodfattig.
Vi kan ikke høre heksenes skrig, når de bliver brændt på bålet. Ikke lugte præsternes dårlige ånde, når de læner sig ind over børnene og hvisker »Bekend, og du skal føle Guds nåde«. Stanken af middelalder når ikke ind i stuen.
Og det er synd, for emnet indbyder til det. Ikke skrig og jammer på en B-filmsagtig måde, men indlevelse. Det savner bogen.
Guillou skriver selv, at hans første tanke var at skrive bogen som roman, men:»Fantasi og opdigt har altså ingen vigtig funktion i denne sammenhæng,« nærmest undskylder han med henvisning til, at kildematerialet om 1600-tallets heksejagt er udførligt.
Desværre må jeg som ydmyg læser være uenig. En historisk skildring er gjort bedre af andre. Du skulle have skrevet en roman, Guillou.

*Jan Guillou: Heksenes Forsvarere. 327 s. indb. 295 kr. Forlaget Modtryk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her