Læsetid: 2 min.

Grundtvigs testamente

Svend Bjerg fremstiller Grundtvigs teologi ud fra ’Den christelige Børnelærdom’
2. januar 2003

Teologi
Da Grundtvig var mellem 72 og 78 år, udgav han en serie artikler i tidsskriftet Kirkelig Samler. Det var i årene 1855-61. I artiklerne, samlet under titlen Den christelige Børnelærdom, fremstiller Grundtvig sin teologi, for så vidt man kan bruge det udtryk om et værk, der ikke forsøger at være en decideret dogmatik i gængs forstand, det vil sige en systematisk videnskabelig fremstilling af den kristne tro. Grundtvig tænkte ikke på den måde som dogmatiker (selv om han benyttede ordet ’dogmatik’ om sit værk) og gav sig heller ikke af med systematiske fremstillinger af den kristne tro, men det betyder ikke, at hans teologiske opfattelse ikke skulle kunne beskrives i en samlet teologisk oversigt.
En sådan har man indtil nu manglet. Den har i alt fald ikke foreligget i den systematiske form, Svend Bjerg giver det i sin bog om Grundtvigs teologi ud fra læsningen af Den christelige Børnelærdom. Bjerg nævner i sit forord Poul Borum, som engang i 80’erne undrede sig over, at en grundlæggende bog om Grundtvigs kristendoms-syn og kirke-syn ikke eksisterede. Og trods en enorm litteratur om Grundtvig har der endnu ikke været skrevet en større systematisk-teologisk refleksion over hans kristendomssyn.
Netop vanskeligheden ved at skrive en systematisk oversigt over teologien hos Grundtvig, som jo forstod sig som præst, poet og historiker i ét, og som havde prædikenen som sit teologiske værksted, som en anden Grundtvig-kender Christian Thodberg har formuleret det, gør den opgave, Bjerg tager fat på, ganske vanskelig. Men skal man beskæftige sig med Grundtvig ud fra den vinkel, Bjerg lægger, er der næppe noget mere oplagt sted at gøre det end netop Den christelige Børnelærdom. Dette er om noget Grundtvigs dogmatiske testamente, og Bjerg har ret i, at det er her, man finder Grundtvigs hele teologi.

Grundig fremstilling
Det vil næppe være alle Grundtvig-elskere, som vil holde af Svend Bjergs fremstilling. Han lægger en række moderne teologiske synsvinkler og en moderne forståelseshorisont ned over Grundtvigs værk, og det skal nok skabe
uenighed blandt teologer.
Ikke mindst Bjergs egne kategorier, som de f.eks. kommer til udtryk i et afsnit om ’retorisk erfaringsteologi’, vil for nogen være udtryk for, at Grundtvig lægges i en moderne teologisk spændetrøje med særlig henblik på Svend Bjergs egen forståelse af teologien. Men selv om der er tale om en til tider ganske personligt præget fremstilling af Grundtvigs teologiske univers, fastholdes en balance mellem Grundtvigs særlige teologiske forståelse og sprogbrug, og de betingelser en moderne systematisk fremstilling skrives på.
Bjerg refererer flittigt til en lang række nyere og ældre teologer, og opnår dermed at sætte Grundtvigs tanker i et spændende relief, lige som han fastholder blikket for det særlige i Grundtvigs forståelse af det dogmatiske, som nærmest er en poetisk teologi. Det er en grundigt gennemarbejdet bog, som ikke mindst bygger på flere undervisningsforløb over Den christelige Børnelærdom. Den er ikke den til dato nemmeste bog om Grundtvig, det er heller ikke den eneste mulige systematiske tilgang til Grundtvig, men det er en solid og spændende fremstilling af Grundtvigs teologi ud fra et af Grundtvigs vigtigste skrifter.

*Svend Bjerg: Gud først og sidst. Grundtvigs teologi – en læsning af Den Christelige Børnelærdom. 202 s., 249 kr. Forlaget Anis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu