Læsetid: 4 min.

Gud i detaljen

Med ’Mønstergenkendelse’ har William Gibson begået et elementært spændende portræt af en forvirret og overfladisk tid besat af ’brands’
23. januar 2003

Ny bog
Personerne i William Gibsons bøger befinder sig ofte i en tilstand af jetlag. Ikke kun af den fysiske slags, hvor man har svært ved at sove, og kroppen opfører sig underligt. Men også en slags sjæleforskydning, hvor de så at sige ikke er til stede i deres eget liv. En art mentale nomader, som har gjort det til deres levevej at være på farten og udforske cyberspace eller samfundsmæssige, teknologiske og kulturelle strømninger i forsøget på at finde sammenhænge og få det hele, ikke mindst livet, til at give mening.
Ingen er dog mere ramt af denne limbo end unge Cayce Pollard, coolhunter og hovedpersonen i Gibsons seneste roman, Mønstergenkendelse. Cayce, der bor i New York, ernærer sig som ekspert i modetrends – selv om denne arkaiske betegnelse næppe er dækkende for den særlige evne, hun har, og som gør hende særdeles værdifuld for reklame- og markedsføringsbureauer.
Hun har fornemmelse for, i hvilken retning moden hele tiden udvikler sig – hun kan gå gennem menneskemængden i Soho, London og fysisk føle, hvad den næste trend vil blive. Selv kalder hun det allergi, som giver sig udslag i psykisk udslæt, når hun kommer for tæt på overeksponerede mærkevarer som Prada og især Tommy Hilfiger.
Cayce går kun i mærketøj eller asiatiske kopier af klassisk mærketøj, hvor mærkerne er fjernet, og ure, hvor logoerne er filet væk – en minimalistisk stil, som er frataget enhver form for personlighed, og som derved alligevel har udviklet sig til et meget personligt udtryk.

En indre rejse
Intrigen i Mønstergenkendelse, den første af Gibsons bøger, der foregår i nutiden, er enkel, men temmelig spændende. Kort tid efter at hendes far, en tidligere sikkerhedsekspert, forsvandt fra sit hotel i New York den 11. september 2001, begyndte Cayce at dyrke fragmenter af en film i diskussionsgruppen Fetish:Footage:Forum.
Den mystiske og endnu ikke identificerede filmskaber, der en gang imellem uploader klip – indtil videre 135 – af noget, der synes at være et større værk, virker som en magnet på mange mennesker verden rundt. I diskussionsgrupper som F:F:F dissekerer man med næsten religiøs intensitet klippene, forsøger at sætte dem sammen og regne ud, om de er en del af en allerede færdigklippet film eller fragmenter af en igangværende proces. Om det er en stor auteur eller en Garage-Kubrick, som står bag.
I London for at vurdere et logo for et stort sportsskofirma bliver Cayce hyret af selskabet Blue Ant til at finde frem til filmskaberen. Blue Ants direktør, Hubertus Bigend, er af den overbevisning, at filmklippene er den mest geniale form for markedsføring, han endnu har set – men for hvilket produkt?
Efterforskningen, som Cayce på én gang modvilligt og fascineret påtager sig, fører hende fra London til Tokyo, tilbage igen og så til Moskva – godt hjulpet af F:F:F-vennen Parkaboy, Blue Ants company credit card og den besatte Otaku, en tidligere spion og den uigennemskuelige amerikanske kineser Boone Chu.
Men efterforskningen er også en indre rejse, som har med Cayces mentale jetlag og hendes forsøg på at bearbejde tabet af faren at gøre – for hvad skete der egentlig med ham, døde han sammen med tusinder af andre i World Trade Center, eller lever han stadig?

Lyslevende
William Gibson er en fintfølende kulturel og teknologisk seismograf, der i sine
science fiction-bøger – f.eks. Neuromancer, Virtual Light og Idoru – har skildret en ikke alt for fjern fremtid for at give et portræt af den tid, som vi lever i lige nu.
I Mønstergenkendelse har han taget springet til nutiden, men fornemmelsen af at bevæge sig i overhalingsbanen, når man er sammen med Gibson, er stadig til stede. Han har et solidt greb om (frem)tidens strømninger, bevæger sig hjemmevant i både USA, Europa og Asien og skriver på en måde, så man nok kan genkende den verden, hans personer lever i, men alligevel føler sig placeret i – som amerikanske Cayce i London – en spejlverden, hvor alting trods alt er anderledes.
Gibson er aldeles fremragende til, som man siger, at vise os tingene i stedet for bare at fortælle om dem. Med sine ord fremmaner han billeder for læserens undrende øjne, og både London og Tokyo står lyslevende i ens bevidsthed.

Eksistentielt
Mønstergenkendelse er en fundamentalt spændende bog, der bruger mysteriet som dramatisk motor. Men det er også en bog, som handler om en tid og en globaliseret verden besat af stil, overflade og mærker, brands, af enhver slags.
Vi har så travlt med at markere os som individualister i kraft af det seneste smarte og nye, at vi ender som bevidstløse flokdyr uden egentlig fællesskabfølelse. Mønstergenkendelse, titlen siger det hele – vi er opdraget til at genkende mønstre, symboler, ikke til at forholde os kritisk til dem.
Ikke så underligt at Cayce, og mange med hende, er så besat af den navnløse filmskabers suggestive billedunivers, som på den ene side skaber et behov for sammenhæng og samtidig fascinerer på grund af sit endnu ikke kortlagte eller brandede kaos.
Filmklippene er hvide pletter på et kulturelt, markedsbestemt verdenskort, hvor alt er udforsket i hoved og røv, og det er ikke tilfældigt, at ’filmskaberen’ efterhånden bliver til det næsten religiøse ’skaberen’ – Gud i detaljen.
Ultimativt handler bogen om forsøget på at finde mening i en tilværelse, der synes meningsløs – eller måske snarere, at erkende, at tilværelsen er meningsløs, at mærkerne ikke giver den større mening, og så begynde at leve i kraft af sig selv. At sætte farten ned, få styr på sin jetlag og lade sjælen indhente hylsteret.

*William Gibson: Mønstergenkendelse. Overs. Arne Herløv Petersen. 352 s., 350 kr. People’s Press. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu