Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Info-rebellerne

Internettets udvikling er blevet skubbet frem af en række visionærere tænkere og forskere. En ny bog, ’Technomanifestos’ skildrer de 20 mest fremtrædende videnskabsfolk bag informationsrevolutionen
Kultur
20. januar 2003

Mandagsbogen
San Francisco – Et af de mere underholdende kapitler i TECHNOMANIFESTOS er kapitlet »Mediation for the Hell of it«. Her sammenstiller forfatteren Adam Brate to yderst særegne figurer – nemlig medieteoretikeren Marshall McLuhan og hippiefænomenet Abbie Hoffman.
Umiddelbart tænker man: Hvad fanden har Abbie Hoffman med sagen at gøre?
Men Brate hævder, at de to komplimenterer hinanden i et næsten symbiotisk samspil – trods deres store forskellighed. McLuhan var reserveret og konservativ. Abbie var selvudstillende og ultra-revolutionær.
McLuhans teorier klargjorde for omverden, hvordan medierne former, informerer og transformerer alle aspekter af den menneskelige eksistens. Disse teorier fremførte McLuhan blandt andet i sine to gennembrydende værker The Gutenberg Galaxy og Understanding Media.
McLuhan fremviste, hvordan ’den gutenbergske mand’ gennem tiden blev omskabt til et menneske, der levede i ’en global landsby’ bygget af elektroniske netværk. McLuhan brugte desuden – første gang ved et foredrag for National Association of Educational Broadcasters i 1958 – frasen »mediet er budskabet«. Med dette mente han, at man ikke så meget behøvede at diskutere, hvorvidt det er godt eller skidt at vise voldsfilm på tv, for det er selve mediets natur, der påvirker mennesket – mere end indholdet. Det trykte ord giver ikke samme mening som det talte ord. Et håndskrevet manuskript er ikke det samme som et trykt manuskript. Radio, tv, film og computeren påvirker folk i kraft af de medier, de er.

Kolde medier
McLuhan definerede de forskellige medier som værende enten ’kolde’ eller ’varme’. ’Varme’ medier overvælder brugeren med lyd og billeder. ’Kolde’ medier gør det modsatte. Og jo ’varmere’ et medie er – desto mindre plads er der til brugerens egen deltagelse. Det betyder, at et ’koldt’ medie som eksempelvis en telefon, giver rum for brugerens deltagelse (uden kan det let blive lidt kedeligt), mens et ’varmt’ medie som tv næsten ingen plads giver brugeren for deltagelse.
Overgangen fra det trykte til det elektroniske medie påvirkede endvidere folks deltagelse på en anden måde. Mens de trykte medier var forholdsvis billige at fremstille og tillod allehånde undergrundblade i at eksistere, så var tv’et et dyrt massemedie, som kun magtfulde koncerner kunne eje og kontrollere.
Brate viderefører denne teori og konkluderer, at Internettet er både et ’varmt’ og et ’koldt’ medie. Det bruger en række overvældende effektmidler som grafik og levende billeder, men tillader samtidig i høj grad brugeren selv at være aktiv.
Og på økonomisiden ligner Internettet mere det trykte medie end tv’et. Det er billigt at udgive egne tanker på Nettet, hvorfor Internettet er den rette arvtager for tidligere tiders undergrundspresse, konkluderer Brate.
Hoffman var en stor beundre af McLuhan, som han mente havde større betydning end både Ché Guevara og Mao. Hoffman kunne som aktivist bruge McLuhans tanker om »den globale landsby« for i den globale landsby kunne en politisk ’landsbytosse’ som Hoffman tiltrække sig hele verdens opmærksomhed i kraft af de nye elektroniske medier.
McLuhan var kult-magasinet Wireds skytsengel – Patron Saint. Og man forstår godt valget. McLuhans tanker virker friske og klare, svungne med store armbevægelser og visioner.
Ja, faktisk, som visse eksperter også har fremført, er mange af McLuhans tanker mere præcise, når det gælder Internet- end tv-mediet.
Brate’s bog dækker perioden fra Internettets barndom, da Vannevar Bush offentliggør sine to banebrydende manifests As We May Think (1945) og Memex Revisited (1967). Bush, der rådgav Roosevelt i spørgsmålet om at anvende atomvåben under Anden Verdenskrig, forudså her for første gang den personlige computer – en maskine, der ville være i stand til at tænke som et menneske – dvs. gennem
associationer.

Andre visionære
Vi følger, hvordan andre videnskabsmænd langsomt realiserer denne vision. Doug Engelbart, der på et forbløffende tidligt tidspunkt opfinder hele den teknologiske pakke, som senere bliver til den personlige computer. Det vil sige mus, det grafiske interface osv. Andre som Ted Nelson og Tim Berners-Lee bygger videre på de lagte brosten til info-highwayen.
TECHNOMANIFESTOS rummer også et afsnit om open-source bevægelsens fremtrædende folk som Richard Stallman og Larry Wall. Den rummer kritiske tænkere som Bill Joy og skildrer dennes frygt for moderne nanoteknologi, hvor maskiner ikke alene tænker som mennesker, men kan reproducere sig selv.

*Mere information findes på http://www.technomanifestos.net/

Technomanifest
*Adam Brate: TECHNOMANIFESTOS. 344 s., 19.99 pund. Texera

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her