Læsetid: 2 min.

Vi kan, hvis vi vil

9. januar 2003

Der findes billige, gangbare løsninger på fødevaremanglen, men det kniber med den politiske opbakning, konstaterer forfatter til ny bog

Håber
Den 11. september 2001 blev omkring 3.000 mennesker dræbt under terrorangrebet på USA. Samme dag døde omkring 16.500 børn ubemærket af verdens medier som følge af underernæring. Børnene dør, selv om det er praktisk muligt at brødføde verden.
Sammenligningen er den engelske forfatter John Madeleys værk. Hans bog Mad til alle udkom på dansk i december. »Der er to ting ved verdens fødevareforsyning, der for alvor bekymrer mig. Den ene er den langsommelighed, hvormed bæredygtige ideer bliver omsat til praksis. Den anden er, at bistanden til landbrugsudvikling globalt set blev halveret i 1990’erne,« siger han.
På den praktiske side er der ifølge Madeley hundredvis af gode, afprøvede landsbrugsmetoder, der bare venter på at blive omsat i praksis. I sin bog hæfter han sig f.eks. ved, at bønder i Jordan har oplevet en nedgang i produktionen af hvede. Det har fået dem til at lægge om til produktion af olivenolie, selv om det på kort sigt er en dårlig forretning på grund af en længere vækstperiode. Direktøren i Jordan for FN’s Internationale Fond for Landbrugsudvikling, Abdelhamid Abdouli, siger i bogen: »Klimaforandringerne gør tingene værre, fordi der er mindre regn end tidligere. Det er baggrunden for at omlægge produktionen fra kornafgrøder til oliventræer, som kræver mindre vand.«
Et andet af Madeleys eksempler på omlægning er risbønder i Madagaskar. Her har nye dyrkningsmetoder ført til en fire-femdobling af risudbytterne. Og det er vel at mærke sket uden brug af kunstgødning, pesticider og dyr såsæd. Man har i stedet ændret på dyrkningsmetoderne.
»Løsningerne på mange af problemerne i lande med permanent fødevareunderskud, f.eks. Etiopien, er der. Og de er i mange tilfælde ikke særligt dyre,« siger Madeley.
Han afviser blankt genmodificerede afgrøder, der f.eks. kan være tørkeresistente, som svaret på problemerne i Afrika. »Faren, for at resistens smitter andre planter, er for stor.«
FN’s landbrugsorganisation FAO har gang på gang argumenteret for mere landbrugsbistand fra Nord til Syd.
»Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå med landbrugsbistanden i det her årti. Jeg håber, at den går op. Men det mest realistiske er nok, at den skal gå endnu mere ned, før det går op for politikerne, hvor afgørende den er,« siger John Madeley.

*Mad til alle - Ny landbrugsreform i Nord og Syd
John Madeley, Mellemfolkeligt Samvirke. 256 sider, 178 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu