Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Musik skal der til

Fra ’Showboat’ til ’Rent’. Næsten grundig musicalguide på dansk – den lettere genres pendant til den gammeldags operafører
Kultur
21. januar 2003

Musicalguide
De lurer på os, de gule øjne. På banegårdsperronen. Fra busserne, der drøner forbi. Fra plankeværk og avissider.
Og nu er de ude på at få endnu flere til at gå i fælden. Danskere i tusindvis har i efteråret strømmet til musicalen Cats på Det Ny Teater. Ikke engang lunkne anmeldelser kan holde et stort dansk publikum fra den populære genre, der – som Michael Eigtved i sin omfattende og nyudgivne Musicalguide så rigtigt fremfører det – er en kunstart, der først og fremmest bliver til på et stort publikums præmisser. Med mulighed for at komme hele følelsesregistret igennem, hvis ellers man ejer evnen til at lade sig rive med.
Bogen er tænkt som den lettere genres pendant til den gode gammeldags operafører. Og Michael Eigtved ved, hvad han taler om. Tonen af letlæselig saglighed svigter ikke den vidende lektor ved Teatervidenskab, der samtidig anmelder litteratur og teater i B.T.
Hele 60 musicals kommer vi igennem – med en kort introducerende tekst, der karakteriserer værket og placerer den i sin samtid, et handlingsreferat med indlagte sange – samt et afsnit om musicalens tilblivelse og videre færd – på Broadway og i West End, såvel som i det Danmark, der fra starten af 90’erne for alvor fik smag for genren.
Det er grundigt gjort – og så er det endda svært at være uenig med Eigtved om udvalget, der naturligvis tager hensyn til de musicals, der har vist sig at modstå tidens tand, ligesom der også er vægtet værker, som har haft nyskabende betydning – eller har kunnet opleves løbende af et dansk publikum. Læg dertil en kort introduktion, der ridser genrens historie klart og pædagogisk op.

Stavekontrol
Eigtved har prioriteret det leksikale. Trods et par anekdoter undervejs kunne man godt have ønsket sig endnu flere af slagsen. Det ville klæde et folkeligt værk om en vidunderligt kulørt genre og peppe Eigtveds seriøse tone en smule op. Og påmonterer man sig fejlfinderbrillen, så er den undertiden gal med stavningen af en række navne.
Vi nævner i flæng: Ikke Minelli, men Minnelli. Trevor Nunn, ikke Nun. Charlotte Vigel, ikke Vigels. Lisbet Dahl, ikke Lisbeth. Ginger Rogers, ikke Rodgers. Bette Midler, ikke Betty. Hun slog i øvrigt ikke igennem i Funny Girl i 1963. Det gjorde til gengæld Barbra Streisand. Og så var filmatiseringen af Gypsy med Natalie Wood fra 1962, ikke 1974. Sådan noget hører ikke hjemme i et opslagsværk. Så slå selv op, hr. forfatter.

*Michael Eigtved: Musicalguide. Alt om 60 udenlandske og danske musicals. 339 s., sparsomt ill., 249 kr. Rosinante

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her