Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Photographs

Slet ingen vold. Næsten ingen sex. En pæn portion film og en helt masse rock. Ole Christiansens bog Photographs er en personlig midtvejsrapport – men også et stykke ’Se, hvor dygtig jeg er’
Kultur
11. januar 2003

Det er en gammel drøm at udgive en fotobogÇ« fortæller fotograf Ole Christiansen, der er aktuel med bogen Photographs.
»Jeg har gået og tænkt på det i over 10 år, og da jeg så blev jeg spurgt, om jeg ville lave en udstilling på Fotografisk Center, tænkte jeg, at dette måtte anledningen til at få den drøm opfyldt – at få samlet de bedste af mine billeder i en bog.«
»Det er en slags midtvejsrapport. Et status over min karriere ind til nu. Men der er også et drengerøvs-element i det: ’se, hvor dygtig jeg er.’«
»Det er de tidligste billeder, der er de bedste. Dem fra dengang jeg lige var uddannet og endnu ikke havde job. Jeg kom til København fra Helsingør som nyuddannet fotograf i 1980 og havde ikke en eneste kunde. Det var hårdt økonomisk, men gav mig samtidig mulighed for at lave, hvad jeg ville, og opsnuse miljøerne på min egen måde. Billedet af alle fotograferne fra Cannes Festivalen er et godt eksempel. De andre fotografer havde faste opgaver, som de skulle løse. Jeg var der bare, og derfor havde jeg overskud til at tage nogle anderledes billeder. Hvis jeg havde været bestilt til at tage et billede af en eller anden kendt person, havde jeg sikkert haft skyklapper for øjnene og løst opgaven uden overhovedet at overveje at tage det billedet af de ivrige fotografer. Og i det her tilfælde endte det oven i købet med, at jeg tjente penge på det alligevel, for Nikon brugte billedet i en reklame.«
»Selv om jeg i dag næsten altid laver bestilte opgaver, når jeg fotograferer, så prøver jeg alligevel ikke at være alt for forberedt – at starte på frisk hver gang, og være åben over for det, jeg får forærende. Det kan slå det hele ihjel, hvis man kommer og har en bestemt idé om, hvordan et billede skal tages. Især hvis man bare kører efter sine faste rutiner og idéer om, hvad et godt billede er. Så kan man komme ud og lave det ene halvgode billede efter det andet. Men aldrig noget, der virkelig rykker. Det kan også skabe dårlig stemning, hvis man kommer og siger, ’sådan og sådan skal det være’. Da jeg skulle fotografere Ole Bornedal, syntes jeg selv, at jeg havde fået en glimrende idé: jeg ville give ham nogle uhyggelige røde øje – det var lige, da han lavede Nattevagten. Samtidig ville der også komme sådan lidt kikset blitzbillede over det. Men Ole Bornedal syntes på ingen måde, at det var en god idé. Så må man bare omstille sig med det samme, hvis man gerne vil have noget godt ud af det.«
»Selvfølgelig kan det også være fint at have en idé med hjemmefra. Som med Michael Kvium. Det var min idé, at han skulle hive ned i sine øjne, fordi jeg synes, at det meget godt viser, hvordan hans kunst er. Det jo sådan nogle billeder, han laver. Da han så stod der, spurgte han, om ikke også det hvide skulle vendes ud af øjnene. Det synes jeg, var en fed idé, og så blev det alligevel ikke helt, som jeg havde forestillet mig.«
»Det er derfor, der er så mange portrætter i bogen. Jeg kan bedst lide, at der er personer på mine billeder. At der er en, man kan gå i samspil med og få nogle ting foræret af.«
Når der er en overvægt af musikere og filmfolk blandt portrætterne, er det ganske enkelt, fordi jeg interesserer mig meget for film og musik. Men også fordi musikere og skuespillere ofte har mere udstråling, fordi de er vandt til at optræde. De har mere knald på end de fleste – og mange af dem et flot fjæs. Som for eksempel Iggy Pop, David Burne og Lars Top Galia. Så er der ligesom noget godt at gå ud fra.«
»Der er ikke så meget sex og vold i mine billeder. Jeg tror bare ikke, det er min stil. Der er så meget af den slags i forvejen, og det er vel ikke det, jeg vil. Det er egentlig ikke noget bevidst valg, jeg der har foretaget mig. Sådan er det bare blevet. Men på den måde kan man godt sige, at det er en lødig fotobog, jeg har udgivet,« siger Ole Christiansen.

*Ole Christiansen: Photographs, Peoples Press, 120 s., 398 kroner.

FAKTA
Ole Christiansen
*Født i Helsingør i 1955
Uddannet reklamefotograf i 1980, og siden da selvstændig fotograf.
*Medlem af Billedhuset siden 1985.
*Tilknyttet MM, damebladet IN og Børsens Nyhedsmagasin i 1980’erne
*Tilknyttet Euroman i 1990’erne
*Egne udstillinger på Galleri Image, Århus, 1980, 1991; Galleri Photografica, København, 1992;
Billedhusets Galleri, København, 1989, 1998.
*Repræsenteret i følgende samlinger:
Det Nationalhistoriske Museum, Frederikborg Slot, Hillerød; Det Kongelige Bibliotek, København; Museet for Fotokunst, Brandts Klædefabrik, Odense.
*Udgiver bogen Photographs i 2003.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her