Læsetid: 3 min.

Den proletariske eventyrhelt

Pelle på ny i velredigeret udgave, klar til at erobre nye læsere
2. januar 2003

Roman
»Den brave Knægt, jeg her sender ud i Verden, nykonfirmeret og fuld af Appetit, er det ørkesløst at gaa rundt og søge Fader-Lighed til.« Sådan lyder optakten til Martin Andersen Nexøs fortale til læseren, da første bind af Pelle Erobreren udkom i 1906, fulgt af en kort indholdsbeskrivelse af, hvad også de tre følgende dele går ud på.
Pelle kom virkelig på rejse verden rundt, idet forfatterskabet specielt med denne roman er det næstmest oversatte efter H.C. Andersens eventyr. Måske yderligere stimuleret af Bille Augusts filmatisering bliver værket ved at udkomme, nu senest på dansk i en videnskabeligt kontrolleret og kommenteret version fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ved Henrik Yde, der for en halv snes år siden doktorerede på en afhandling om det grundtvigske i Nexøs liv. Her er så to svære bind Pelle fulgt af et tredje, reserveret Ydes grundige efterskrift og noteapparat med alt, hvad dertil hører, henved 150 sider. Her fortæller han om tilblivelsen og kilderne, om sammenfaldet med Nexøs erindringer og om hele den litterære kontekst samt en meget nyttig oversigt over Nexø-forskningen, de mange forskelligartede fortolkninger og opfattelser af værket gennem tiderne, både her og i udlandet. Klassikerserien, der efterhånden omfatter mellem 60 og 70 værker, kommer godt omkring i dansk litteraturs hovedstrøg og halvglemte hjørner og nicher, senest var det Thomasine Gyllembourgs to store noveller, Drøm og Virkelighed og To tidsaldre ved Anni Broue og Anne-Marie Mai, og i den nærmere fremtid bebudes Knud Hjortø hentet frem i lyset med Syner.
Andersen Nexø havde et syn: af »Mennesket selv – der nøgen, kun udstyret med Sundhed og Appetit melder sig i Livets Sold.« Det er det nøgne menneske, der før og siden på godt og ondt er påberåbt af primitivister og idealister. Hos Nexø også kaldet proletaren. Han skulle til Spanien for at møde fænomenet i renkultur, som han beretter i rejsebogen Soldage. Med romanfiguren Pelle får vi fænomenet i en skikkelig udgave.

Arketypen
Om det nu er dette nederstliggende almene, der ligger til grund for verdenssuccesen, drøftes i efterskriften. Det er den arketypiske dannelseshistorie, hvor helten gennem kamp vinder sig selv i kærligheden til kvinden, der da repræsenterer den uundværlige side af mandens personlighed. Sådan tolker vi gerne også trylleeventyret, som her er udfoldet historisk, socialt, politisk, tidsaktuelt. Det underste land realiseret.
Bogen kan naturligvis læses som en decideret historisk roman fra folkerejsningens tid ved århundredskiftet, og da bliver den gerne udsat for kritik ved sin mangel på faktuel korrekthed og fremadrettede satsning på korporationen, som var en fuser i den ydre verden. Det er et omkvæd i receptionshistorien, hvor også Georg Brandes mukkede over manglende realisme.
Selv hævdede forfatteren med bestemthed, at Pelle Erobreren ikke primært var et portræt af en arbejderfører, men et litterært værk. Men som noget sådant er litteraturen sært nok ikke altid blevet betragtet. Forholdet mellem symbol og realitet er prekært. Man har tit gjort ophævelser over, at Pelle bliver sat i spjældet for et – uskyldigt – falskmønteri, en usandsynlighed, men det er netop et syn, et tegn, en uerkendt negativ side af Pelle, der på den måde vises. Og så fremdeles. Det er så et nyere synspunkt i forskningen.

Helte
Vi holder næsten altid med helte, som kommer nedefra. Det har styrket romanen, at den er styret af egne erfaringer, og at forfatterens erindringer er af samme art, at hans liv kom til at ligne Pelles, selv om han måske ikke var så elskelig. Tung af erfaring var han, også litterært set.
Henrik Yde trækker alle sådanne forudsætninger op fra Nexøs store læsning. Han havde længe planer om at skrive en ’forbryderroman’ og har haft Dostojevskijs Raskolnikov og Victor Hugos De Elendige i tankerne. Tilsvarende verdenssucceser. Kunne Pelle filmatiseres, kunne han sikkert også musicaliseres. Måske var dog Cervantes’ Don Quixote den største inspiration. Han fordanskede endda adskillige kapitler af denne vidunderlige road movie, som ellers altid er kvindelige oversætteres speciale. Cervantes ville med sin figur tegne mennesket, noterede Nexø. Det var det, han så selv ville gøre i en ny tid. Intet mindre. Men uden ridderligt antræk.

*Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren I-III. Udg. af Henrik Yde i serien Danske Klassikere. 1075 + 145 s. 340 kr. DSL/Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu