Læsetid: 3 min.

De rige mænds vælde

USA er ved at blive forvandlet fra et demokrati til et rigmandsvælde, advarer fhv. Nixon-rådgiver Kevin Phillips i bogen ’Wealth and Democracy’
8. januar 2003

Ny bog
Vil man forstå baggrunden for den nye store pakke med skattelettelser, som USA’s præsident George W. Bush fremlagde i går, er bogen Wealth and Democracy. A Political History of the American Rich ikke til at komme udenom. Den tidligere Nixon-rådgiver Kevin Phillips udgav i 2002 et digert værk på 473 sider, der tegner et rystende billede af, hvordan det amerikanske demokrati – på trods af noble idealer og gode forfatningsværdier – har udviklet sig til et finansielt domineret markedssystem ledet og solgt til rige pengemænd.
Allerede i 1990, i bestselleren The Politics of Rich and Poor, tegnede Phillips et hudløst billede af, hvorfor kløften mellem rige og fattige var blevet afgrundsdyb i USA. Milton Friedmans evangelium om, at grådighed er godt, blev i 80’erne overtaget af Ronald Reagans voodooøkonomi, der gav skattelettelser til de rigeste amerikanere og lod den fattigste halvdel af befolkningen sakke agterud. Dengang i 1990 var Phillips alarmeret, og hans kritik – fra højre – gjorde et vist indtryk.

90’erne skuffede
I dag må han dog erkende, at 90’erne ikke blev et reformernes årti. Clintons demokrater satte ekstra kul på spekulationen, så den overgik de brølende 1920’ere: »USA’s økonomi,« blev i 1990’erne – med Phillips ord – »drevet som et investeringsfirma på Wall Street, der skulle tjene penge og trække kapital til fra udlandet. Spekulation og finansiel gearing var naturlige elementer.« Forbundsbankchef Alan Greenspan har et medansvar.
I 1980’erne og 1990’erne voksede »pengene frem og kom til at dominere amerikansk politik,« skriver Phillips. Der er paralleller til de sidste spekulative tiår af 1800-tallet, hvor republikanske og demokratiske præsidenter skiftevis dyrkede laissez-faire kapitalismen og den sociale darwinisme.

Ferie i bobbelland
Ved indgangen til det 20. århundrede kunne John D. Rockefeller bryste sig af en formue på en milliard dollar, men i år 2000 kunne Bill Clinton »holde ferie i bobbelland« og Walton-familien bag supermarkedskæden Wal–Mart var nu god for 100 milliarder dollar.
Den rigeste procent af amerikanerne – små tre millioner mennesker – kan spendere lige så meget efter skat som de nederste 100 millioner amerikanere.
Den rigeste ene procent ejer næsten halvdelen af alle aktier i USA – og vil profitere på Bushs plan. I dag har erhvervslivets topchefer en årsindkomst, der er næsten 500 gange så stor som en almindelig lønmodtagers i USA.
Indkomstkløften er 10 gange så stor som for 10 år siden. Phillips viser i sin bog, at de store selskaber trods stigende profitter har betalt mindre og mindre i skat.
Phillips overbeviser, når han analyserer Amerika, men hans forsøg på at indtænke globaliseringen virker påklistret, og ideen om at genoplive ’den økonomiske nationalisme’ er et klægt svar. Det er ikke markedet og globaliseringen, der af sig selv skaber voksende uligheder. Det er manglen på demokratisk regulering.
Hans bog fortjener at blive læst vidt og bredt, af høj som lav. Den holder fast i de idealer, som USA’s bedste præsidenter gav røst; fra Jefferson til Roosevelt. Tænk hvis Bush i dag talte som Theodore Roosevelt, der kaldte rigmandsvældet for det »mest snavsede af alle aristokratier« og angreb »de reaktionære i forretningslivet, der krævede immunitet imod politisk kontrol«? Og tænk, hvis Bush tog tråden op fra Franklin D. Roosevelt, der angreb de ’samvittighedsløse pengehandlere’ og lagde grundsten til en international retsorden?
Det gør Bush stadig ikke, trods skandaler fra Enron til Worldcom. I avisen The New York Times har Phillips allerede kaldt Bushs skattepakke for »skamløs«. Styrken ved Wealth and Democracy er, at den ikke nøjes med en moralsk anfægtelse, men er veldokumenteret i tal og ord.
»USA har et rigmandsvælde. (...)En æra med private interesser i USA har lagt så stor vægt på penge og rigdom, at det har ført til korruption af regeringen – ved køb af tjenester og love,« anklager Phillips. Hans opråb: at demokratiet skal fornyes gennem folkelig mobilisering mod korruption, polarisering og markedsdarwinisme, er værd at diskutere. Ikke kun i USA. Men i alle lande, der har demokratiet og frihedsidealerne kær.

*Kevin Phillips: ’Wealth and Democracy’’. Broadway Books, New York, 2002. 473 sd. 29.95 $

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu