Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Verdens bedste by

I Curitiba i det sydlige Brasilien mener indbyggerne, at de bor i verdens bedste by. Arkitekt Jan Gehl fortæller hvorfor
Kultur
7. januar 2003

Byplanlægning
Arkitekten Jan Gehl er en af vore store berømtheder. Han er fulgt i Steen Eiler Rasmussens fodspor som den, der kan beskrive det gode liv i enkle ord og konkrete anvisninger. Hans bøger om byens indretning og livet mellem husene er oversat til mange sprog, og han rejser rundt for at fortælle om sine ideer i hele verden. Sidst har han udgivet Nye byrum sammen med kollegaen Lars Gemzøe, en bog der beskriver eksemplariske byforbedringer i hele verden.
Information besøger ham på tegnestuen i Strandgade i København, for at høre om Curitiba, en helt usædvanlig by i Brasilien, som Gehl har beskrevet i den aktuelle bog.
– Hvordan er du blevet opmærksom på Curitiba?

Godt miljø
»Hver eneste gang, jeg er til en international konference, er der enten nogle, der henviser til Curitiba, eller nogen derfra, der fortæller om byen. Vi tog den med i bogen, fordi vi ville demonstrere, at man ikke behøver en historisk bymidte for at skabe et godt bymiljø. Når man besøger byen, kan man mærke, at indbyggerne er stolte af deres by, og det er resultatet af en helt enestående planlægning gennem 40 år.«
»Curitiba ligger i det sydlige Brasilien, og det meste af landets bilindustri er placeret i byen. Det er så på en vis måde paradoksalt, at et af byens gode træk er det meget effektive og billige offentlige transportsystem. Der er gode skoler, rådhuset er decentraliseret, der er omfattende sociale programmer, og affaldssorteringen i Curitiba er den mest effektive i hele verden, ikke bare i Brasilien. Der er favelas, slumkvarterer, men der er, så vidt jeg ved ikke, opstået nye ulovlige bebyggelser i 20 år, og byens styre når ud i disse kvarterer, så man undgår den ekstreme fattigdom og voldelige kriminalitet, man kender fra andre latinamerikanske storbyer.«
»Investorene tiltrækkes af det fredelige, af det rene vand i hanerne og lyset i lamperne, populært sagt.«
– Var Curitiba ikke allerede fra begyndelsen en rig by, og for at sige det direkte: en hvid by?
»Jo, men se nu Argentina, hvor vi har besøgt den fine gamle by Cordoba. Her er hele landet ’hvidt’, for man har brutalt udryddet alle indianere, og man har aldrig haft slaver. Der er masser af naturlige ressourcer og en rig kultur med europæisk grundlag. Men landet er kørt i sænk af korrupte ledere. Curitiba skiller sig ud ved at have haft et ordentligt lederskab allerede under diktaturet og et lederskab, hvor man har fastholdt nogle gennemgående mål, selv om partifarver og konkrete personer ind imellem er skiftet ud. Man har ønsket at planlægge for indvandring og ekstrem byvækst hele tiden, og man har tidligt satset på en bæredygtig udvikling. Allerede før Jamie Lerner kom til, var der et godt plangrundlag.«

Stor respekt
– Hvem er Jamie Lerner?
»Jamie Lerner er arkitekt. Han har været borgmester i Curitiba tre gange, og nu er han guvernør i delstaten Parana. Jeg ved ikke, om han er et magtmenneske, men han nyder stor respekt overalt i staten. Det er ham og hans hold af planlæggere og arkitekter, der har udviklet de grundlæggende principper i Curitibas forvaltning, bus-systemet, de lokale rådhuse, lokalbibliotekerne, og den ordning, at de fattige kan bytte affald for mad.«
»Kritikere siger, at byen er meget god til at markedsføre sig selv, både indadtil og udadtil. Men der oplever jeg nu, at den gode markedsføring er en del af det gode lederskab. Det er vigtigt, at borgerne er stolte af byen og holder fast i det gode. Hvis man smider affald på gaden virker det som en personlig fornærmelse mod de folk, der holder gaden ren.«
– Der er mange mennesker ansat af byen til renholdelse og busbilletering og den slags?
»Ja det har man prioriteret højt. Synlig vedligeholdelse er noget, der skaber tryghed i en by.«
– Er det ikke bare et beskæftigelsesprogram?
»Det er et beskæftigelsesprogram, der er med til at skabe interesse hos brasilianske og udenlandske investorer for byen, fordi den vægter orden og sikkerhed højt. Så det er noget, der betaler sig. De mange kommunalt ansatte arbejder også i det omfattende parkprogram med 26 parker med hvert sit tema.«
– Hvad kan vi lære af Curitiba?
»At godt lederskab og et konkret personligt engagement kan flytte bjerge. Begejstringen i Curitiba på alle niveauer er enorm. Evnen til at skabe og fastholde den begejstring er det centrale.«

*Jan Gehl og Lars Gemzøe: Nye Byrum. 264 sider, ill. Arkitektens Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arne Rasmussen

Hvis indbyggerne i Curitiba mener, at deres by er Verdens bedste by må det være folk der ikke har besøgt andre byer.
Jeg bor her fast og jeg synes, at det er en kedelig by uden søer og kanaler i den indre by.
Næsten ingen restauranter holder åben om aftenen og cykling er direkte livsfarlig.
Curitibanerne er nogle forfærdelig dårlige og egoistiske bilister!

Venlig hilsen
Arne Rasmussen