Læsetid: 2 min.

Afstikker i Paris

Henning Mortensen på slentretur i både fantasiens og virkelighedens Byernes By
6. februar 2003

Ny bog
»Ingen anden by udæsker min fantasi som Paris, og når jeg drømmer om byen, ender jeg aldrig mareridtsagtigt klemt sammen i en Piranesis fængselsarkitektur, der er altid en sprække ud til Bois de Vincennes og nogle heste, altid et kig ud over kornmarker til Chartres og en kvinde med et stort, bondsk ansigt. Og dette på trods af, at jeg også i drømmen er vidende om det endeløse, underjordiske og sorte Paris.«
At Henning Mortensen har et godt øje til – og for – Paris har stået klart længe, ikke mindst siden han i 1998 føjede spændingsromanen Belleville til sin store saga om forfatter alter egoet Ib Nielsen. Uanset hvor tæt den gode Ib i denne pariserthriller end er på at blive »mareridtsagtigt klemt sammen« mellem PLO og Mossads intriger, lykkes det her altid forfatteren at åbne en sprække til Vincennes-skovens idyl, metrosystemets brogede virvar, en solbeskinnet Place des Vosges samt diverse små, listige restauranter, hvor handlingen straks skubbes hen.
Til glæde for dem, som fandt særligt velbehag i netop disse passager i Belleville, og som gerne lod plot være plot, når anekdoterne blot fik frit løb og lov til at pible frem af metroopgange, passager og tabac’er, har Mortensen forfattet en lille, snakkesalig bog om den store by.
Bouffanelle, som bogen hedder, er en samling rejseindtryk og løse anekdoter, som forfatteren har snuset til sig gennem 30 års tilbagevendende pariserferier med familien samt et enkelt længere studieophold i byen i forbindelse med arbejdet på Belleville. Her er til overflod beskrivelser af bygninger, bistroer, kvarterer, kunstnere og gallisk godtfolk.

Billede på forandring
Hvis man kan sammenligne handlingsgangen i Belleville med en parisisk bybus, der med overraskende præcision snørkler sig rutineret gennem byens myldrende gader og tætte trafik, så minder Bouffanelle om stedkendte turisters planløse byvandring, hvor tilfældige indskydelser, halvgemte seværdigheder og trang til hyggelige beværtninger er det ledende princip.
Alt er både velkendt og nyt. Men som indledningscitatet antyder, fører Mortensen også sine læsere ned i »det endeløse, underjordiske og sorte Paris«: katakomberne, diverse gerningssteder for dystre forbrydelser og Gare de l’Est, hvorfra de franske jøder blev deporteret til koncentrationslejrene. Man kommer viden om. Og gyser kort.
Den slentrende fortælleform er både Boufanelles charme og begrænsning. Forfatteren øser med sproglig veloplagthed af både egne og historiske anekdoter; men billederne opløser sig i nye billeder, digressionerne i nye digressioner uden at ville andet end fastholde det forhåndenværende i et mættet øjeblik.
Det er pointen. Her er ingen dybdelodninger af den aktuelle byudvikling eller centralperspektiviske vistaer over Paris’ arkitektoniske, politiske, kulturelle tilstand. For Henning Mortensen handler det ikke om at gennemskue eller overskue, men om at lade fantasien og Paris ‘udæske‘ hinanden.
Thi, som han selv bekender, »i labyrinten Paris finder jeg, tillige med dette endeløse tilbud om at udleve mine digressive tilbøjeligheder – midt i den tilsyneladende orden hvisker byen til mig, at fundamentet for mit liv er min bevidstheds ustabile og uforudsigelige natur.
Tid og rum bevæger sig ind gennem hverandres ellers så uoverskridelige grænser, byen bliver selv til det absolutte billede på ydre og indre forandring og differentiering og stadige forskubbelser i tid.«

*Henning Mortensen: Bouffanelle. En bog om Paris. 216 s., 198 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu