Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Alene og det var det

Den franske forfatter Georges Perecs gribende erindringsfiktion udkommer nu på dansk
Kultur
12. februar 2003

Den franske forfatter Georges Perecs gribende erindringsfiktion udkommer nu
på dansk

Ny bog
Larm og ulykke: Det er det store spektakel vi læser om i aviserne og ser på tv. Vi hører først om togene i Tyskland, når de kører galt. Det virkelige bliver først synligt når det bliver genstand for katastrofe.
Måske man kunne afsøge andet end spektakel. Som den franske forfatter Georges Perec efterlyste:
»Dagbladene skriver om alt. Undtagen det daglige liv. Dagbladene irriterer mig: de lærer mig ingenting. Det som sker i virkeligheden, det vi oplever til daglig, resten, hele resten, hvor er det blevet af?«
»Det som sker hver dag og sker igen hver eneste dag, det banale, det hverdagsagtige, det selvindlysende, det fælles, det ordinære, det infra-ordinære, hvordan skal man gøre rede for det, hvordan skal man afsøge det, hvordan beskrive det?«
Perec afsøgte det ordinære i sin første roman Ting fra 1965. Det er en fortælling om 60’erne skrevet over det parisiske par Jérome & Sylvie. Han er 24, hun er 22. De har læst gode bøger, de har holdninger og de vil gerne være rige. Bohemerne er blevet forbrugere. Drømmen om det ekstraordinære liv nedskrives i konstaterende korte og kolde hovedsætninger til en middelmådig tilbøjelighed:
»Ligesom alle andre ville de mægtig gerne have ofret sig for noget, have haft en mægtig trang, som ville have holdt dem oppe, en lidenskab, som ville have fyldt dem. Men de kendte kun en: trangen til velstand.«
Perecs næste bog, En mand der sover, var en parodi på den modernisme hvor en hovedperson bliver kastet ud i den store eksistentielle isolation. En mand der sover er skrevet til et du og den afmonterer forestillingen om ensomhed som en særlig adgang til sandhed:
»Du har ikke lært noget, ud over at ensomheden ikke kan lære dig noget, at ligegyldigheden ikke kan lære dig noget: Det var et selvbedrag, en fascinerende og fængende illusion. Du var alene, og det var dét.«
Dommen over ensomheden er skrevet med ensomhedens patos. Perec reflekterer parodien i sit modbillede: Dette er ensomhedens erfaring.

Hvem var mor?
Perec sammenlignede sig som forfatter med en bonde, der plejer forskellige marker. Dette er forfatterskabets regel: der er ikke to bøger, der ligner hinanden. Han sammenlignede sine bøger med brikker i et puslespil. Og i det monumentale hovedværk Livet en brugsanvisning rejser mangemillionæren Bartlebooth jorden rundt og sender akvarelmalerier hjem til Paris, hvor kunsthåndværkeren Gaspard Winckler laver billederne om til puslespil. Ting, En mand der sover og Livet en brugsanvisning er inden for de sidste par år genudgivet eller udgivet for første gang på dansk og dermed er et af det 20. århundredes særeste og mest interessante forfatterskaber gjort tilgængeligt. Nu udkommer Perecs bog om hans egen barndom og den historie, han som ung fortalte i stedet for sin egen historie. For Perec kan ikke huske sin barndom. Det banale er blevet væk. Der er stumper og stykker og enkelte fotografier, som han har studeret. Igen og igen.
Han blev født i Paris i marts 1936 som barn af jødisk-polske indvandrere. Hans far døde da Georges var fire, hans mor døde i Auschwitz to år senere. Og som han skriver:
»’Jeg har ingen erindringer om min barndom’: Jeg fremførte denne påstand med overbevisning, næsten i en slags trods. Det var ikke noget, man skulle spørge mig ud om. Det optrådte ikke i mit program. Jeg havde fået dispensation: en anden historie, Den Store, Historien med dens vældige hug, havde allerede svaret i mit sted: krigen, lejrene. Da jeg var 13, digtede, fortalte og tegnede jeg en historie.«

Langt væk, tæt på
Den digtede og tegnede historie er en fiktion om øen W som ligger ud for Ildlandet. Historien om øen er en utopi om et land, hvor alting drejer sig om sport. Øboerne socialiseres som atleter, ølivet er struktureret omkring fire afgørende sportsbegivenheder som kulminerer i Olympiaden. Vinderne bliver fejret ved overdådige bakkanaler. Taberne bliver hånet på store stadion. Vinderne får festmåltider, mens taberne sultes. Det er selvopholdelsesinstinktet som motiverer sportsfolkene på øen. Øen er styret af en totalitær instans benævnt »Centralmagten«. Det er bemærkelsesværdigt, at sportslederne opererer tyrannisk: Den ene dag skal den olympiske mester løbe længere end sine konkurrenter. Den næste dag privilegeres han. Undtagelsestilstanden er permanent. Atleterne tvinges til at bære et hvidt W på ryggen. Det minder om den jødestjerne, som Georges husker, at moderen blev tvunget til at bære. Man aner en parallel til de lejre, som Perecs fiktion skulle dække over.
Bogen springer mellem Perecs nøgterne afkodning af fragmenterede erindringer og fabulerende fiktioner om livet på øen. De to spor griber mesterligt ind i hinanden som spejlinger af vilkår ved en ulykkelig barndom. Selv den vildeste fiktion bliver indhentet af forestillinger om hans mors skæbne. Og Perec har ingen erindring om en ordinær barndom. Han ser på et foto af sin mor og sig selv med en krølle ned i panden:
»Af alle mine manglende erindringer er det måske den jeg ønskede mest at have bevaret: Min mor reder mit hår og laver den fikse lille krølle.«

*Georges Perec: W eller erindringen om en barndom. Fremragende oversat af Frants Iver Gundelach. 187 s., 249 kr. Rosinante. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her